The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. november 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Hvor det var venligt og deeltagende af Dem at De skrev uagtet jeg er i Brev-Gjld; jeg har nsten daglig, i den sidste Tid, tnkt paa at skrive Dem til, men det gled altid hen med Skrivningen, jeg har saagodt som i en hl Maaned slentret Tiden hen, Intet bestilt; jeg har vret saa betaget af Efterretningen om Jette Wulffs ulykkelige Endeligt; den frste Efterretning overraskede mig, men det gik mig, ligesom hendes stakkels Sster Fru Kock, jeg haabede paa Mueligheden af at hun var frelst; daglig sgte jeg alle Aviser der kom, for at samle mig Vished, men der kom kun derud af et meer og meer fuldstndigt Billede af det Skrkkelige paa Austria, jeg var overvldet og betaget; det norske Barkskib der den nste Morgen havde viist sig nr ved det brndende Farti og havde optaget Enkelte, var det sidste Haab, men ogsaa dette maatte opgives - jeg har mistet en trofast Veninde fra Ungdoms Dagene, der levende tog Deel i mine Glder og Sorger; i hi Grad overvurderede hun mig; hendes Venskab for mig var langt strkere end jeg nogensinde viiste mit. Et Par Ord har jeg skrevet over hende, de ville sige Dem min Stemning; Versene staae aftrykt i Dagbladet, som jo ikke kommer til Basns, jeg vil derfor her afskrive Dem disse, og De vil see hvor ganske denne Begivenhed har fyldt mig

Henriette Wulff

(paa Dampskibet "Austria" den 13 Sept)

#

I det brndende Skib, paa det rullende Hav,

I Rdsler, som ei vi udholde at hre,

Har Du lidt, har Du endt, har Du fundet din Grav,

Ddsmaaden og Kampen naaer aldrig vort re!

#

Du dristige, kraftfulde Sjl, Du Dig holdt

I et skrbeligt Legem; hit stod du i Vrimlen

Og aldrig dit ildfulde Hjerte blev koldt;

Her Faae kun forstod Dig, men Flere i Himlen.

#

Du var mig en Sster deeltagende strk,

Min Sjl holdt Du oppe, naar Verden mig traadte,

Du kjendte, forstod mig, og det er dit Vrk,

At tidt jeg ei sank, naar synke jeg maatte.

#

Det Falske, det Tomme, det Bjldeklangs Smaa

Har Hobens Beskyttelse, bres af Strmmen,

Dens Lb ei forandres, Skum blgerne gaae,

Og Jordlivet gaaer, - det er endt snart, som Drmmen.

#

Farvel min Veninde fra Barndommens Aar!

Du var mig meer god, end jeg det fortjente,

Nu har Du stridt ud -, hos en Broder Du staaer,

Med ham alt paa Jorden Dig Lngsel foreente.

#

Din Kiste blev Havet, det rullende Hav,

Og Indskriften over Dig staaer i vort Hjerte;

Din Sjl er i Himlen, der Herren Dig gav

Lyksalighed, tifold for Ddsstundens Smerte.

#

I det brndende Skib, paa det rullende Hav,

I Rdsler, som ei vi udholde at hre,

Har Du lidt, har Du endt, har Du fundet din Grav,

Ddsmaaden og Kampen, naaer aldrig vort re!

---

Endnu engang hjertelig Tak for Deres Deeltagelse, tak fordi De skrev, min Tanke var og er saa tidt i det kjre hjem, paa Basns; jeg tnker med Glde paa Juletiden jeg haaber at tilbringe der hos Dem kjre Fru Scavenius og alle kjre Venner, hils dem hver isr, Luzia, Otto, Frken Schumacher og Miss Dunlup, ligesom ogsaa Hr Ferslev. -

Hartmann ogj eg have megen Glde af Operaen "Liden Kirsten", der meget paaskjnnes; nu omarbeider jeg for Hartmann "Ravnen", der vil blive med Recitativer, istedet for fr med Dialog. Lev vel! Gud bevare Dem sund og glad!

Deres Naades taknemlig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter