Penhieros (ved Lissabon) den 12 Juli 1866
Kjære fortræffelige Ven!
Det var ret et fornøieligt Brev De forundte mig, jeg fik det forleden Dag før jeg forlod Setubal hvor jeg har tilbragt en heel Maaned i den deiligste Natur, tæt ved det store Verdenshav. De er altsaa nu kommet over "Jura-Bjergene", inde i Dalene hvor Embeder groe paa Træerne, kan hvile under Brødtræet - jeg gratulerer! jeg tænker imidlertid at de kun hviler kort, Digter-Vingerne løfter Dem, og hvad De seer paa Deres Flugt vil de fortælle os Allesammen. Lykke og Velsignelse! De er vist nu hos Deres Forældre i Fyen, men hvor? Jeg veed ikke Adressen, lægger derfor mit Brev til Dem ind i et til Block, som jeg vil takke for de venlige Linier han sendte mig; jeg formoder at han veed Deres Opholdssted og er flink med strax at sende denne Skrivelse. Nu har jeg da været lidt over to Maaneder i Portugal; den halve Deel paa Penheiros ved Lissabon hos Georg O Neill, den anden Halvdeel paa dos bonecos ved Setubal hos Carlos O Neill; De har vist i Dagbladet og i "Figaro" seet et par Brudstykker af Breve fra begge Steder og veed altsaa hvor smukt og interessant her er og hvor vel jeg føler mig hos de fortræffelige Mennesker; om nogle Dage reiser jeg til en tredie af Brødrene / O Neill, der har sit smukke Landsted i Cintra; her skal være den deiligste natur og et kjøligt Klimat; Byron kalder Cintra "det nye paradis" det Sted hvor Foraaret har sin unge Throne, nu skulle vi see dos Bonegos som den Villa kaldes hvor Carlo O Neill boer, og hvor jeg som sagt nu har levet en heel Maaned, ligger lidt udenfor Setubal, Engelændernes St Ubes; den hele Dal er her, saa at sige, en eneste stor Skov af Citron og Apelsin Træer; idet at den ene Frugthave slutter sig til den anden; Landeveien her til Lissabon viser sig saa vild romantisk at man ikke kunde opfinde Beskrivelsen af den; snart dybt Sand, snart halsbrækkende Klippegrund, smal og indhegnet af blomstrende Myrte- træer og Aloer, hvis alentykke Stængler see ud som tredivearmede Kandelabrer af Bronze; mørkeblaae store Tidsler, og en Vrimmel af Blomster der, som Spanierinderne have "en Dolk ved Strømpebaandet"; et øde gammelt Munkekloster Branacaues ligger paa Bjergsiden tæt ved Oneills Have, der gik jeg ofte over i den stille forunderlige Eensomhed og sad under de store Korktræer. Udsigten til alle Sider er mageløs. her Bjergfæstningen Palmella, der den store Orangefyldte Dal, her Setubal og Sandtangen med det begravne Troja og bag ved det rullende Ocean saa vidt og udstrakt. Jeg tumlede mig / meget i Bjergene og har ogsaa i Baad været ude paa det aabne Hav for at besøge Drypsteens Hulen under Trapist- Klostret paa Arabida, men Brændingen mellem Sandbankerne fik os til at vende om og i det[s] Sted, efter have roet i tre Timer, at besøge Troja. Jeg har skrevet nogle Smaadigte, jeg vil afskrive eet, men jeg beder Dem at hverken det eller mit Brev trykkes, det er ikke for andre end for Dem og Deres lille Kreds; jeg har desuden ogsaa anden Bestemmelse for dette Digt, der maaskee vil undergaae endnu nogen Forandring; siig mig Deres Mening derom, naar De skriver, thi jeg haaber at De skriver og, indtil videres under den tidligereAdresse: Monsieur O Neill, Consul de Danemark a Lisbonne. Deres trofast hengivne.
H. C. Andersen.
Danske Digtere i Bouquet.
#
En Mindets Urtekost Du her skal faae,
Den bringer Dig i Tanke Danmarks Skjalde;
En Blomst, en Green, et Blad, et sjældent Straa,
Ei meer fra hver og selv ei fra dem Alle.
–Her har Du Kjæmpevisens friske Maigrønt,
Her en Sancthansurt groet i Klosterkrogen,
Her Holbergs Grangreen, paa hvis Pile kjønt
Vor Daarskab sees som Blomst, saa frisk som nogen.
#
Ambrosius Stub gav denne Rosenknop,
Og Kingo, Brorson, Psalmens Lillieblade.
Her en Passionsblomst, den har lukt sig op /
Ved Evalds Taare. Her er fra den glade
Fa'er Wessel Humleblomsten frisk og sund;
Schack-Staffel blaae Violer; Øehlenschlæger
En Rose mystica, saa blød og rund,
Du seer de svundne Tider i dens Bæger.
#
I denne Æbleblomst Du finde kan
Den danske Duft og Biens Braad og Honning
Fra Baggesen. Her er fra Ingemann
Den hvide Lotusblomst, Skovsøens Dronning.
Og her et Egeblad med Runer paa
Fra Grundtvig. Kløverblomst fra Christian Winther.
En duftfyldt Asters Du fra Hauch skal faae,
Saa farvefrisk, som Ungdoms Hyacinter.
#
Og her har Heiberg, Hertz og Hostrup bragt
Den danske Scenes rige Blomsterranke;
Et Blad fra hver, der er i det nedlagt;
Humeur, Spøg, Poesi og Alvors Tanke.
En Paaskeurt fra Boyes Blomsterløg,
I Müllers Blomst en Sjæl i Skjønheds Kjolen.
En belmansk Hvidtjørn sender Erik Bøgh,
Fra Søren Kirkegaard er Natviolen.
#
See Kaalunds Kornblomst! Her Convolvoli
Groet under Krigens Tid om Hegnets Pile;
Her Krusemynt fra Bredals Poesi,
Her Hyldeblomst fra Blicher, Brosbøll, Thiele.
Og som et Silkebaand det friske Græsstraa
Saa dansk, saa blødt og skarpt, i Ynde vaier
Med Plougs og Holsts og Richards Navne paa.
– Tryk til Dit Hjerte den Bouquet Du eier.
--
Den er saa stor, saa riig, en Deilighed!
Og dog er ikke samlet fra dem Alle;
Maaskee Guldregnen hænge til os ned
Just i den nye Slægt af danske Skjalde!
---
H. C. Andersen.
[langs kanten:] Hils paa det hjerteligste, den geniale, fortræffelige Fru Jerichau og hendes Mand!
