The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. juni 1868
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 18de Juni 1868

Kjere Herr Etatsraad! (ogsaa kaldet Klumpe Dumpe!) Hvor det dog var uheldigt at De for anden Gang skulde komme saa galt afsted, det gjorde mig i Sandhed ondt at hre, dog har jeg det bedste Haab at De nu ved Modtagelsen heraf ganske maa have glemt og forvundet Stdet. Det Eneste, der gjr mig lidt urolig er at jeg ikke endnu har erfaret Deres Ankomst til Odense, som jo efter den sidste Bestemmelse skulde have fundet Sted om Mandagen, dog muligen er De ankommet og har vret saa meget optaget af Deres mange Byes Venner at De er blevet forhindret i at skrive; det haaber jeg er Grunden og ikke at Faldet maa have ndet Dem til et forlnget Ophold i Ems. Igaar paa vor 22de Bryllupsdag, var De ofte i min Tanke og hyppig Gjenstand for vor Samtale. Vi mindedes Aaret forud, da De forherligede Festen ved Deres Nrvrelse paa Rolighed og ved det yndige lille Digt, som De bragte mig om Morgenen.

Paa Rosen De mig rakte

Smaa Vers jeg strax nedlagde"

med mere. Jeg er taknemmelig og lykkelig over at kunne med Sandhed sige at de kjerlige nsker De have udtalte alle ere gaaet i Opfyldelse, det har vret et velsignet Aar for mig og Mine.

"Livs Solskin og Couleur

Sundhed og godt Humeur

Hver Dag, som denne Dag

Smukt vaier Gldens Flag".

Det var de hjertelige Ord og nsker De udtalte, og idet jeg siger Dem min inderlige Tak derfor veed jeg intet Bedre end at nske det Samme for Dem selv at den kommende Tid maa vre lige saa rig paa Glde og Tilfredshed, som det forekommer mig at De har havt Grund til at fle i det sidste Aar. Jeg haaber nu at det bliver det sidste Brev, jeg skriver til Dem paa denne Reise og at vi nu snart maa have Dem her. Troer De ikke at De kunde naae her til Mandag d. 22de, da er det min Mands Fdselsdag og det vilde blive en yndig Overraskelse at see Dem paa denne Dag, eller heller forinden, som det convenerer Dem bedst. - Hvor tungt for Moltkes Familie at de skulde miste den eneste Sn! det vil De jo nu have erfaret, at han er dd. I nste Uge kommer min Svigerinde Henriette Melchior hjem fra Hamborg, hvor hun er for ieblikket. Fra Vestindien er der gode Efterretninger fra min Svoger. Min Mand var godt tilfreds med sit Besg hos Kongen, som havde vret meget net og venlig, ja meget mere talende end der stod refereret i Bladene. Vil De troe at jeg endnu ikke har seet Block, siden hans Bryllup, er det ikke nsten utroligt. Hvad havde vret naturligere end at han var kommet om blot et ieblik ind og hilset paa os. Jeg veed intet Menneske der kunne have undladt det, uden netop ham. Saa stor en E[g]oist havde jeg dog ikke tiltroet ham at vre, og desuagtet holder jeg dog af ham; man kan heller ikke paa Comando bestemme sit Hjertes Flelse, den man engang holder af, holder man af med alle hans Feil og Mangler. - Anna Kjellerup, som har lovet at bringe dette Brev paa Posten, beder mig at takke for Deres Hilsen, og gjengjelder den, hun glder sig meget til at vre sammen med Dem nogen tid herude; hun har vret her i 14 Dage, hun er livlig og munter, seer sd ud og er Alles Yndling herude. Jeg haaber ogsaa at skaffe Plads til Sophie Melchior, som ikke mindre glder sig til at nyde Deres Selskab. Louise og Harriet ere i Byen for at lse Engelsk, ellers havde de selv tilfiet en Hilsen, Carl, Emil og Thea beder hilse og modtag nu ogsaa min hjerteligste Hilsen med nsket om at see Dem en at de frste Dage, munter og rask, som da De forlod os.

Venskabeligst

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad