Dato: 18. september 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Peter Holst
Sprog: dansk.

(Fra H. C. Andersen) Valencia den 18 Sept. 1862

Kjære Ven!

Du skulde høre fra mig i Spanien, var en Aftale; her kommer mit første Brev, men Du maa betale det, thi herfra kan man ikke frankere Breve hjem, men Du lader ogsaa være med at gjøre det, naar Du, som jeg haaber, glæder mig med en Skrivelse, adresseret til mit Banquier-Huus Soavin Agrela i Grenade; jeg kan først i Granada vente at modtage Breve og der er jeg i Begyndelsen af October. Gjennem Perpignan, over Pyrenæerne, kom jeg her for en fjorten Dages Tid siden herind i Spanien. Det stærke Indtryk af Katholicismen, som man faaer ved Indtrædelsen i Italien, Kapeller og Kors ved Landeveiene, fandtes ikke her, meget forskjelligt fra Sydfrankerige forekom Landet mig ikke kun at vi kjørte over Strømme og Floder, selv paa Steder hvor det kunde være farligt, og hvor for ikke lang Tid siden en Deligence væltede i Strømmen og et Par Mennesker druknede. Barcellona / havde med sine glimrende Boutikker noget saa pariseragtigt, som jeg finder det italienske Siena?? har det, ja maaskee endnu mere; Vor Landsmand Schierbeck tog sig særdeles af mig og i en Fætter til Hr. Buchheister, Redacteuren for Berlingske Tidende, fandt jeg Venner der var utrættelige i at hæve alle Besværligheder for mig i et fremmed og mindre bereist Land, som Spanien er det. Jonas Collin, der som du veed gjør Reisen med mig, er som jeg overrasket over den Velvillie vi overalt møde, Hotellerne ere over al Forventning gode, moderate Priserne, og man lever særdelse godt. Vi bleve ti Dage i Barcellona, da vi ønskede at overvære en Tyrefægtning, der fandt Sted paa Arena i Søndags den 14de. Her var omtrent 1600 Mennesker, der før Kampen begyndte, morede sig med, som ved Karnevalet i Rom, at overkaste hverandre med Meel. Den første af Tyrene var meget frygtsom. Mængdens Skrig og de Ildpile med Raketter, der / blev stukket den i Halsen, gjorde den ikke vild, men angest; den vilde ud igjen, og det var meget vanskeligt for Espada at give den Dødsstødet; Kroppen blev derpaa af fire Muulæsler i Gallop ført ud af Arena. Den anden Tyr var modigere, men blev tilsidst ogsaa mat. Folket skreg "media Luna; Haserne skulde skjæres over! thi det var livsfarligt for Espada at nærme sig det urolige Dyr, idet han, efter Larmen, ikke turde dræbe det før det vilde stange ham. Det hele Skuespil var høist uhyggeligt, men blev moersomt, da tilsidst Publicum fik Lov til at kjæmpe med. Drenge og unge Mennesker sprang ind paa Arena, og nu blev en Tyr, hvis Horn var gjorte uskadelige ved at sætte Kugler paa Spidserne indladt. der var en Flugt en Tirren, en Lystighed, Tyren kastede Flere om, ja satte endogsaa et Par Gange over den første Barriere og forfulgte de Flygtende. Hele Natten derefter havde vi en voldsom Regn. Alle Strømme og Floder løbe over deres Bredder, og da jeg i Morgenstunden saae fra mit Vindue ud over Rambla, den offentlige Promenade i Barcellona, / blev jeg overrasket ved at see Mængdens Flugt og Synet af en kaffeguul Strøm, der paa begge Sider af den ophøiede Promenade, trænge frem; jeg gik strax derned med Collin, og saae nu Vandets Magt, som jeg aldrig har seet den. Bække og Strømme fra Bjergene havde gjennembrudt alle Dæmninger, revet Jernbanen bort, forvandlet Kjøreveien til Vandfald og kom nu i voldsom Fart ind i selve Byen; Vandet stod op til Vinduerne i Stueetagen, og man kom dertil med en saa rivende Fat, at belæssede Vogne bleve revne af sted, Boutik-Skuur, Bjælker og oprevne Kaktus dreve paa Strømmen; de mindre Gader var som en rivende Møllestrøm. et Fruentimmer saae jeg blive revet med; tre Mænd gik ud i Vandet til Lænderne og fik hende halvdød trukket op; Meloner og andre Frugter pilede af sted; Præsterne i Kirkerne stode ved Alteret i Vand til midt paa Livet og læste Messe - der var Skrig og Forfærdelse overalt, som man ikke gjør sig nogen Forestilling om. Dagen derpaa vilde Collin og jeg have reist med Deligence til Valencia; men man raadede os derfra, da det [ ...]

Tekst fra: Solveig Brunholm