The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. juli 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Maxen 31 Juli 1857.

[p skr over venstre verste hjrne:] Etatsraad B. S. Ingemann

Kjre Ven!

Alfor lang Tid er hengaaet siden jeg sidst skrev Dem til, men jeg havde ikke Ro eller Hvile, frst iaftes kom jeg her og mit frste Brev er til Dem. Over Tydskland og Belgien naaede jeg i nogle Dage Engeland, og reiste der strax, uden at blive i London, ud til "Gads Hill", et deiligt Landsted Dickens nylig har kjbt sig og ligger tt ved Landeveien mellem Gravesend og Rochester. Stedet er bermt ved Shakspears Falstaf, herhen vil [overstr. her fr] denne med Prinds Henrik "her komme Pilgrimme, som kunne plyndres". Nu er det et Fredens Sted; to store libanonske Cedertrer beskygge Huset; her var, da jeg kom en Duft af de vilde Roser, hvis grnne Blade uddunste bleduft. Engene stode med H, Hylden blomstrede og hvilken Udsigt nd jeg ikke, ud over Havet og langs med den milevidt bugtende Themse der vrimlede med Damp og Seilskibe. Et velsignet Familie-Liv lever Dickens; selv er han 45 Aar, hjertelig, livlig og dog saa fuld af Alvor, hans Kone gte Qvindelig, som Agnes i David Copperfield. Den ldste Sn er 20 Aar, den yngste er kun fire; her er otte Snner og to Dttre. Hvor meget Smukt har jeg ikke at fortlle Dem om dette Hjem; hele fem Uger blev jeg her! / paa Jernbane kom vi i halvanden Time til London, der vare vi flere Gange, ja een Tid hele syv Dage; en skrkkelig Ulykke skete imidlertid [overstr: paa] med et Tog der om Aftenen jog ind, vi kom heldigviis frst nste Morgen. To Tog stdte sammen. 12 Mennesker knustes strax, der var ikke Liv et Minut; 40 andre brak Arme og Been. Jernbane-Selskabet maa til de Efterlevende betale 70 000 pund. Ved disse Besg i London, saae jeg med Familien det Interessanteste ieblikket frembd.

Jeg hrte Hndels Messias udfrt af 2000 Mennesker i Chrystalpaladset, dette Aladdins Slot, hvor isr jeg var henrykt ved en stor Kanal af hvidt Marmor hvori voxte rde og blaa Lothus. Udenfor sprang Vandene, over 100 Fontainer, Regnbuer flaggrede luftigt let i Solstraalerne, det var et sandt Feerie; noget Lignende frembd det sceniske Arangement hvormed Kean, en Sn af den bermte Kean, giver Shakspears Stykker; jeg saae "Stormen", den hele Scene var rullende Blger, Skibet seilede lige hen til Lamperne og da det, som jeg hrer var gjort af Lufttt / Lrred og blst op, lod det sig falde sammen og virkeligt forsvinde i Havdybet. Ariels Aabenbarelse skete i en stjerneklar Nat, en Stjerne faldt fra Himlen ned i Grsset, lyste der og i Glandsen viste sig Ariel; han svvede hen over det blikstille Hav, alt Lyset faldt paa ham og en Regnbue straalede rundt om, ned over Vandspeilet; [overstr: Jeg saae] et Vinterlandskab forvandlede sig til Foraarets deiligste Natur, Trerne fik Blade, Blomster og Frugt; dog ved al den Herlighed blev jeg tilsidst trt, det var som et deiligt Calaidoskop, men det levende Ord forsvandt, jeg fik for lidt af Shakspear selv; jeg har seet den bermte tragiske Skuespillerinde Ristori, men det er for grelt det Hele, dog forbauser hun; isr var hendes Drmme-Scene som Lady Machbeth uforglemmelig; den naturligste Skuespiller, den betydeligste er og bliver - Dickens, jeg saae ham ved den Forestilling han gav for Dronningen og nogle enkelte Gjester, han var gribende sand i Tragedien og fuld af Liv og Lune i Farzen. - Jeg fik mange Indbydelser, men modtoge ingen af disse, jeg blev hele Tiden hos Dickens, dog skulde Opholdet forbittres mig, jeg fik fra Kjbenhavn Efterretning om hvorledes min sidste Bog blev i "Fdrelandet" / haardt og skamlst bedmt; det betog mig til Taarer! Dickens saae min Smerte, trykkede mig i sine Arme, sagde den meest styrkende Roes, fremhvede hvad Gud havde givet mig, var uendelig deeltagende, bad mig vre stolt! - De veed ikke hans uendelig kjrlige Sind. Siden har jeg lst "Fdrelandet" og finder at det er saa aldeles dumt skrevet; Mennesket der, har jo aldeles ikke forstaaet min Bog, men jeg er vred paa Hr Ploug og Gjdewad at de optage noget saa Slet i deres Blad, dybt bedrvet, og det anderledes, forlod jeg for noget over 8 Dage siden Dickens, han kjrte [overstr: mig] selv sin lille Vogn, frte mig til Jernbanen i Maidstone hvor vi skiltes; De vil forstaae efter at have vret i et saadant Hjem, var Paris en sand Bikube uden Honning, jeg fli afsted herfra, naaede for et Par Dage siden Dresden, Dagen [efter rettet til] derpaa var det Major Serres Fdselsdag, denne skulde feires hos en Ven, den bermte Pjanist Henzelt der boer i Schlesien ved Riesengebirge man frte mig fra Jernbanen strax med derhen; to deilige Dage have vi der tilbragt, iaftes kom jeg [overstr: her] tilbage og er i Hvile her i Maxen. Skriv mig snart et Brev til Dresden poste restante, vr saa venlig at lade vedlagde snarest flyve til Skjelskjr, hils kjrligst Deres Kone ligesom Swanes; jeg har uendeligt Meget at fortlle fra England naar vi sees! Lev glad og vel. Deres trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 431-34)