The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. oktober 1840
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor den 24. October 1840.

Kjreste Andersen! Det gjr mig ondt, at jeg ikke har faaet Dem at see, fr De reiser bort i en Stemning, hvori De ikke fler Dem lykkelig. Vi Poeter have, netop fordi Phantasien hos os er mere levende, ogsaa mere at lide af alle Slags Krnkelser end Andre; thi vi forstrre dem tidt i Phantasiens Speil. - De vil nu sikkert i Tydskland finde saamegen Anerkjendelse, at De vil fle Dem trstet over alle smaa og store rgrelser i Deres Fdreland. Overhovedet (tillad en ldre Mand at sige Dem det, der selv i sit Liv har havt mange, bittre Timer at gjennemgaae) maa De lre at sge Deres Tilfredsstillelse i og ikke udenfor Dem selv; saalnge den flygtige Roes, som den vgelsindede Verden giver, og Avisernes Basunstd o.s.v. ere Dem altfor vigtige, vil De aldrig komme til Sjlefred og sand, del Digterro. Den i Dem boende Fylde, de Gestalter, der opstige af Deres Digtersjl, det maa vre Deres Belnning og Deres Tilfredsheds Kilde; fle vi os indvortes fattige, da hjelper ikke al Verdens Roes; fle vi os rige og i Sandhed hvede paa Musernes Vinger, da hve vi os let over Dadel og Chikane. De har for meget og for stort Talent til ikke at kunne stte Dem ud over ieblikket; nedsnk Dem ret i Deres Arbeider, og tnk ikke saameget paa at vinde Bifald, som paa at fortjene det, saa kommer det Andet af sig selv. De er jo dog ingen Digter af det Slags, der anseer Poesien for et blot Middel for at naae et eller andet iemed; De arbeider ikke blot med Flid, men De lever og rres i Deres Poesie, og den er jo Deres Tanke Nat og Dag; kan ikke den Salighed, der udflyder af denne Kilde, let erstatte Dem ethvert bittert Savn. De er jo fdt til Hersker i Deres Kreds; hvi vil De da gjre Dem til noget, der er mindre? Vil De fortvivle, "weil nicht alle Jugendtrume reiften?" Men det har da heller ingen Nd; Digtergemyttet har en sjelden Elasticitet, det reiser sig snart igjen, naar det er nedbiet. - Jeg nsker Dem meget til Lykke til Alt, hvad De nu vil faae at see. - Jeg har neppe nogen Ven eller Bekjendt nu i Neapel; dog lgger jeg et Par Linier heri til Legationsraad Vogt, den Eneste, som jeg veed at recommandere Dem til. - Jeg haaber ganske vist at see Dem rask og kraftig igjen, og at De endnu vil nyde et langt og frugtbart Digterliv. - Min Kone hilser Dem venligst.

Deres inderlig og af Hjertet hengivne J.C. Hauch.

P.S. Jeg seer ved at lse dette Brev igjennem, at jeg er kommet til at skrive i en alvorligere Tone, end der vel behvedes; imidlertid haaber jeg, at De deri kun vil see et Tegn paa sand Agtelse og Kjrlighed til Dem og Deres Genius, hvoraf jeg venter mig saare meget endnu, ligesom jeg ofte har gldet mig over, hvad De allerede har prsteret.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (249)