Dato: 24. oktober 1840
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø den 24. October 1840.

Kjæreste Andersen! Det gjør mig ondt, at jeg ikke har faaet Dem at see, før De reiser bort i en Stemning, hvori De ikke føler Dem lykkelig. Vi Poeter have, netop fordi Phantasien hos os er mere levende, ogsaa mere at lide af alle Slags Krænkelser end Andre; thi vi forstørre dem tidt i Phantasiens Speil. - De vil nu sikkert i Tydskland finde saamegen Anerkjendelse, at De vil føle Dem trøstet over alle smaa og store Ærgrelser i Deres Fædreland. Overhovedet (tillad en ældre Mand at sige Dem det, der selv i sit Liv har havt mange, bittre Timer at gjennemgaae) maa De lære at søge Deres Tilfredsstillelse i og ikke udenfor Dem selv; saalænge den flygtige Roes, som den vægelsindede Verden giver, og Avisernes Basunstød o.s.v. ere Dem altfor vigtige, vil De aldrig komme til Sjælefred og sand, ædel Digterro. Den i Dem boende Fylde, de Gestalter, der opstige af Deres Digtersjæl, det maa være Deres Belønning og Deres Tilfredsheds Kilde; føle vi os indvortes fattige, da hjelper ikke al Verdens Roes; føle vi os rige og i Sandhed hævede paa Musernes Vinger, da hæve vi os let over Dadel og Chikane. De har for meget og for stort Talent til ikke at kunne sætte Dem ud over Øieblikket; nedsænk Dem ret i Deres Arbeider, og tænk ikke saameget paa at vinde Bifald, som paa at fortjene det, saa kommer det Andet af sig selv. De er jo dog ingen Digter af det Slags, der anseer Poesien for et blot Middel for at naae et eller andet Øiemed; De arbeider ikke blot med Flid, men De lever og røres i Deres Poesie, og den er jo Deres Tanke Nat og Dag; kan ikke den Salighed, der udflyder af denne Kilde, let erstatte Dem ethvert bittert Savn. De er jo født til Hersker i Deres Kreds; hvi vil De da gjøre Dem til noget, der er mindre? Vil De fortvivle, "weil nicht alle Jugendträume reiften?" Men det har da heller ingen Nød; Digtergemyttet har en sjelden Elasticitet, det reiser sig snart igjen, naar det er nedbøiet. - Jeg ønsker Dem meget til Lykke til Alt, hvad De nu vil faae at see. - Jeg har neppe nogen Ven eller Bekjendt nu i Neapel; dog lægger jeg et Par Linier heri til Legationsraad Vogt, den Eneste, som jeg veed at recommandere Dem til. - Jeg haaber ganske vist at see Dem rask og kraftig igjen, og at De endnu vil nyde et langt og frugtbart Digterliv. - Min Kone hilser Dem venligst.

Deres inderlig og af Hjertet hengivne J.C. Hauch.

P.S. Jeg seer ved at læse dette Brev igjennem, at jeg er kommet til at skrive i en alvorligere Tone, end der vel behøvedes; imidlertid haaber jeg, at De deri kun vil see et Tegn paa sand Agtelse og Kjærlighed til Dem og Deres Genius, hvoraf jeg venter mig saare meget endnu, ligesom jeg ofte har glædet mig over, hvad De allerede har præsteret.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (249)