The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. oktober 1857
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor d 27 de October 1857

Kjre Ven!

Jeg skynder mig at besvare Deres venlige Brev, for om muligt at sende Dem en aandelig Beskyttelses-Nd mod Virkningen af den Epidemie, der udentvivl har mere hjemme hos os, end hos de store Nationer: jeg mener den Miasme i Aura popularis, der udstrmmer af vor lille Lseverdens begrndsede Fordielses-Evne, og den deraf flgende Krsenhed, Vragelyst og Daddelsyge selv - og maaske allermest - mod dem, der have opnaaet den Lykke at blive Publicums erklrede Yndlinger i Konst og Literatur Naar hiin aandelige Aria cativa og deraf flgende M ave syge grassere r, faaer Publicum ondt ogsaa af de modne Frugter. Man critiserer Frugterne istedetfor sin egen Mangel paa Modtagelighed. Frugterne selv lide Intet derved; de kunne, uden at nedsyltes eller hermetisk at indesprres, bevares friske til en friskere Efterslgt. Naturen, dens Frembringer, lider heller Intet derved - Tabet rammer alene det skrantne Femaars-, Tiaars -, eller det hele Slgtleds-Publicum. Men jeg indrmmer det er lidt kedeligt for den gode Moder Natur og hun kan have Sorg af sine skrantne Brn, der lide af Epidemien.

Vor gode fortrffelige Ven S.. har den Skavank paa sit sthetiske Syn, at han kun kan see og glde sig ved hvad der tilfldig kommer i dets focus. Selv kan han ikke stille sig paa det Standpunkt, hvorfra det bliver ham synligt - og saa gaaer det ham som Mngden af vore Dommere, hvad de ikke kan see, negte de Tilvrelsen af og hvad de see skjvt og i et falsk Lys, kalde de mislykket.

Jo Mere en virkelig Digteraand faaer udviklet af sin ubevidste Verden paa dette frste Livsstadium, hvor Alt jo dog kun er Begyndelse - jo mindre Vgt behver han at lgge paa den iebliklige Opfattelse og Modtagelse af Halvdelen eller Tiendedelen af sine Frembringelser. Jo fleersidigere og jo mere dybtgaaende han er, jo flere maaske netop af hans indholds rigeste Vrker vil af hans Samtid blive uopfattede - forbigaaede med Taushed - eller ilde medtagne. Litera[tur]historien savner ikke Beviser herfor. - See denne Erfaring og Bevidsthed er Muskatndden, jeg dennegang vil sende Dem mod den critiske Miasme i Aurapopularis.

Det gjr os ret ondt for Gade som skulde miste sin ene Tvilling. Sagnet om Moderens Forudflelse er smukt og rrende. Prof. Bojesens Sygdom er endnu i hi Grad smertelig og neppe uden Fare. Skoven staaer nu i sin smukke alvorsfulde Efteraarspragt og minder os om Livet som henfarer og det, der varer ved og vi vil takke Vorherre for begge Dele! nsk hverken de 60.000 i Lotteriet eller det ufrugtbare Tres Lykke, der hverken rystes, plukke s eller knkkes Grene paa af Landeveiens Ungdom! Lignelsen er trffende og forsaavidt smuk - men det golde Figentr ved Frelserens Vei vil vi ikke misunde. Vorherre give os kun den tilsyneladende trre Rankes indre Rigdom og Friskhed indtil vi omplantes!

De hjerteligste Hilsener fra os begge Deres

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter