The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. marts 1867
Fra: Josepha Yoldi-Coopmans   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

En Solstraale i min mrke Nat!

Andersen berrte min Dr! - og han gav Haab om mere. - - - -

"Gjemt er jo ikke glemt, har han selv sagt! - -

Saaledes gjemte jeg Haabet - siden Aften vi, saa heldigvis for mig, mdtes i det Kongl. Theater, - men siden den Tid - kunde jeg jo nok blive glemt - Og da jeg blev daarligere og daarligere hen ad Vinteren, holdt jeg mig beskeden i min Ensomhed, og torde aldrig driste mig til at gjenkalde min Ubetydelighed i Deres Erindring. Men i Dag, fik jeg den doppelte Glde at Venindens Brev af Andersen's Haand, da vaaver jeg - strax at tilstille Dem min Tak! jeg kan ikke skrive dansk - men lad kun Hjertet lse, hvad kun Hjertet skrev! Jeg har i denne Vinter gjennemlst mange af Deres Skrifter - og Andersens smukke Geist og Hjerte fulde Beskrivelser (isr over Spanien) har mere og mere vakt min Sympathie. Saaledes at jeg selv troer godt om mig da jeg saa inderlig fler med ham! - Man maae have godt i sig, naaer man man [sic] saaledes Sympathiserer med saadan en retskaffen, blid og rigtig flende Digtersjl! - Tilgiv at jeg saaledes lader mig henrive og skriver Dansk uden videre at undsee mig for Dem! Sproget er /nu dig saa kjrt, - men jeg lrte det aldrig - og nu blev jeg 31 Aar i Udenlandet og hrte ikke et ord dansk. Men Hjertet Gjemte! - Efter saa lang Tid maatte jeg dog engang gjensee det kjre Danmark - mit andet Fdreland! hvor Fader, Moder, Sskende, og Sn, hviler i den kolde Jord! Jeg maatte bringe Blomster og Taarer paa det rige Grav! - (som ogsaa engang skal blive mit!) -

Troe mig, der er kun faae der ere mere Dansksindede end jeg! Spansk Sjl, med Dansk Sind - det er ingen ilde Blanding!

Men endnu engang - kjre Professor - tilgiv at jeg ogsaa skrev saa meget om mig selv. Jeg tilfjer nu kun, min hjerteligste Gratulation i Anledning af Deres kjre Gebursdag. - en gldelig / Dag - ikke alene for Venner (tr jeg tage Plads blandt disse?) - men for den sande, redelige, gode Digterverden!

Har De en Dag et frit jeblik - saa skjnk mig det! - Kl. 11 til 5 trffer De mig altid, men endnu liggende. Derfor beder jeg om Undskyldning, naar jeg ikke paa en bedre Maade, end ved Sygelejen, kan modtage et saadant Besg.

Glden bliver stor for mig - og med den oprigigste Hjertelighed skal jeg trykke den kjre Haand!

Grevinde Yoldi-Coopmans

Kjb. 29 Marts 1867

Tekst fra: Niels Oxenvad