The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. september 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Peter Holst
Sprog: dansk.

"I Barcellona opholdt jeg mig hele ti Dage, da jeg nskede at see en Tyrefgtning, der fandt Sted paa Arenaen i Sndags den 14de. Omtrent 1600 Mennesker vare forsamlede her. Inden Kampen begyndte, morede de sig med, ligesom ved Karnevalet i Rom, at bombardere hverandre med Meel og Konfetti. Nu begyndte den alvorlige Deel af Festen. Den frste af Tyrene var meget frygtsom. Mngdens Skrig og de Ildpile med Raketter, der bleve sendte efter den, gjorde den ikke vild, men bange; den vilde ud igjen, og det var meget vanskeligt for "Espadaen" eller Toreadoren at komme til at give den Ddsstdet. Kroppen blev derpaa af fire Muulsler i Galop frt ud af Arenaen. Den anden Tyr var modigere, men blev tilsidst ogsaa mat. Det hele Skuespil var hist uhyggeligt, og der kom frst Liv i det, da Publikum fik Lov til at spille med. En Masse af Drenge og unge Mennesker sprang ned paa Arenaen, og nu indlodes en Tyr, hvis Horn var gjorte uskadelige ved at stte Kugler paa Spidserne. Nu opstod der en Tirren og Huien og Forflgen, der var yderst morsom at see paa. Tyren kastede Flere over Barrieren, ja satte endog et Par Gange over den frste Skranke og forfulgte de Flygtende. Hele Natten derefter havde vi en voldsom Regn. Alle Strmme og Floder svulmede over deres Bredder, og da jeg om Morgenen saae fra mit Vindue ud over Ramblaen (den offentlige Spadseregang i Barcellona), blev jeg overrasket ved at see Mngden flygte til alle Sider ved Synet af en kaffeguul Strm, der trngte sig frem paa begge Sider af den ophiede Promenade. Jeg ilede strax derned. Bkke og Strmme fra Bjergene havde gjennembrudt alle Dmninger, revet Jernbanen bort, forforvandlet Kjreveien til en Flod, der trngte med en saa voldsom Fart ind i selve Byen, at den rev tungt belssede Vogne med sig; Vandet stod i et ieblik op til Vinduerne i Stueetagerne, og Boutikskilte, Bjlker, Meloner og oprevne Kaktus drev omkring overalt. De mindre Gader saae ud som rivende Mllestrmme. Jeg saae et Fruentimmer blive reven med af Strmmen; tre Mnd gik ud i Vandet til Lnderne og hentede hende halvdd op igjen; Prsterne i Kirkerne stode ved Alteret i Vand til midt paa Livet og lste Messe - der var en Rdsel og Forfrdelse overalt, som man ikke gjr sig nogen Forestilling om. Dagen efter vilde jeg have taget til Valencia; men man raadede mig derfra, da Reisen i disse de Egne ved Flodernes Oversvmning vilde medfre altfor megen Fare. Jeg havde nu seet Vandets Magt - flere Mennesker i Barcellona vare omkomne, og Skaden var overordentlig stor - og jeg besluttede derfor at gaae med Dampskib til Valencia. Det var kun atten Timers Fart. Sen var temmelig rolig, men Natten overordentlig mrk. Kl. 9 igaar Morges kom jeg iland ved Valencias Forstad, efter at have seet Ruinerne af det gamle Sagunt. Efter endeel Besvrligheder med Toldvsenet kom jeg endelig til Hotellet Fonda del Cid, der ligger i Nrheden af den smukke Domkirke. Valencia er en ganske spansk By og har med Undtagelse af nogle faa mauriske Rester Intet, der adskiller den fra de Byer i Syden, jeg tidligere har seet. Kun Bnderne have en sregen Dragt, der minder om Kystfolket i Afrika: de have store Sandaler, ngne Been, og hvide Beenklder, der ere saa rummelige, at de see ud som Skjrter; en broget Manta (en Slags Plaid) er kastet over Bryst og Skulder, og paa Hovedet have de en stor, sort Hat, der skygger som en Paraply; Physionomierne ere aldeles zigeuneragtige. De fleste Gader ere ikke brolagte, og da det ogsaa her har regnet strkt, er her et forfrdeligt Sle. - I Overmorgen tager jeg, om Gud vil, til Alicante med Jernbanen, derfra til Murcia og Granada, hvor jeg venter Brev fra dig frst i October.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

(Fra H. C. Andersen) Valencia den 18 Sept. 1862

Kjre Ven!

Du skulde hre fra mig i Spanien, var en Aftale; her kommer mit frste Brev, men Du maa betale det, thi herfra kan man ikke frankere Breve hjem, men Du lader ogsaa vre med at gjre det, naar Du, som jeg haaber, glder mig med en Skrivelse, adresseret til mit Banquier-Huus Soavin Agrela i Grenade; jeg kan frst i Granada vente at modtage Breve og der er jeg i Begyndelsen af October. Gjennem Perpignan, over Pyrenerne, kom jeg her for en fjorten Dages Tid siden herind i Spanien. Det strke Indtryk af Katholicismen, som man faaer ved Indtrdelsen i Italien, Kapeller og Kors ved Landeveiene, fandtes ikke her, meget forskjelligt fra Sydfrankerige forekom Landet mig ikke kun at vi kjrte over Strmme og Floder, selv paa Steder hvor det kunde vre farligt, og hvor for ikke lang Tid siden en Deligence vltede i Strmmen og et Par Mennesker druknede. Barcellona / havde med sine glimrende Boutikker noget saa pariseragtigt, som jeg finder det italienske Siena?? har det, ja maaskee endnu mere; Vor Landsmand Schierbeck tog sig srdeles af mig og i en Ftter til Hr. Buchheister, Redacteuren for Berlingske Tidende, fandt jeg Venner der var utrttelige i at hve alle Besvrligheder for mig i et fremmed og mindre bereist Land, som Spanien er det. Jonas Collin, der som du veed gjr Reisen med mig, er som jeg overrasket over den Velvillie vi overalt mde, Hotellerne ere over al Forventning gode, moderate Priserne, og man lever srdelse godt. Vi bleve ti Dage i Barcellona, da vi nskede at overvre en Tyrefgtning, der fandt Sted paa Arena i Sndags den 14de. Her var omtrent 1600 Mennesker, der fr Kampen begyndte, morede sig med, som ved Karnevalet i Rom, at overkaste hverandre med Meel. Den frste af Tyrene var meget frygtsom. Mngdens Skrig og de Ildpile med Raketter, der / blev stukket den i Halsen, gjorde den ikke vild, men angest; den vilde ud igjen, og det var meget vanskeligt for Espada at give den Ddsstdet; Kroppen blev derpaa af fire Muulsler i Gallop frt ud af Arena. Den anden Tyr var modigere, men blev tilsidst ogsaa mat. Folket skreg "media Luna; Haserne skulde skjres over! thi det var livsfarligt for Espada at nrme sig det urolige Dyr, idet han, efter Larmen, ikke turde drbe det fr det vilde stange ham. Det hele Skuespil var hist uhyggeligt, men blev moersomt, da tilsidst Publicum fik Lov til at kjmpe med. Drenge og unge Mennesker sprang ind paa Arena, og nu blev en Tyr, hvis Horn var gjorte uskadelige ved at stte Kugler paa Spidserne indladt. der var en Flugt en Tirren, en Lystighed, Tyren kastede Flere om, ja satte endogsaa et Par Gange over den frste Barriere og forfulgte de Flygtende. Hele Natten derefter havde vi en voldsom Regn. Alle Strmme og Floder lbe over deres Bredder, og da jeg i Morgenstunden saae fra mit Vindue ud over Rambla, den offentlige Promenade i Barcellona, / blev jeg overrasket ved at see Mngdens Flugt og Synet af en kaffeguul Strm, der paa begge Sider af den ophiede Promenade, trnge frem; jeg gik strax derned med Collin, og saae nu Vandets Magt, som jeg aldrig har seet den. Bkke og Strmme fra Bjergene havde gjennembrudt alle Dmninger, revet Jernbanen bort, forvandlet Kjreveien til Vandfald og kom nu i voldsom Fart ind i selve Byen; Vandet stod op til Vinduerne i Stueetagen, og man kom dertil med en saa rivende Fat, at belssede Vogne bleve revne af sted, Boutik-Skuur, Bjlker og oprevne Kaktus dreve paa Strmmen; de mindre Gader var som en rivende Mllestrm. et Fruentimmer saae jeg blive revet med; tre Mnd gik ud i Vandet til Lnderne og fik hende halvdd trukket op; Meloner og andre Frugter pilede af sted; Prsterne i Kirkerne stode ved Alteret i Vand til midt paa Livet og lste Messe - der var Skrig og Forfrdelse overalt, som man ikke gjr sig nogen Forestilling om. Dagen derpaa vilde Collin og jeg have reist med Deligence til Valencia; men man raadede os derfra, da det [ ...]

Tekst fra: Solveig Brunholm