The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

Locle, Canton Neuchatel, Schweitz den 24 Mai 1867

Kjre, fortrffelige Ven!

Meget lnges jeg efter dig og flere kjre der hjemme og dog sidder jeg endnu her, Sneen fyger udenfor, jeg har lagt i Kakkelovnen, det er aldeles Vinter. Jeg havde tnkt at naae Kjbenhavn, senest Sndag Formiddag, og vre med ved Festlighederne, men jeg maatte da reise et godt Stykke hver Dag og der til fler jeg mig ikke rask nok. Opholdet i Paris, hvor der i de sidste Dage var forfrdeligt varmt og hvor jeg maatte gaae mere end jeg havde Styrke til, da det var saa vanskeligt at erholde Vogn, afsrkkkede mig, jeg tnkte ret at det skulde gjre mig godt at aande Bjergluft, men den er rigtignok lidt for kold og det vrste af det Hele er, at jeg har idelig Tandpine. men deilig var / Farten her til over Jurabjergene, jeg har lagt Indtrykket i flgende lille Vers.

Henad Bjerge, gjennem Bjerge,
Knap en Fod fra Afgrunds Randen
Flyver jeg med Banetoget
I den maaneklare Nat,
Gjennem lange mrke Tunler
I en sandkold, fugtig Luftning,
Ud igjen, hit over Byer
Dybt i Dalens Mrke sat.
Lysene dernede blinke,
Ovenover lyser Himlen,
Nyet tndt og alle Stjerner
Seer jeg i min vilde Flugt.
Gjennem Bjerge, over Bjerge
Som en Fugl jeg dristigt flyver.
Verden, Livet, Gud, det Hele,
Hvilket Eventyr! hvor smukt.

--

Sndag den 26de - bliver jeg endnu her i Locle; her i Huset drikke vi da en Skaal for Slvbryllupsfesten, og jeg har ogsaa hjemsendt et Digt [se: 954 ] jeg i forgaars skrev, men det vil / frst blive trykt, tnker jeg, i nste Sndags Nummer af illustrerede Tidende. Paa Mandag gaaer jeg over Bern og Luzern hjemad og tnker saaledes, at vre een af de frste Dage af Juni hos eder. Du har jo malet Kronprindsen, jeg haaber Du er tilfreds med Billedet, da kunne vi Andre ogsaa vre det.

Hils dine Forldre og Brdre, beed din Senior-Broder at hilse vore flles Venner i Studenterforeningen. Melchiors og Henriques siger Du nok at Du har faaet Brev og at jeg er paa Hjemfarten, jeg glder mig til at see dem og haaber at Skoven er grn naar jeg kommer. Her i Locle er Seriner og Guldregn i Flor, men igaar begyndte det at Snee, frst var det et deiligt Skue, alle de grnne Hkker med Snee paa, saae ud som blomstrende Hvidtjrn, de grnne Trer bleve puddrede og viste sig som Blomstrende Frugttrer, men da jeg iaftes, med de Andre gik hjem fra et Selskab, tnkte Klokken var over eet om Natten, eller rettere om Morgenen, laae hele Gaden med Snee. Jeg var ikke gaet ud, havde jeg tnkt at slippe saa seent, men det var kun to Huse fra hvor vi boe og man sagde det varede saa kort.

Jeg laae imidlertid den meeste Dag igaar, ventede saaledes at det matte blive vrre i Dag, men det er ikke Tilfldet, jeg fler mig mere rask og haaber at jeg nok Mandag kan komme afsted. Vil Du hilse Collins og dertil vre saa elskvrdig at give, eller sende, vedlagte lille Brev til Scharff, der boer ikke langt fra dig paa Garnisons Pladsen. Jeg tnker naturligviis tidt paa Dig og Du husker ogsaa din trofaste

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 310, 6864-67)