The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. november 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Mnchen den 28de November 1840.

Dette Brev bliver ikke sluttet fr i Italien, dog vil jeg begynde det her! fra Breitenburg har De vist faaet et lille Brev jeg der skrev. I Hamborg hrte jeg den europisk bermte Lizst610 , han mindede mig i sit Ydre om Hofmanns kleine Zackhes611 ; jeg synes at der var noget ret dmonisk ved ham, men han var en lidende Dmon der ved Fortepianoet, maatte spille sin Sjl fri; men altsom han spillede fik hans Ansigt Udtryk, hans ine de funklede; det var hist originalt og eiendommeligt ! hos Grev Holcks612levede jeg meest de faae Dage i Hamborg; derfra gik Reisen over Celle til Braunschweig hvor jeg fandt megen Forekommenhed hos mine oversatte Romaners Forlgger Vieweg613 . Over Halberstad tog jeg til Magdeburg for at prve Dampvognen, jeg kan ikke ngte at jeg flte en Smule Jernbane?Feber fr jeg kom i Vognen der, men da Flugten begyndte, flte jeg mig saa glad, saa vel ! Det er just den Maade jeg vil reise paa! nu har jeg Begreb om Trkfuglenes Flugt, nu veed jeg hvorledes det er at flyve hen over Jorden i 3 1/2 Time fli vi 16 Miil, den ene By syntes at ligge tt ved den anden; Stderne rykkede nrmere sammen! og under alt dette sad man, som paa en Stol i sin Stue, ingen Luftning generede. De nrmeste Gjenstande fli rigtignok forbi, som det snurrende Rokkehjul, men lngere borte stod Alt som ved en sdvanlig Kjrsel614 . I Leipzig gjorde jeg Mendelsohn-Bartholdys615 ; Bekjendtskab, han kom mig saa kjrlig, saa elskelig imde; syntes at glde sig saa meget over mit Bekjendtskab, til Afsked skrev han mig en "Lied ohne Worte". Jeg spiiste en Middag hos den rige Brockhaus616og rullede nu afsted gjennem "Franken" , med sine lave Bjerge sorte Skove og Ruiner. I Bayreuth, hvor Jan Poul617levede, tog en Dame min Paraply og efterlod sin Parasol; der syntes ellers at vre en smuk Egn. I Nrnberg var jeg paa tredie Dag618og havde i Dr. Campel619, Udgiveren af Robinson, en Ven, der ret tog sig af mig ! det er over min dristigste Forventning hvor kjendt jeg er i Tydskland. Nrnberg er hist interessant, hver Gade giver et gothisk Maleri, gamle Huse med smaae Taarne paa Tagene, Kanapper og Altans Madonnabilleder og Springvand. Alle Folk der syntes mig ellers at see ud som Caspar Hauser. I Augsburg , saae jeg frste Gang Daguerotypibilleder der vare tagne af menneskelige Ansigter, selv iet var herligt udtrykt620 . Jeg gjorte Bekjendtskab med Udgiveren af Algemeine Zeitung, der vidste jeg var i Staten og alt udarbeidede efter min Biographie foran i (Nur ein Geiger) en Artikkel om mig for sit bermte Blad621 ; med Dampvogn gik jeg til Mnchen hvor jeg kom den 17 November og traf Holst622 , jeg havde kun bestemt mit Ophold her til otte Dage, men han, der her frste Gang traf Landsmnd og intet Begreb har om Italien, var saa indtaget i Byen at han vilde vre her en heel Maaned, jeg lovede da at lgge otte Dage til mine frste otte Dage og saaledes er vor Reise over Alperne bestemt til den 2 December; en slem Tid, da Bjergene ligge ganske med Snee. Theater-Intendenten har givet mig fri Comedie hver Aften i Gallerie noble, den frste Plads, der svarer til vor frste Etage, han har desuden lovet mig at bringe Maurerpigen paa Theatret her; saasnart jeg skaffer ham den paa Tydsk; jeg har des Aarsag skrevet til Abrahams i Kjbenhavn og overdraget ham dette Arbeide. Jeg kommer meget i Huset hos Stieglers623 , Tydsklands bermteste Portrtmaler. Familien havde netop ved min Ankomst lst Nur ein Geiger og vare henrykte, de sendte derfor Bud i Boghandelen og spurgte om der intet mere var af samme Digter, men man sagde nei, dog tilfiede man, Digteren selv skal vre her i Byen. Fru Stiegler lb da i Storm og Snee til en dansk Familie for at hre om de kjendte mig og saaledes blev jeg da indfrt i Huset, en festlig Aften, hvor man havde indbudt, den bermte Maler Cornelius624og Philosophen Shelling625.

Inspruck

den 3 December.

Nu er jeg midt i Tyrol ! Alt er Vinter ! Alt Snee og Iis ! jeg forlod Mnchen uden at Holst fulgte med, han vil blive der til Julen ! jeg er reist alene over Bjergene. Da jeg igaar kjrte paa Posthuset, stdte en Karl mig en Dr ind i mit venstre ie, saa det nr var stdt ud, men jeg er sluppet med lidt Blod og med at gaae en Tid endnu med et kulsort ie; hele Natten har jeg i Deligensen maatte sidde med koldt Vand og bade det, iaften er Svulsten faldet og iet selv vel ! Fr jeg forlod Mnchen kom jeg ind i en Boglade; der stod Miniatur Bibliothek for udenlandske Klassiker; de udkomne Forfattere var Tegner626

og Florian627 , den flgende var Andersen; det var min Improvisator, men kun frste Deel, Boghandelen paastod det var den hele Bog og sagde tilsidst ganske vred "ich sage, ich habe es gelesen !" "Aber ich habe es geschrieben ! " sagde jeg, og saa blev han tam628 . I min ny Stambog har jeg nu Blade af Thorvaldsen, ehlenschlger, Ole Bull, Mendelsohn Bartholdy, Lachner, Cornelius, Philosophen Schelling, Stiegler &. Jeg boer i der Sonne, i Pragtgaden, med store hie Bjerge der kneise over Kirkerne, Alt er Snee og Iis, men Overmorgen seer jeg Italien, da skinner min varme Sol, da er jeg Grkenland nrmere.

Mantua

den 8 December 1840

Reisen over Brenner var ikke slem; der var ikke meget Snee, men saare koldt. Karreet?Vinduerne frs aldeles til; Maanen skinnede klart og gav Afgrunden en uhyre Dybde; de sneebelagte Bjerge straalede mod den blaae Luft, som Slv Skyer og naar hist og her netop en Stjerne syntes at berre Fjeldryggen, saae det ud, som om det var et Fyr der stod paa Bjerget. I Botzen var alt mildere Klimat og der spiiste jeg de frste Druer; hele syd Tyrol, eller som det kaldes det italienske Tyrol viiste sig meget ngent, men Solen var varm som hos os i Mai; igaar Morges Klokken 4 kom jeg til Verona, men alt ved Porten havde jeg den Angest at Postilionen rullede afsted fr jeg kunde faae et Tegn for mit afleverede Pas. Paa Gjstgivergaarden i Verona, fik jeg et uhyggeligt stort Vrelse, med snderbrudt Steengulv, ingen Ild var at faae og Sengen var saa kold og klam, at uagtet jeg laae med mine Klder paa flte jeg det. Op ad Dagen saae jeg Scaligernes og Romeo-Julies Grave, var i Amphiteatret og efter at have betalt en ublu Regning, omtrent 3 Rdlr for en halv Dags Ophold, kjrte jeg med Veturin til Mantua , hvor jeg nu er ! jeg maa paa det bedste bryde i det italienske, ingen forstaae fransk eller Tydsk, jeg har seet Kirkerne og Virgils Plads, drevet om i de store Gader, hvor jeg hrer Folk sige: det er en Fremmet; i Nat kjrer jeg med den toskanske Cureer til Bologna; mit ie er nu strkt i Bedring, kun er det rundt om grsgrnt med en smuk mrkeblaa Kant. Fr i Rom hrer jeg intet fra Danmark, mit Stykkes Held vil afgjre hvorlangt jeg kan reise og hvor lnge; her seer ellers ud til allehaande Ting ! jeg troer ikke lnger paa Freden, efter alle de Anstalter der gjres hvor jeg kommer, overalt tales om Krig ! naa, Gud maa lede Sagerne for mig, jeg er nu engang langt ude, midt i det. Alt, hvad vi ei kan forhindre er en Bestemmelse af Forsynet.

Bologna den 9 December.

Igaar Aftes forlod jeg meget rgerlig Mantua, man havde i Hotellet smurt mig en Regning , for 24 Timer omtrent 8 Rdlr og jeg havde dog kun nydt et meget godt Maaltid; Egnen er usikker her havde vi Eskorte med, fire ridende Soldater. I den maaneklare Nat seilede jeg over Po og kom ved Midnat gjennem Staden Modena, der saae ud som en dd By; to Lazaroner stod op til en Muur og sov, vor Eskorte blev fornyet og i Formiddags var vi i den pavelige Stad Boulogna, hvor jeg har Ild i Kakkelovnen, ja en ordenlig Kakkelovn, men som de har fyret aldeles gloende, da Folkene endnu ikke kjende denne Art at varme paa. Jeg har faaet tre Hovedpuder hftet sammen med Naal og Traad til en Dyne over mit Teppe, thi jeg fryser skrkkeligt; denne uhyre Steenbygning giver en stor Kulde. Udenfor var det i Dag som en smuk September. De fleste Trer have endnu deres Lv og Kornet staaer hit og grnt. Jeg har i Dag vret paa Campo Santo og i de skjve Taarne, som alt Dante besynger; imorgen Nat Klokken 12 tager jeg med Coureer over Capanierne og er da i 8 Timer i Florents, det vil blive for kold en Tour at krybe over Bjergene med Veturin, jeg lnges ogsaa efter Brev fra Hjemmet og det faaer jeg frst i Rom. Lad mig nu see at De snart skriver mig et ret langt og tt skrevet Brev til, adreseer det: Caffe grco in Roma; fra mig vil det nu vare en lille Stund fr De faaer et Brev, thi jeg kommer jo til at reise den meste Tid og fra Grkenland er det for langt borte at spandere Penge paa mit Skriveri. Hils Deres eiegode Moder og alle Sstrene. Siig til Deres Tante at hun kunde gjerne skrive en Linie i Deres Brev til mig. Bring Thomsens, Knudsens, Fru Guldbrand, Hansens, Krygers, Frken Schleppegrell, Priorinden og alle mine Venner og Veninder de bedste Hilsener, glem ei Christ. Seborg.

Florents

den 11 December 1840.

Igaar kom jeg her til! det er det frste Sted jeg i hele Italien ret fler mig hyggelig efter min Indtrdelse i dette Land; jeg boer i et prgtigt vel indrettet Hotel ( del Europe ), hvor Alt er storartet og paa fransk, jeg sidder imidlertid i Aften og skriver dette med Ild i Kakkelovnen, (Kaminen mener jeg) har Druer og vino aliatico paa Bordet. Jeg har i Dag seet de bekjendte Steder, Alt synes mig som havde jeg kun vret nogle Dage herfra, jeg har samme Flelse, nsten som ved at komme til Odense, jeg kjender jo hver Plet. I Galleriet opsgte jeg strax den mediciske Venus og hun stod der guddommelig og skjn, jeg syntes nsten endnu mere levende, end da jeg saae hende sidst. Nei sligt kan ikke gjengives i Gips, jeg har ingen Afbildning seet der var mere af hende, end Voxmasken af den dde kan give os af en Ven, vi har seet ret levende. Eet Maleri lagde jeg imidlertid ikke mrke til forrige Gang jeg var her, ( jeg har da egentligt vret her to Gange fr i Florents, paa hen og tilbage Reisen), det var et Maleri af Florentineren Angiolo Bronzino629; det forestiller Christus, som stiger ned i Underverdenen; det er ikke de Piinte man seer om ham nei det er kun de, som fr Christendommen jo maatte i Underverdenen, de flokke sig om Jesu; men hvilket Udtryk af Uvished og Haab; hvilke bnfaldende Blik! dog hvad der meest tiltalte mig var den Uskyldigheds Vished, den var fremstillet i Brnene; to omslynge hinanden og smile i det de ile Christus i mde, en tredie rkker Haanden ned for at drage Een op til sig, idet han peger paa sig selv og tydelig siger - "jeg skal i Himlen!" Jeg har besgt Kirken St Croce i Gangen til Hire ere prgtige Monumenter over Michel Angelo, Dante, Alfieri og Machiavelli, til Venstre er en mindre prangende Grav, det er Gallilis; det var Aften da jeg kom derind, jeg var ene, paa en Munk nr, jeg flte mig gjennemtrngt af Tanken paa Gud og Verden, jeg biede mine Kn foran Gallili Grav idet jeg mindedes hvad han havde lidt og stridt for sit uddelige Navn. En rd Stige er malet i hans Vaaben og det forekom mig som var det et Billede paa Kunstnerens Vei, det er en gloende Stige, men den frer til en Himmel. Jeg har i Aften spadseret langs Arno; alle Lvtrerne staae med Blade, det er mildt Veir og i Dag var det i Solen som hos os i Mai, men inde i Husene er meget koldt og derfor har jeg som sagt ogsaa i Kaminen. Een af de frste Dage reiser jeg herfra, men om jeg gaaer med Dampskibet fra Livorno til Civitta Vecchia eller med Veturin over Perugia og Terni til Rom er ikke afgjort630 ; Posten skal have 22 Species og det er mig for meget. Imorgen Aften skal jeg hre en italiensk Opera af Ricci: il prisoniere d'Edinburgo, efter Walter Skotts Roman631 , i Paris saae jeg, da jeg var der, en til samme Sujet, men af en fransk Komponist. Det rgrer mig at jeg i Bologna ikke vidste, at Rosini632 boede der, ellers havde jeg opsgt ham. Det er dog underligt hvor hjemme jeg fler mig her, og det er dog flere hundrede Mile fra mit egentlige Hjem; jeg nsker kun at jeg havde mine Kjre hos mig, hvor jeg da ret skulde nyde det; nu kan jeg ikke meddele mig ! Igaar da jeg kjrte ned af Bjerget tnkte jeg tilfldigviis paa Dem og Deres Moder; jeg rullede gjennem en stor Alle af Cypresser, hie, som vore Popler, ikke en Vind rrte sig og Solen ordenlig brndte. Gid De var her og aandede sydlig Luft ! jeg saae i Tanken Deres Moder faae Taarer i inene ved Tanken om dog nu aander han en bedre Luft, den salige Fader ! Lev vel ! tnk venlig paa mig ! vi sees vist igjen ! der jeg ude, da mdes vi vel skjndt jeg ikke begriber det i et endnu deiligere Italien end dette ! Min Juleaften holder jeg i Rom ! skriv meget snart, meget tt og meget meget ! Lev vel ! tusinde Hilsener

Deres broderligt sindede

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus