The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. september 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

Paris den 11 Sept 1867

Kjre Ven!

Allerede fire Dage har jeg vret her i Paris, besgt Udstillingen og der isr gldet mig ved Agaverne og de deilige Blomster. Alt er nu i sin fulde Fuldendthed. Jeg maatte see det igjen fr det veirede hen og der kun laae Sand paa Sand, et ubeskrevet Blad det Hele, en god Plads for Excercits.

Watt er en meget behagelig Reisekammerad, altid i godt Humeur, leende og spgende og dog fornemmer man Hjertelaget. Vi boe sammen i det store Hotel i rue Rivoli, tt ved Place royale. Da vi forrige Sndag forlode Kjbenhavn var Johanne Melchior og hendes Sstre ude paa Banen at sige mig lev vel, jeg fik smukke Blomster, ja endog et Hurra.

Det blev Lyn og Torden, men da jeg naaede Korsr stilnede Veiret af og i den temmelig stille Nat fli Skibet til Kiel; i den tidlige Morgen var vi i Hamborg hvor / vi bleve til nste middag; Watt som Berider, jeg sad ensom paa min Balcon og saae ud over den smukke Alsterse, hvor Baadene med brogede Lygter fld som Ildfluer. I Geneve traf jeg sammen med Maleren Lassen, hvem Frken Kjrulff fulgte for at naae Rom, vi reiste i Vogn sammen til Frankfurth, derfra gik Watt og jeg til Stratsbourg hvor Kirken rigtignok er en Blomst i gothisk Bygningskunst. Betjenten der viiste os om spurgte om vi vare Tydske eller Engelndere, jeg svarede at vi ere Danske! - "Saa ere de jo som Franskmnd!" sagde han. I Sndags Nat fli vi afsted mod Paris og er her nu, vel modtaget af Landsmnd og til paa Lverdag hos Genveay, der var i Kjbenhavn og boede hos Melchiors og til hvem jeg fra Fru Melchior bragte nogle Basreliefs af Thorvaldsen, indbudt os til - Middag med de andre Journalister / de synes at vre mig meget velstemte og dog kjende de mig jo kun saare lidt. Gid at Du var her Du fortrffelige kjre Ven! jeg traf iaften i Caffe de Cologna Gertner hvor dog I to ere forskjellige. Han boer i samme Hotel som jeg, han paa frste Sal, jeg paa fjerde, men jeg har endnu ganske unge Been, uagtet Gertner troede og spurgte mig om jeg ikke var fdt 1802. Jeg var igaar i Theater Chatelet og saae Fee Eventyret Cendrillon skrevet uden al poetisk Begavelse men med stor Kjendskab til Theatret og Publicum, det er forbausende deiligt sat i Scene, aldeles et glimrende, blndende Eventyr, det naaede nsten helt op i min Phantasie. Skuespillerinden af Cendrillon var uden Talent og havde en spids ynkelige Syngestemme, men de betalte Klappere jublede og raabte bis, saa at jeg dreiede mig rundt og skar Ansigt som jeg gjr i Kjbenhavn naar der klappes altfor dumt eller partisk. /

Fra Montreux i Schweiz har jeg faaet Brev fra Fru Melchior, jeg haaber hun og hendes Mand komme her. Hedt indtrffer neppe denne Gang. Jeg bliver til Sndag otte Dage, kom Du i Stemning at skrive mig til fr den Tid, da send Brevet Paris poste restante men plag dig ikke dermed, jeg veed jeg er i din Tanke. Jeg skriver ikke mange Breve, maaske 7 a 8, i den korte Tid jeg er her; Timerne flyve jo hen og Timerne ere dyre i Paris, [overstr: her] under Udstillingen. Jeg gjr mig ogsaa de 14 Dage rigtig behagelige, men det koster betydeligt mere end da jeg 1833 frste Gang var her og vendte og dreiede paa hver Sous fr jeg gav den ud. Iaftes var jeg i den store Opera hvor den danske Consul havde indbudt Wolfhagen, Gertner og mig; jeg kom derfra halv eet, var saa i en Caffee til eet og da jeg kom hjem besgte Watt mig og sladdrede til henved to, imorges er jeg oppe halv ni; det er ikke til at holde ud!

Hils dine Forldre, Brdre, Melchiors og Henriques. Din trofaste H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 294-97)