Dato: 1. marts 1863
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 1ste Martz 1863.

Min kjere Herr Professor!

Skjøndt jeg haaber meget snart at faae den Glæde mundtlig at hilse paa Dem, saa vil jeg alligevel endnu engang imødekomme Deres venlige Opfordring om at skrive til Dem, for tillige at have Leilighed til at sige Dem min hjertelige Tak for Deres herlige Brev, som forskaffede mig saa overordentlig megen Fornøielse. Man kan saa tydelig føle hvor meget Spanien og det spanske Sprog, som De i Deres Digt saa skjønt besjunger, maa have begeistret Dem; det har altsaa ikke været for meget at kalde Spanien for "Tryllelandet", som Deres Phantasie tidligere i det yndige Digt "Det har Zombien gjort" har indgivet Dem. Deres Beskrivelse derom har opvakt stor Lyst for mig til selv engang at at komme dertil, men skeer det næppe for det Første, da vi forinden, have den Plan at reise til Italien og den maa ikke opgives. Det er mærkeligt nok at det har været saa koldt i Spanien iaar, da det næsten overalt paa andre Steder i Europa har været saa usædvanlig ja næsten ukjendt mild Vinter, og var det virkelig uheldigt at De, som saa daarlig taaler Kulden, netop iaar skulde komme dertil. -

Da jeg kan tænke mig hvor meget De maa savne alle Deres Ordener, som De jo har været saa uheldig at tabe, og i Særdeleshed Nordstjernen, som maa have været en saa kjær Erindring for Dem, saa vil jeg forsøge om det var muligt at afhjælpe lidt af dette Savn, ved herved at sende Dem indlagte Kors, som jeg vil bede Dem om at gjøre mig den Glæde at bære. - De maa betænke, min kjære Herr Professor, at skjøndt De har mistet Nordstjernen, saa har De i saa rigt Maal sørget for at vi aldrig skulle miste vor, men love vi os af Deres sidste Udbytte at den skal straale for os med forhøiet Glands. - Jeg maa tænke paa at dersom det hvergang skulde ringe for Deres Øren, naar man taler om Dem herhjemme, saa maatte det ikke være behageligt; For 14 Dage siden havde Erik Bøgh skrevet en meget humoristisk Gaade i "Illustreret Tidende" som gav Folk en Deel at tænke paa og maatte de lægge Hovederne stærkt i Blød for at finde ud deraf. Opløsningen var "Hyldemo'er" - Naar jeg om Aftenen vil læse lidt for Børnene, saa hedder det altid, "ja saa maa det være et af Andersens Eventyr". Professor Melchior har en lille Dreng paa 4 Aar han fortæller "Svinedrengen" ordret fra først til sidst, det er morsomt at høre af saadant lille Menneske. -

I lang Tid har herhjemme ikke været Tale om Andet end om hvad der angik Prindsesse Alexandra; hun viste sig meget offentlig, baade i Theateret og paa Concerter og var det en Fornøielse at see hvor glad og fornøiet hun seer ud. Hendes Udstyr, som er bleven besørget af Lingerist Levysohn, var udstillet i 3 Dage for Publicum, og var der fra Morgen til Aften en uigjennemtrængelig Menneske Masse ligeover til den anden Side af Gaden. - Jerichaus "Adam og Eva" er en meget smuk Gruppe, men har han ogsaa modelleret Prinds Christians og Alexandras Büster, som ere fortræffelige. Fru Jerichaus Brudegave var Prindsesse Dagmars Portrait i Amagerdragt, det var noget af det Yndigste man kunde see; - Smykket, som Kongen forærede hende, en fuldstændig Copie af Dronning Dagmars Smykke, der bliver opbevaret paa Kunstkammeret, skal have været udmærket smukt. Jeg kjørte hen for at see det, det var nemlig udstillet een Dag paa Amalienborg, men Folk stod opstillet i Rækker næsten lige ned til Casino, saa jeg opgav at faae det at see. Bings forærede hende hendes Bedste-Forældres Portraiter, malede paa Porcellain og meget smukt indfattet, hvilket skal have moret hende meget. - Her har i det Hele taget været saa overordentlig megen Begeistring for hende, hun har jo ogsaa altid været Folks Yndling, og var Afskeden i alle Maader rørende og smuk, saa jeg haaber at det i Fremtiden maa være hende en kjær Erindring, hvor høit hun har staaet i Gunst hos det danske Folk. - I Torsdags var Alt i travl Bevægelse fra den tidlige Morgen, og hele Strækningen fra Amalienborg til Jernbanen festlig smykket. Dannebrog vaiede fra alle Huse, og mange steder var det engelske og danske Vaaben udhængt. Jeg havde været saa heldig at faae Adgangskort til Jernbanen, da det var bleven bestemt, at Borger-Repræsentanternes Damer skulde strøe Blomster paa Trappen naar hun ankom. Klokken 2 toge vi derud, og havde vi den Fornøielse at see hele den elegante Verden forsamle sig, Damerne i deres eleganteste Toiletter og enhver forsynet med den mest udsøgte Buket. Saa langt man kunde øine var der sort af Mennesker, og var det en vanskelig Opgave for Politiet, som man desuden ikke har den tilbørlige Respect for længer, at holde Orden; hvergang en Vogn kom kjørende og Porten maatte lukkes op, saae det ud, som om en Bisværm fløi efter, det var Folk som ville benytte denne gode Leilighed til at skaffe sig Adgang til den afspærrede Plads. - Da hun Klok: 4 ankom tilligemed hendes Broder og Forældrene i aaben Vogn blev hun modtaget med "Kong Christian" og med en umaadelig Begeistring af den forsamlede Mængde. Da jeg stod i den forreste Række, var jeg blandt de Lykkelige, der fik en venlig Hilsen af hende. Hun var tarvelig i sin Dragt og beskeden og overordentlig yndefuld i sit Væsen. Da hun havde naaet det øverste Trin, vendte hun sig om, blev nogle Øieblikke staaende og viftede med sit Lommetørklæde til alle Sider. Jeg havde Medlidenhed med hende, thi hun maatte i Sandhed være overanstrengt og træt af alle de vedvarende Æresbevisninger, som tvang hende til uafbrudt at have Smil paa Læben. Jeg vil haabe at hendes Fremtids Lykke, maa være af den Beskaffenhed, at det ikke maa koste hende Overanstrengelse at frembringe Smilet, som hidindtil altid har forskjønnet hendes ungdommelige og behagelige Ydre! - Man gjør nu store Forberedelser til at feire Formælingsdagen. Min Mand er i Commiteen, for Festballet og de Fattiges Bespisning, der er allerede teg[net] 1600 Rbd og vil der sikkert indkomme en Deel mere. - Jeg forundrer mig meget over at De, min gode Professor ikke reiser til London, da De jo er saa nær og det vistnok for Dem, vilde være en let Sag at faae Adgang til Festlighederne; for en Dame ville det jo være forbunden med meget store Omkostninger, men for en Herre kan det jo ikke saa meget være Tilfældet. Professor Munk har bedet mig om han maa lægge en lille Billet ind i mit Brev, naar jeg skriver til Dem, og kan jeg følgelig ikke afsende mit Brev idag, men vil jeg lade ham vide imorgen at han maa sende det. Han havde faaet Indbydelse til Enkedronningen for omtrent 14 Dage siden til at oplæse Noget for dem, og valgte han "Lord William Russel." Prindsesse Alexandra og hele den kongelige Familie var tilstede. Han er henrykt over sit Ophold her i Vinter, nyder ret den milde Luft, som om han var kommet langt ned mod Syden, og glæder han sig især over Theateret, som han næsten hver Aften besøger. - De har vel nok hørt om Vilhelm Tell hvilken stormende Lykke det gjør, men det er ogsaa glædeligt at det er med Rette, thi det bliver helt igjennem fortræffeligt udført. Døcker er en udmærket Acquisition for Scenen, og kjæmper han og Nyrop om Laurbær Krandsen. Det er glædeligt at den Sidste har vidst at hævde sin Plads, baade som ualmindelig god Skuespiller, som og som udmærket Sanger, og klæder dette Parthi ham fortræffeligt, og høster han hver Gang stormende Bifald, skjøndt hans Stemme engang imellem har Tilbøielighed til at knække lidt over.

Juliette Price, dandser sit Parthi, som er indlagt i Operaen, saa Sylphe let og gracieust som jeg intet Sted af nogen Dandserinde har seet Magen til. Jeg har i Aften været i Casino og seet de spanske Dandserinder Carlotta de Vecchi og Marie Cavallie-Bataglini; jeg ville næsten ønske at jeg ikke havde seet dem; thi det maa nødvendigviis støde Skjønheds Sandsen at see deres voldsomme og forcerede Bevægelser, der er saa uligt hvad vi ere vante til at see, og glædede jeg mig over at jeg ingen af Børnene havde med. - Fra min Svigerinde Frøken Melchior skal jeg hilse dem [Dem], hun havde et meget rart Brev i disse Dage fra Frederikke Bremer som nu er i Stokholm. Fra min Veninde Frøken Caroc tænker jeg ogsaa at De faaer nogle Linier; hun fik saadan Lyst at skrive til Dem da hun altid naar hun har hørt eller talt med Dem, har været saa begeistret over Dem at hun har manglet Mod til at udtale det for Dem, og ønskede nu at gjøre det skriftligt. Hun er en elskværdig og særdeles aandrig og begavet Dame. Thyra Hamrich, som besøgte mig idag bad mig ogsaa om at sende Dem en venlig Hilsen. Jeg haaber, at Deres Befindende maa være godt og at De nu har gjort Dem mere fortrolig med Paris, end i Begyndelsen; jeg tænker med Henrykkelse paa mit 14 Dages Ophold i denne skjønne Stad. Jeg vil slet ikke oftere gjøre Undskyldninger, fordi jeg saa længe har opholdt Dem, da De jo nu engang veed at det er min "corde sensible" at jeg ikke kan fatte mig i Korthed. Med en venskabelig Hilsen fra min Mand og mine Børn forbliver jeg som altid Deres høitagtende Veninde

Dorothea Melchior

[i marginen, side 1:] Min Broder Martin og hans Kone bede om at hilse.

[i marginen, side 2:] Jeg kan ikke vente længer med at afsende Brevet og der er endnu intet kommet fra Frøken Caroc.

Tekst fra: Niels Oxenvad