The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. juni 1860
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor d: 16de Juni 1860

Kjre Ven!

Hjertelig Tak for sidste venlige Besg og Brevet fra Rendsborg! Af Aviserne har vi seet med Fornielse, at De har lst Eventyr og Historier for et livligt og skjnsomt Publicum af danske Krigsmnd i den gamle og fr saa skumle Oprrshule, og at De har forladt den med venlig Hilsen af danske Rster og med det gamle trofaste Dannebrog for ie; - Gid De maa see det der igjen paa Hjemveien! - svre Tordenskyer trkke op over det fra det Land, hvor Fanden nu til St Hans-Aften samler alle Hexe og Trolde paa det store Vaterlands hieste Bjerg.

Hvad De frst og sidst nsker mig, er godt Humeur. Undskyld, at De fik Indtrykket af kjedeligt Humeur en af Dagene her; uden tvivl kom den Forstemthed, der gjerne hos mig har et Anstrg af Prdikerens Alt under Solen er Forfngelighed (eller Forgjngelighed) af nogen Uro over min Kones Helbred. Nu er hun, Gud skee Lov! en heel Deel bedre, og naar Varmen frst kommer rigtig, haaber jeg, hun bliver ganske den Hoste og Mathed kvit, som begyndte at ngste mig. - De vil vide hvad jeg bestiller. Sommertiden er sjlden min Arbeidstid, hvad Production angaaer. Et lngere Eventyr ligger nu i lang Tid paa mit Bord og venter paa Reenskrivning og rigtig Udfrelse. Deri afbrydes jeg ofte ved Bger og Manuscripter som skal lses og skrives om, og ved Correctur (Wald. Seier 7de Udg:)

Dernst venter min i mange Aar begyndte, men aldrig fuldfrte Erindrings-Bog og en Masse af Opera futura, som under Overskriften O:f: findes forudbetegnede i alle mine Lommebger, foruden en Million uoptegnede Productioner, som jeg haaber at fuldfre i den nste on - see! alt Dette venter paa den Stemning, Lyst og Driftighed, medens jeg som oftest giver mig selv mine 71 Aar til Undskyldning for, at jeg lader Pennen ligge og nies med at lade baade de begyndte og de blot forudbetegnede og den hele Million uoptegnede - uddelige Vrker fare mig forbi i et Drmmeslr. - Der staaer et gammelt bletr her i Haven; det er fuldt af Huller med Fuglereder; det har mistet alle Grene paa een nr, men den Gren har mange Tusinde Frugtblomster, hvoraf dog ikke eet af Tusinde bliver til Frugt. Det hnger kun ved Jorden ved et Par Rodtrvler, men - tilfier jeg, naar jeg gjr det til mig selv - det kan flyve over den store S og faae en ny Rod og friske frodige Grene paa den anden Side. - Min transcendentale Kikkert har ndvendigviis et graat Glas, som ikke duer for alle ine. Alle vil helst see gjennem den immanente, det maae vi ogsaa, og hvor Andre kun see nogle smaa Skaar og Pjalter, er det vor Sag at gjre Kikkerten til Kalleidoskop. Jeg har i Reglen, Gudskelov, et ypperligt Humeur og det kedelige bliver jeg meget snart ked af. Nu skal det glde os at erfare hvad Skjnt De seer og oplever baade blandt Mennesker i den vide Verden og i Fjeld-Eensomheden i Alpelandet. De kommer neppe til Italien iaar, hvis der skal paalidelige Fredstegn til at drage Dem over Alperne.

B trffer De da ikke, han skal vre kommen her hjem allerede siges der i Bladene. Kongemderne i Kronborg og i Sverrig udfylde nu ellers vore Blade; men Fdrelandet har igien nsten tabt Tilliden til de hie Broderkys med Hensyn til Realiteten i skandinavisk Interesse, trods de nylig udsjungne poetiske Hilsener og de glimrende Blaalys. Det kan endnu blive en deilig Sommer, naar den efter Almanakken begynder, endnu har vi kun havt een varm Dag. (Vorherre bevare os forresten for alt for varme Dage!! -) Nu, frisk og freidigt Liv blandt de hie Bjerge! bring sund og kraftig Bjergluft med hvor De kommer, enten det bliver i Syd eller Nord! Hjertelig Hilsen fra os begge! Gud velsigne Dem!

Deres inderlig hengivne

B S I

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter