The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. september 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Tidlig om Morgenen, eller retter i den mrke Nat, thi Klokken var kun tre jog vi afsted, sex klokkeklingende Heste trak den strkt belssede knagende Vogn. Ved Sol-Opgang gldede deilig et af de sneedkkede Bjerge i Pyrenerrkken, rundt om os var der kun trre,udbrndte Steenblokke. Kort Tid gik det opad, og frend jeg anede det, var vi paa den anden Side af Bjergene ved den frste spanske By Junquera, hvor Passet blev forlangt og Reisegodset undersgt, men det var aldeles ingen streng Visitation, som jeg havde ventet efter Alt, hvad jeg har lst og hrt herom. Landeveien var ogsaa tvertimod Beskrivelsen meget god, men nyt og egent var mig den store Mangel paa Broer over Vandlb og Floder; Hestene satte med Vognen i fuld Fart over Strmmen, og navnlig ved den lille By Bascara var Floden baade for bred, dyb og rivende, til at man skulde troe, at det lod sig gjre. Een Diligence saae vi allerede midt ude i Strmmen, men selv holdt vi endnu paa vor Side af Bredden; Passagererne foran steg alle ud, for et Stykke lngere henne at komme over i Baade, medens Hestene her trak den tomme Vogn over. Vor Kondukteur lod det imidlertid staae tilmed os, vi kjre ud i Strmmen, nogle Bnder fra Bascara, paradisisk kldte - det vil sige de havde dog en kort Trie paa - ledede Kudsk og Heste. Det var en egen Fart; Vandet trngte ind i Vognen, frend vi kom over. Her i Barcelona hrer jeg, at tidligere er paa samme Sted en af Diligencerne vltet i Strmmen og to Passagerer druknede. Jeg havde ikke Tanke om Fare og morede mig ved det Nye og Eiendommelige. Henimod Aften naaede vi Gerona, hvorfra der gaaer Jernbane til Barcelona; det var en Vederkvgelse at komme fra den snevre, haarde Diligence ind i den rummelige Banevogn; flere Timer kjrte vi langs Middelhavet, der vltede lange Blger i Brnding op paa Sandet; Maanen skinnede klart, Luften var saa hi blaagrn, det var en magels deilig Aften. Klokken blev imidlertid henimod til, frend vi naaede Banegaarden ved Barcelona. Der var en Trngsel, en Tummel for at faae sit Ti; dette skulde igjen visiteres, Brerne kastede sig over det, Een lb med eet Stykke, en Anden med et andet, og hver havde deres Omnibus, de vilde have det paa; det var nsten umuligt at holde Sagerne samlede, man skreg, man skjndtes, man maatte kmpe sig en Plads til i en af de faa Vogne der var. Vi havde imidlertid det Held, at vor Landsmand Schierbeck, der er bosiddende i Barcelona, og en Broder til den talentfulde unge Billedhugger i Kjbenhavn, var kommen for at tage imod os; med en magels Udholdenhed hjalp han os gjennem denne Ankomstens Brnding og frte os til "Fonda del Oriente", den store smukke Promenade. Her have nu allerede vret et Par Dage, og jeg fler mig vel orienteret i Byen. Den har i det hele et fransk Udseende med sine glimrende Boutiker, sine Millioner af Gasflammer, de mange aldeles franskkldte Damer; dog savner man heller ikke den spanske Kldning, den kldelig sorte Mantille og de med Pailletter besatte Vifter. Jeg vil kalde Barcelona Spaniens Paris, og "Rambla" er Boulevarden. Det mylrer her med Spadserende til ud imod Midnat, Luften er saa klar, Maanen seiler saa frit deroppe, jeg sidder paa min Balkon, rygende en Cigar. - Ja, De veed jo, at jeg til Reisen her i Spanien har begyndt at ryge Tobak, der hjemme var mig en Ubehagelighed, fordi denne Mangel her i Landet, hvor Alle ryge, i hi Grad vilde have generet mig; nu er Cigaren mig en Behagelighed, og jeg er vis paa snart at fortlle "Et Eventyr fra Cigaren". - Fra Hjemmet har jeg paa den hele Reise saagodtsom intet Brev faaet og i Aviserne finder jeg nste aldrig noget fra Danmark; dog, igaar lste jeg her i Barcelona i en fransk Avis frste Gang en Efterretning, og det var om den Opsigt, Tenoristen Nyrop gjorde i Kjbenhavn. "Son portrait se trouve l'talage de tous les marchandes de gravure, on a mme frapp des mdailles son ffigie", og der tilfies: "nos meilleurs potes, entre autres le clbre Andersen, lui ont adreess des vers". Jeg har imidlertid intet Vers skrevet, skjnt det rigtignok stod i "Aarhuus Avis"; jeg havde gjerne gjort det, havde jeg tnkt, at det gldede ham; thi De veed selv, at jeg er en stor Beundrer af denne mrkelige dramatiske Sanger og i hi Grad skatter ham som Menneske. Her i Barcelona har jeg frste Gang paa hele Reisen seet danske Aviser. Hr. Schierbeck har bragt mig "Dagbladet", som han holder, men faaer hist uregelmssig og mangefuldt, da det gjr en Omvei hjemme fra over London, direkte vilde det blive for kostbart. Det er i det Hele ikke godt ordnet med Postforbindelsen mellem Danmark og Spanien; Breve, der ere betalte hjemme, maae her igjen betales for den hele lange Vei; og jeg kan ikke frankere Brevene hjem; dette maatte dog kunne bedre ordnes. - Lrdag eller Sndag reise vi herfra til Valencia og efter nogle Dages Ophold derfra til Alicante og Murcia; i Slutningen af Maaneden, om Gud vil, komme vi til Malaga.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Barcelona den 9 Sept: 1862

Kjre Ven!

De hrte ikke fra i Schweits, hvor jeg var en heel Maaned, nu skal De derfor have Brev strax i det jeg er kommet ind i Spanien. Den sjette September, netop samme Dato i samme Maaned, som jeg frste Gang kom til Kjbenhavn, og som frste Gang gik over Alperne ind i Italien skulde jeg nu ogsaa komme over Pyrenerne ind i et for mig nyt og eiendommeligt Land, Tilfldet vilde det saa; jeg var kommet her nogle Dage tidligere, havde jeg ikke i Lyon paa Jernbanen mistet min Kuffert og maatte vente en Dag for at faae den tilbage og senere i Perpignan blive to Dage for at erholde Pladse med Deligensen for mig og min Ven Jonas Collin, der som De veed gjr Reisen med. Tidlig om Morgenen Klokken tre, i den mrke Nat, gik det afsted med sex klokkeklingende Heste der trak den belssede knagende Vogn. Ved Sol-Opgang gldede deilig et af de sneebedkkede Bjerge i Pyrenerkjden; trre, udbrndte lftede sig Steenblokkene. Kort Tid gik det op ad og fr jeg anede det, vare vi paa den anden Side af Bjergene ved den frste spanske By Junquera, hvor Passet blev forlangt og Reisegodset undersgt, men det var / aldeles ikke nogen strng Visitation, som jeg havde ventet efter hvad jeg har lst og hrt derom. Landeveien [overstr: endda] var ogsaa, tvert imod Beskrivelserne, meget god, men nyt og egent var mig den store Mangel paa Broer over Vandlb og Floder; Heste og Vognen satte i fuld Fart over disse, [overstr: og] ved den lille By Bascura var Floden, jeg troer den kaldes Flavia, bred og dyb, lb der til med strk Fart; een Diligence var allerede midt ude i Strmmen da vi kom, en anden holdt ved Bredde, da Passagerne ikke vilde kjre over, men hellere gaae et Stykke [overstr: her] for at komme over i Baade, medens den tomme Vogn kjrte gjennem Strmmen. Vor Konducteur lod det imidlertid staae til; nogle Bnder fra Bascara kom at hjelpe os, ingen af dem havde uden en Trie paa og i dette Kostume skrede de nu styrende frem; een var en slags Frer de andre holdt paa Hestene, det var en egen Fart, Vandet gik ind i Vognen fr vi kom vel over. Her i Barcelona hrer jeg, at tidligere er paa samme Sted en af Diligencerne vltet i Strmmen og to Passagerer druknede. Jeg tnkte ikke paa Farer og morede mig just ved det Nye og Eiendommelige. Henimod Aften naaede vi Gerona, hvor Jernbanen til Barcelona begynder og det var en Lyksalighed at komme fra den snevre, haarde og hede Deligence ind i den rummelige / luftige Banevogn; flere Timer kjrte vi nu langs Middelhavet, det vltede skummende Brnding op paa Sandet, Maanen skinnede klart, det var en magels deilig Aften, Luften saa hi og blaagrn. Klokken blev imidlertid halv ti, fr vi naaede Banegaarden ved Barcelona, hvor der var en Trngsel og Tummel med at faae Tiet; dette skulde igjen visiteres, Brerne kastede sig over det som Bytte for dem. Vi havde imidlertid det Held at vor Landsmand Schierbeck, der er bosiddende i Barcelona, og en Broder til den talentfulde unge Billedhugger i Kjbenhavn, var kommet for at tage imod os; med magels Udholdenhed, hjalp han os gjennem denne Ankomstens Brnding, der er voldsom i de sydlige Lande; vi naaede nu sikkert Byens smukke store og bedste Hotel Fonda del Oriente, hvor vi ere srdeles godt indqvarterrede og fra vore Vinduer see vi ud til "Rambla", den store besgte Promenade, hvor det vrimler med Mennesker, hvor de store med Pailletter besatte Vifter blinke i Damernes Hnder, de sorte mantiller hnge saa Kldeligt ned over Skuldrene; Sang og Klang lyder rundtom, mee livligst om Aftenen. Barcelona har jeg vil kalde Spaniens Paris, Rambla er Boulevarden./ disse glimrende Boutiquer, disse Millioner Gas-Flammer, gjr disse, med undtagelse af Madrid, siger man, ganske forskjellig fra de andre Spaniens Byer. Man har sagt og skrevet at det spanske Kkken var for en Fremmed forfrdeligt, jeg har hrt det af Folk som kun har vret her i Barzelona, men som jeg endnu kjender til det, maa jeg udtale den strste Roes over alt hvad man faaer at spise og drikke, det er fortrffeligt, nylig i den lille By Figueras, en saa god og kraftig Suppe som her, faaer man kun i Danmark. Thatrene er desvrre endnu ikke aabnede; kun en italiensk Trup giver Stykker af Goldini. For en Uges Tid siden blev dog, hrer jeg, givet i et velgjrnde iemed en Forestilling paa et af de store Theatre frste gang et originalt spansk Stykek, Digteren Cervantes var Hovedpersonen. Man saa ham skrivende paa sin Don Quixote, og under Arbeidet bryde ud i Latter, hans Sster forstod ikke hvad han loe af, og troede ham gal, sendte derfor Bud efter et Par Lger, nu hrte hun dem, inde i hans Vrelse hvor han lste for dem sit uddelige Vrk, ogsaa bryde i Latter /[resten mangler

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 221-24)