The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 2. oktober 1867
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vernex ved Montreux

Pension Lorius d. 2den Oct: 1867.

Min kjere Herr Etatsraad!

Det er nu en heel Evighed siden jeg har hrt Noget fra Dem, ja jeg er aldeles uden Efterretning fra Dem, siden jeg for 5 Uger siden sendte Dem Brev fra Righi Vaudois, hvilket jeg ikke tvivler om er kommet Dem ihnde, hvorimod jeg frygter at der maa vre gaaet et tabt fra Dem, thi jeg kjender jo saa godt den Niagtighed hvormed De altid har vret saa elskvrdig at besvare mine Skrivelser og har De vel heller ikke undladt det denne Gang. Jeg lnges ret efter at hre lidt om Deres Ophold i Paris om det har vret tilfredsstillende, jeg lnges efter at erfare at De befinder Dem rigtig vel og hvorledes De har tilbragt den lange Tid. Jeg har saa uendelig meget at fortlle Dem at jeg ikke veed hvor jeg skal begynde eller ende, men vil jeg i al Korthed, (dersom det bliver mig muligt) gjre Dem bekjendt med vor hele Reise Route. Efter at have tilbragt 8 herlige Dage paa det sknne Glion, hvor vi stiftede mange nydelige Bekjendtskaber, (Fanny Lewald var der ogsaa med hendes Mand, Stahr, og Familie, men vi fik ikke Leilighed til at underholde os med dem, da de boede i Dependancen, og kom sjeldent over) gik vi fra Vevay til Genf, hvor vi var saa heldige at indtrffe Dagen forinden Garibaldi ankom; man ventede ham allerede den Dag og var hele Kysten langs med Sen overfyldt med Mennesker, der med speidende Blikke sgte at opdage Manden med den rde Skjorte ombord paa Skibet. Det tog sig deiligt ud mod den blaa Genfers at see de utallige rde Flag vaie paa alle Landingsbroer og fra alle Husene, og var det med Nd og Neppe at vi kunde trnge igjennem den ttte Menneskemasse, ved vor Ankomst til Genf, hvor den skuffede Forsamling, forblev paa deres Plads indtil sent paa Aftenen. Da jeg antager at De har lst Dagbladet hvori Bille giver en udfrlig Beskrivelse om Modtagelsen, saa vil jeg ikke opholde mig herved, men fortstte Reisen og bede Dem flge mig til Chamonix, hvor vi netop kom i det heldige ieblik, da Solen er ifrd med at gaae ned og havde vi det vidunderlig deilige Syn at see Montblanc med alle sine sneehvide bedkkede Drabanter i den strkeste Alpeglden. Det er et Syn, som man vist aldrig glemmer, og naar man da en Time senere, seer Fuldmaanens klare Lys hve sig op den lange Vei, forinden den har naaet Bjergtoppen og endelig paa engang straalende i hele sin Glands, kaste sit blege Lys, paa disse hvide Kjmpe Hider, Aften Stjernen, som balancerer paa Toppen af Le mont maudit og Arven der brusende og klagende i ustandselig Fart strmmer forbi ens Fdder, da bliver man ligesom betagen af al den Skjnhed og man fler sig opfyldt af Taknemlighed, fordi det er falden i ens Lod at see saa meget af Guds deilige Natur. Vi gjorde Touren til Montanvers og mer de glace, Billes gik op til Flezieren, men det var mig for meget at gaae med. Fru Bille springer saa let, som en Gemse op af Klipperne, min Mand er ogsaa rask tilfods, men Bille og jeg have begge Besvrlighed ved at stige og vi have tyet til Hestens Ryg, hvor det blot kan lade sig gjre. Fra Chamonix til Martigny, derfra nste Dag med Jernbanen til Sion, hvorfra med Vogn til Visp, hvor vi tog Heste og rede i 10 Timer, (over Tte noire, fra Chamonix til Visp) frst et lille Ophold i St Nicolas og derfra til Zermatt, hvor vi ankom meget trtte og udmattet. Her maatte vi blive hele den nste Dag, da Regnen for frste Gang i al den Tid, vi havde vret hjemmefra, strmmede ned og alle Bjergene var indhyllede i Taage. Den nste Formiddag toge vi Mod til os, skjndt det endnu ei var aldeles klart, begave os tilhest til Riffelhorn. Det er en magels deilig Vei og Veiret klarede sig efterhaanden. Den nste Morgen var vi Alle meget tidlig paafrde, og kan jeg ikke beskrive Dem vor Overraskelse og Henrykkelse over det storartede Syn, der udbredte sig for vort ie. Det umaadelige Matterhorn havde vi lige for vort Vindue, det ragede hit oppe over Skyerne og blev netop belyst af den opgaaende Morgensol. Det var en meget kold og frisk Morgenstund, vi svbte os i alle de Shawler og Plaider vi kunde opdrive, men det forslog intet og vare vi gjennemisnede af Kulden. Vi rede saaledes op til Gorner Grat, der var Maalet for vor Udflugt. Det var kun en Times Stigning, men den var ikke farefri, da Veien er umaadelig ujevn og steil, og var den vanskelig for Hesten, da det havde frosset om Natten og de ellers ngne Klipper vare glatte af Snee og den frosne Morgendug. Men det lnnede sig i hi Grad at have overstaaet den lille Anstrengelse, man stod nsten som tryllet til Stedet. Vi vare et meget stort Selskab, der Alle vare gaaet ud paa samme Tid, vi leirede os omkring paa den lille Flade, paa Tpper vi bredede ud paa Klippen og nu vare vi ligesom omslynget af den hvide Bjergkjede, man skulde ikke tro det muligt at slippe ud derfra igjen. Det store Blgehav af Gletchere hvorfra Vandet paa mange Steder optedes af Solen og rislede ned for at fylde og vedligeholde Visp Floden, som havde fulgt med os paa hele den foregaaende Dags Vandring. Man skulde ikke tro det muligt at noget Menneske kunde naae op til Toppen af Matterhorn og man ved jo ogsaa af den srgelige Erfaring man gjorde for et Par Aar siden, med hvilken Fare det er forbunden, og dog driver Forfngeligheden endnu mange unge Mennesker til at udstte deres Liv for denne Fare. Et Par Dage forud vare tre Englndere gaaet derop, og lykkelig kommet ned igjen. Efter omtrent at have opholdt os her en Times tid, lode vi Hesten ride bort og tilfods begave vi os nu tilbage, frst til Riffelhorn og derfra igjen omtrent 2 Timers Marsch til Zermatt, hvor vi atter stege tilhest og naaede til St Nicolas. Man kommer igjennem mange interessante smaa Byer, men ingen, som "Stalden", der ligger magels romantisk, lige paa Skrnten, saa man nsten skulde frygte for at en strk Orkan engang kunde tage hele Landsbyen bort. Hele Canton Wallis, som er saa henrivende deiligt beliggende, gjr alligevel et uhyggeligt Indtryk, da Befolkningen er saa ussel og elendig. De ere catholske her og have Prsterne en meget fordrvelig Indflydelse paa dem. De blive i den Grad holdt i Uvidenhed og blive behandlet mere, som Dyr, end, som Mennesker, de lsse nsten strre Byrder paa Menneskenes, isr Fruentimmerets Ryg, end paa Dyrene, som der bliver langt bedre srget for, de forgaa nsten af Uhumskhed og Ureenlighed, hvilket maa vre Grunden til at her er den Masse Cretinere og at nsten hver evige en er belmret med Crup.- -

Den nste Dag kom vi til Visp, hvor vi tog Vogn og kjrte til Bad Leuk, forbi Rhonedalen, og kom vi her forbi den lille By, Alpine (Albinen), som ligger saa steilt at man for at komme derop maa gaa op af 8 Stiger, der ligger lodret op af Bjerget. Det er eiendommeligt at see Folk, Mnd og Kvinder Store og Smaa, at vre sammen i Badet. De tilbringe 6 a 8 Timer hernede og underholde sig paa forskjellig Maade. Her blev spillet Domino, lst, strikket, og Brnene legede sammen. Men nu fortller jeg Dem maaskee en heel Deel af hvad De maaskee selv har seet, og har det da ingen Interesse for Dem. - Vi forlade derfor Leukerbad og gaa nu over Gemmi Passet til Kandersteg; jeg lod mig bre, medens de Andre skulde ride; men Ingen havde Mod til at blive paa Hesten, thi de frygtede for Svimmelen, thi her er det steilt i en utrolig Grad. Vore Frere opmuntrede os ved deres smukke Jodlen og jeg nd i fuldt Maal det deilige Skue paa hele Touren. Hvor jeg blot har kunnet komme til har jeg samlet Alpeplanter og det har gjort mig megen Fornielse og jeg har ofte tnkt paa Dem, naar jeg har seet noget rigtigt Smukt. Det er kun vanskeligt at conservere Blomsterne, da de som oftest ere halv visne, naar man kan faa Leilighed til at lgge dem i Presse. - Vi kom nu ned til en venlig beliggende By, Frutigen hvor vi overnattede i et yndigt nyt Schweitzerhotel. Lige for vort Vindue havde vi den smukke Bjergkjede med Blmlisalp, nede i Dalen en herlig stor Klvermark, hvor man havde samlet Kvg fra hele Omegnen efter at man havde bragt det ned fra de hie Alper, hvor det nu er for koldt, og skulde der vre Marked, den nste Dag. Det var en Sndag Morgen, Solen skinnede Dyrene ringede med deres Klokker og overdvede nsten Kirkeklokkens Klang, Folket i deres nette og propre Bernerdragter, som i store Klynger vandrede til Kirken, havde et magels festligt Prg og gjorde et godt Indtryk efter at have seet paa saa megen Elendighed. - Vi ankom Sndag Aften til Interlaken, hvor Saisonen nsten er forbi; vi bleve her 3 Dage, boede udmrket i Hotel Jungfrau, gik en Dag over Thuner S, til Thun, og herfra til Giesbach, hvor vi saae det lille Fee Eventyr, nemlig Faldene oplyst af bengalske Flammer. Det havde vret vor Bestemmelse at gaae over St Gothart til Milano og Venedig, men jeg havde desvrre hentet mig en strk Forkjlelse og flte mig meget anstrengt af de besvrlige Bjergtoure, at vi pludselig om Morgenen, da vi skulde bort Klok: 5 maatte tage den Bestemmelse at skilles fra vort behagelige Reise Selskab, da vi naturligviis ikke vilde afholde Billes fra at fortstte deres Reise; de vilde ogsaa op paa Righi, men vi fandt det fornuftigere at gaa tilbage til Genfersen for at te lidt op og gjenvinde vore Krfter. Vi toge nu Afsked fra Billes og vare vi gjensidigen bedrvede over at sige hinanden Farvel. De kjrte til Luzern, og vi tilbage til Interlaken og derfra paa Jernbanen til Vevay, hvor vi nr ikke havde faaet Huusly, saa fuldt var der af Fremmede. Dagen efter, nemlig i Lverdags kjrte vi herud for at sge en Pension, og vi maatte gaae fra Pension til Pension, baade i Clarens, Montreux og Vernex, hvor vi omsider naaede at faa to yndige Vrelser; Jeg sidder i min hyggelige Salon og skriver for aabne Vinduer, der paa den ene Side vender ud til Sen, hvor i dette ieblik et Dampskib seiler forbi, fuldt af Passagerer. Jeg kan see den lille Akasia , hvor jeg i Tankerne synes at hre den stakkels Babettes Ndraab. Det har moret mig magelst at lse "Iisjomfruen" om igjen her paa Stedet. Paa den anden Side ligge store Viinhaver og oven over kan jeg see Jernbanetoget fare forbi til Montreux. Igaar spadserede vi frem og tilbage til Chillon, og saae det interessante gamle Slot. Jeg lste derefter Lord Byrons smukke Digt "The prisoner". Af Danske er her Forpagter Borries med Kone, Sager med to af Doctor Hornemans Brn, Orlogs Capitain Smith med Kone og Svigerinde, Modvegs Familie, som jeg endnu ikke har seet. Her er en stor Gne ved vort Vrelse at der boer ved Siden af en ung brystsvag Mand, hvis Stnnen gjr et uhyggeligt og srgeligt Indtryk paa os. I denne Pension er flest Tydske, kun faa Englndere men mange Russere. Min Mand og jeg bruge begge Druecouren og har jeg idag naaet op til 5 Pund det er vanskeligt at faae Ende paa den. Vi har endnu ikke bestemt vor Hjemreise og jeg haaber at faae Brev fra Dem her "poste restante Montreux". Jeg underholdt mig lnge med en Dame igaar Aftes fra Berlin, der var henrykt over Dem og havde lst de fleste Romaner, det morede hende meget at hre om Dem, og jeg behver ikke at fortlle Dem at De havde en god Talsmand i mig, hvilket her var overfldigt da hun kjendte Dem saa godt. Lev vel til vi med G. H. snart sees og tnk med Venlighed paa Deres hengivne Veninde

Dorothea Melchior

[i marginen, s. 1:]

Kjre Herr Etatsraad Andersen. I Modstning til min Kone fatter jeg mig kort, men sender Dem

en derfor ikke mindre hjertelig og venlig Hilsen. Deres med Hiagtelse hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad