The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. oktober 1867
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vernex Montreux 21 Oct: 1867.

Min kjere Herr Etatsraad! Tusind inderlige Taksigelser sender jeg Dem hermed for Deres hjertelige kjerlige Breve, der som altid have beredet mig megen Glde at modtage. Jeg flte at Deres Udtalelser kom fra Hjertet, og det er overfldigt at sige Dem at de faldt i god Jord, thi jeg opfattede dem med Kjerlighed og Taknemmelig[hed] for det store Venskab, De ved enhver Leilighed har vist baade imod min kjere Mand og mig selv og, som vi (ja jeg tr svare for ham med) til alle Tider ville stte stor Priis paa. De skulde vide hvor ofte De har vret i mine Tanker og hvor hyppig De har vret Gjenstand for minVeltalenhed.

Saasnart en Englnder hrte at vi vare Danske havde han strax to Tilknytnings Punkter: H. C. Andersen og Prindsesse Alexandra. Den Frste beundrede og elskede man medens man elskede og beklagede den Sidste. I Tydskland troer jeg at De bliver lst endnu mere end i England. "Nur ein Geiger" "Improvisatoren" og "Was der Mond erzhlt" "Nein, die sind doch zu reizend" var den almindelige Udtalelse. Louise vil maaske have fortalt Dem at jeg havde skrevet hende om en Dame fra Meclenburg, Frulein von Wrisberg, der hvert Aar feirer Deres Fdselsdag, efter at hun har lst Mrchen meines Lebens. Jeg kan saa godt forstaa, kjre Herr Etatsraad, at De af Hjertet glder Dem over den store Anerkjendelse De nyder overalt, det er saa naturligt og jeg er af den Mening, et Enhver, der er Skaber af noget delt, noget Stort og Godt, er opfyldt af samme Flelse, men Alle ere ikke saa oprigtige at tilstaae det, eller ei heller saa Gud hengiven og saa taknemlig, som De er det.- Fra Genevay havde jeg et yndigt Brev, hvori han omtaler hvormegen Priis han stter paa at have gjort Deres Bekjendtskab. Han takker mig fordi jeg til Dem har omtalt ham saa godt, thi det kunde han fornemme at jeg havde gjort, ved det hjertelige Haandtryk De havde givet ham. De kan tro at jeg nu glder mig til at komme tilbage i mit hyggelige Hjem og gjensee alle mine kjere Venner. Det blev en lngere Udflugt end jeg havde ventet og trist var det at min Sygdom skulde vre Anledning dertil. Jeg befinder mig nu Gud vre lovet langt bedre, skjndt jeg endnu ikke er fuldkommen vel, og raader Lgen til ikke at reise herfra fr, tidligst, i Slutningen af Ugen. Jeg har vret temmelig strk angrebet og kan jeg ikke noksom takke den Almgtige fordi jeg saa lykkelig og hurtig er kommet over det. I fem Dage maatte jeg holde Sengen og har jeg nu allerede vret fire Dage oppe. Der er mrkeligt hvor forskjellig Climatet har vret i de 3 Uger, vi nu have vret her. Det kolde Veir var tildels Aarsag i at min Sygdom brd saa heftig ud; men nu idag er det det yndigste Sommerveir, jeg har spadseret et Par Timer alene i Formiddag og drukket Solskin, indtil jeg blev saa trt at jeg maatte vende om igjen. Min Mand var nemlig i et rinde taget ned til Aigle, ellers har han ikke forladt mig, men til Alles Beundring vret en magels opofrende og kjerlig Sygevogter. Her boer en ung Schweitzerinde, der var saa naiv at sige, da hun saae Blomster og Confect staa inde paa Bordet foran mig. "Min Mand kommer og henter mig, jeg vilde nske at han snart ville komme, thi da kunde han lre hvorledes man skal vre imod sin Kone". Det er nsten umuligt og dog vilde jeg saa gjerne give Dem et lille Billede af al den Deilighed, der omgiver mig. Skovene op imod Glion, som for 8 Dage siden endnu vare ganske friske og grnne, ere nu, som ved et Trylleslag forvandlede, og have pludselig ifrt sig deres Efteraarsdragt i de skjnneste brogede Farver. Jeg sad i Formiddag nede i Clarence paa Landingsbroen og fortabte mig i det vidunderlig deilige Skue, der udbredte sig for mit Blik. Genfersen havde den deiligste blaa Farve og bevgede sig i ttte Krusninger, mange hvide Maager fli frem og tilbage og idet de dyggede ned i Vandet, beskinnet af Solen saae de ud, som store Slvperler. Til Hire Jurabjernene og de Savoiiske Alper, med Dent du midi, hvide af Snee, ligefor mig havde jeg Vernex, der danner en Bugt med hie Poppeltrer, lidt til Venstre prangede den malerisk beliggende Montreux Kirke, med sit hie spidse Taarn, noget hiere tilveirs det characteristiske Schwietzerhuus paa Righi vaudois indfattet i en broget Ramme af hirde gule og grnne Trer; med eet steg den hvide Damp op imellem Trerne og i en susende Fart fli et Jernbanetog forbi, for atter at forsvinde bag Trerne. Lidt efter kom Dampskibet skydende en umaadelig Fart for at lgge an mod Broen og landstte nogle faa Passagere. Her var en Afvexling af de skjnneste Billeder i det Uendelige og herskede en hitidelig Fred og Ro i hele Naturen. En lille let Luftning fra Sen mindede mig om at jeg dog endnu var for meget Reconvalesent til at sidde for lnge under aaben Himmel og jeg begav mig da paa Hjemveien, hvor jeg endnu gjorde mig den Fornielse at berige mit Herbarium; man finder de yndigste Planter imellem Steengjrderne, der omgive Viinhaverne. De fleste Haver have Gjrder af Maaneds Roser og tog jeg indlagte lille Knop, som neppe naaer Dem saa frisk og skjr, som da jeg plukkede den, men som i al Fald skal vre Dem et Beviis for at De altid er i min Tanke naar jeg seer noget Smukt, der fryder mit Sind. Jeg lgger ved en af de mest yndede Blomster i Schweitz, en lille "Edelweiss" som er plukket paa Grner Grat. - Viinhsten er i fuld Gang og man seer undertiden i Viinhaverne de unge Piger fra Pensionerne meget ivrig hjlpe med at hste og stampe Vinen og morer de sig med at kaste store Klaser ned til de Forbigaaende. Hele Dagen igjennem seer man Vogne trukket af Oxer kjre Viinfadene ned til Presning, overalt er her megen Travlhed. - Jeg seer af Deres Brev at De atter forlader Kjbenhavn, men bliver De vel ikke saa lnge borte, ja maaske er De allerede tilbage naar vi med G.H. om 14 Dage komme hjem. Det havde vret min Bestemmelse at afsende denne lille E[p]istel idag, men jeg blev forhindret i at skrive ved de mange Besg jeg har modtaget idag. Vi have en nydelig hyggelig Leilighed og have vi faaet Tppe paa Gulvet, der gjr det saa hjemligt. Vil De bringe Block en venlig Hilsen. Vi have Photographiet til vort Maleri med, for at forre det bort i Hamborg og finde Alle, som see det, at det maa vre et sandt Kunstvrk. Jeg glder mig til at see de nye Arbeider han har faaet frdig. Maa jeg ogsaa bede Dem bringe en venskabelig Hilsen til Familien Collin og til min kjere Svigerinde Therese og hendes Mand, som ogsaa til Herr Robert Watt. Jeg haaber at De nu er fuldkommen af med Deres Forkjlelse, som i Almindelighed kommer lettere end den gaaer. Moer Dem rigtig godt paa Deres lille Udflugt, Levvel og behold fremdeles i venlig Erindring Deres oprigtig hengivne Veninde

Doroth[e]a Melchi[or]

Kjre Herr Etatsraad!

Jeg tilfier en venlig Hilsen og haaber at De ha r modtaget et Brev, jeg skrev for nogle Dage siden. G. v. l at min Kone nu er saa vel at vi snart kunne tnke paa Hjemreisen, dog bliver vi vel ndt til at blive her c. 8 Dage endnu. Under andre Omstndigheder vilde jo Opholdet i Montreux vre herligt, isr da Veiret nu er godt, men vi lnges meget efter vort Hjem og efter vore gode Venner Lev saa vel som det af Hjertet nskes Dem af Deres Dem hiagtende og hengivne Ven

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad