The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. juni 1866
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredensborg den 8.de Juni 1866.

Histrede og kjre Ven!

Dit Brev fra Lissabon har i lige hi Grad overrasket og gldet mig, thi vel vidste jeg at Du bevarede mig i venlig Erindring, ja endog med Det poetiske Blik, hvormed Du altid har betragtet min lille Digtervirksomhed, oftere talte om mig naar det gjaldt scenisk Kunst, men at Du midt i Sydens Yppighed og de mange, velfortjente Ovationer, som Dit Genie har forskaffet Dig, kunde faae Tid og Leilighed til at sende mig nogle af de Kjrtegn, som Du veed, altid fornier Kunstneren, det er et nyt Beviis paa den Hjertensgodhed og paa det Venskab, som jeg altid har sat saa hi Priis paa. Du er magels, kjre Andersen, men Geg vil just ikke gjre Dig en compliment de boeuf ved at sige at Du er bedst paa Reiser) allerbedst naar Du ikke har opholdt Dig alt for lnge i Kjbenhavn, hvor det velbekjendte Vrvl udenfor, og Fdselsveerne indadtil irriterer Dine Nerver, thi Du har jo selv fortalt, at Du indfanger i fremmede Lande og Sder Dine Engleunger i Danmark. Det Frste er jo igrunden det mindst smertelige, men saa maa Du ogsaa paaskjnne at Dit aandelige Afkom, naar det ligesom Storken er fliet af Reden og ud i den vide Verden, kan Du med Hder mde dem overalt og ligesom Din Yndlingsfugl, give de baade Unge og Gamle meget at tnke paa og ville bre Sagnet med sig gjennem Aarhundreder.

Det Frste af Alt er at Du befinder Dig ved god Sundhed og lyst Humeur, gjennemgldet af Sydens Solstraaler, og forfrisket ved Anerkjendelsens Bad. Du give mig en levende og tiltalende Beskrivelse af de portugisiske Egne og jeg kan see dem for mig, ved de vidststrakte Dale og den bjergrige Baggrund, dog skulde jeg, ifald Du ikke selv saa smukt havde skildret vor danske Natur, kunne stille Diget Modstykke, ved at udbrede den fredensborgske Skjnhed for Dit Blik. Netop i dette ieblik, da en forfriskende Regn har vederqvget Jord og Planter og da den stvede Vei har faaet en bruungraa Mskygning er Udsigten fra mit Vinduee saa fortryllende, Skoven staaer i sin fulde Pragt, Sirener, Guldregn og Hvidtjrn udfolde deres duftende Skjnhed og Din gamle Veninde, Hyldemor, vinker med Lngsel paa at komme til Orde for i Aftendmringen at fortlle nogle Eventyr, som man paastaaer, hun har knebet fra H. C. Andersen. Esromsen kaster blinkende Diamanter i den milde Sommerluft og Gribskoven lokke med sin mystiske Labyrint, saa frugtbar for Digtningen, baade for den der kan skrive og for de Mange, der blot kunne lse - Men det er nok det rigtigste at jeg ikke fordyber min for meget i Naturbetragtninger men husker paa at det, Du isr trnger til, ere Genrebilleder af vort gode danske Hverdagsliv. Jeg vil derfor begynde med mig selv - efter det egoistiske Mundheld, at Enhver er sig selv nrmest: Du seer mig altsaa i frd med at gaae tidlige Morgentoure med en Flaske Frederikshaller i den ene Lomme og et Vandglas i den anden, som jeg tmmer paa min egen Sundhed, da i de senere Aar Blodet stiger mig til Hovedet og min Colorit er blevet saa animeret, navnlig paa min Pande, at jeg nsten staaer Fare at gaae ind i "Diderikfaget" hvilket jeg dog hidtil har overladt til fdte Komikere. I den Anledning og for ikke at spille disse Roller" en naturel" har jeg renonceret paa en Stockholmreise, som nu min Kone og Charlotte have foretaget deels for at overvre den storartede skandinaviske Udstilling, deels for at besge mange gode og trofaste Venner. Jeg er altsaa alene her tilbage med min Datter Wilhelmine og min Svigerinde og saaledes vil hele Juni maaned hengaa, inden vi faae vore Primadonnaer tilbage. Jeg morer mig nstefter min Brndcuur og min Dit, med at spadsere, lse, skrive, og om nogle Dage aabne jeg et lille Cursus for to udvalgte Elever nemlig de unge Dandsere Krom og Klver som jeg har fattet Godhed og betydelige Forhaabninger til og som at vor brave Theaterchef have erholdt en Understttelse for et Sommerophold herude med Hensyn til den Veiledning, jeg gratis har tilbudt dem. Da Du maaskee veed at Hoppe har sgt og faaet Afsked med Pension, maa vi nu srge at remplacere ham med yngre Krfter, og Krom lover srdeles meget, netop i Hoppes Retning. Klver derimod har allerede i Kermessen og fornemmelig i Pontemolle som en ganske fortrffelig - Pulcinello godtgjort et ikke ringe Talent som Komiker og Characteerdandser, en Gave som jeg har Lyst at udvikle hos ham, baade for hans egen Skyld og for Repertoiret, som jeg atter skal give et lille Std fremad ved til Efteraaret at restaurere Balletterne Waldemar og Toreadoren. I begge disse Arbeider vil Scharff faae Hovedrollen og jeg gjr Regning paa hans Flid og navnlig paa en mere fleersidig Opfatning, da han let staar Fare for at henfalde til en vis Maneer. Denne begavede unge Kunstner, som jeg veed Du holder meget af - lider af en vsentlig Mangel paa Selvstndighed og jeg kan ikke fragaa, at jeg anseer den Umyndighedstilvrelse han frer under en vistnok udstrakt velmeent Veiledning hos fremmede for hans aandelige Udvikling, bringer ham til at glemme sine 31 Aar og det ephemeriske i en Carriere, der kun er bygget paa Ungdommens Friskhed. Desvrre maae vi nok gjre Afkald paa vor yndige danske Terpsichore thi Juliette har nylig underrettet mig om det ringe Haab, som Lgerne give med Hensyn til hendes Fod, der endnu er hven og smertefuld efter den ulykkelige Entorse. Hun sger sin Mskeed, og da hun er kommen til skade paa selve Scenen, vil hun have Ret til 2/3 af sin Gage i Pension, en Fordeel, der vilde vre forspildt, dersom hun forsgte at fortstte sin Tjeneste. - Vi see os derfor ndte til at remplacere hende, saa godt vi kunne og man maa med Taalmodighed vente paa Udviklingen af yngre Krfter (Schnell og lille Scholl). Vort understttende Personale af 2.den og 3.die Rang er fortrffeligt men det skorter paa primerende Talenter. - Det er en Sygdom der gaaer over hele den danske Skueplads. - En anden Hiobspost er at Kranold (der netop er bleven Conferentsraad) har indgivet sin Dimission som Theaterchef, som det hedder, formedelst Utilstrkkeligheden af det bevilgede Sd- og Dyrtidstillg, der stiller ham skjvt ligeoverfor Personalet, der desvrre ikke kan beregne det reelle Tab som det Hele vil lide ved en ny Forandring i Bestyrelsen. Kranold har i de to Aar, denne har vret ham anbetroet, sat sig bedre ind i Forholdene end Nogen af hans Forgngere, han har opmuntret de nationale Frembringelser, behandlet alle med Humanitet og Urbanitet, dertil har han vret srdeles heldig i finantiel Henseende, og det uden at plage sig selv og andre med utidigt Gnaveri. - Det vilde under de nrvrende Forhold vre en reen Ulykke at miste ham - Kongen har da endnu ikke antaget hans Dimission, og jeg har efter Evne strbt at forhindre det, idet jeg udtalt mig aldeles uforbeholdent forleden Dag, da jeg havde den re at blive beden tiltaffels paa Slottet. - Vi have som Du heraf kan see, den kongelige Familie herude og det giver altid lidt mere Liv, baade fordi det dog er et Hof og fordi det er sadanne elskelige Mennesker. Her venter nu et meget hit Besg, nemlig af Storfyrst Tronflgeren og hans Broder, der ville vre her, om nogle Dage. Du aner vel hvorom der er Talen men vi ville ikke foregribe Begivenheder. Der er jo Indiscretion nok til i Verden og besynderligen i vore saakaldte liberale Blade.

Den politiske Horizont dkkes meer og meer af tordensvangre Skyer. De tydske Stormagter staae rustede og lurende ligeoverfor hinanden. Italien venter kun paa et Signal for at styrte ls og den franske Keiser lurer paa Spillets Udfald, - maaskee i dette ieblik kastes Trningerne om hvem der skal hvde Hovedherredmmet og dele det Rov, der sledes fra Danmark, og hvad bestille vi imidlertid? Vi muddre endnu i vor trivielle Forfatningssag og give Europa et lidet opbyggeligt Eksempel paa, hvorledes Partiaand og smaalig Egennytte kunde undergrave et Lands Lykke og standse dets Fremgang. Vi ville ikke udbrede os om dette srgelige Emne, men forene vore Bnner til Gud, for Enighed og Kraft i vort elskede F deland og at det gode og sande maa trives i den Grad at der ogsaa bliver lidt Plads til det Skjnne.

Med dette nske vil jeg slutte dette Brev, hvis Indhold ikke kan maale sig i Rigdom med Dit, men som indbefatter en Sum af Hiagtelse og sandt Venskab, som jeg veed Du ikke vil forsmaae fra

Din hengivne Ven

August Bournonville.

Mine Damer, og min til Examen flittigtlsende Sn sende Dig de hjerteligste Hilsener.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter