The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. april 1856
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor d 3 die April 1856

Kjre Ven!

Deres venlige Brev var som altid her en poetisk Duepost, som med Glde modtoges. Dennegang havde Brevet dog lidt graalige Farver mellem Blomsterbladene. De har skrantet og havt Nissefortrd i Huset; Musaen (for ikke at sige Musen) staaer lidt skalkagtig og driller Dem med den ufdte Roman under Vingen. Alderdommen kommer spadserende og frer Dem det frste Trin ned ad Hundredaarsbakken. De strkker Halsen frem og kiger efter den lunefulde Fru Fortuna; om hun ogsaa er paa Skraaningen nedad og fremdeles vil fre Dem gjennem Tykt og Tyndt til Hder og Herlighed i den ydre Verden - det er jo uvist og det ngster Dem lidt. Mine Moskviter kviddrer ved Vinduet om Vaar og Sommer og Locomotivpiben fra Banegaarden spiller Dem en lille lystig Reisesang. De er glad igjen; tnker paa Vorherre - og see! Alting klares. Den syge Tommelfinger nikker frisk som en lille Chineser. Husnissen seiler til Norge og slipper fra Politiet. Musen kysser paa Fingeren og peger paa Deres Tr i Maxen. Romanen bliver til en stor Fugl med Uddelighedsvinger - for nogle hundred Aar for det Frste - Alderdommen kaster den graa Paryk og faaer smukke sorte Lokker. Fru Fortuna ruller frem paa sin Kugle og den lunefulde Uro i hendes Miner er forsvunden - det er ikke lnger Jordkloden, men Himmelkuglen, hun hviler paa - hun er ikke lnger Skjbne - men Forsyn. Ja det var Knuden, Kjre! Tilfldighedernes Hvirvelstrmme maae vi ud af, saa se ile vi frst paa det store stille Hav, der stter os i Ligevgt med Universet.

Baade min Lucie og jeg tnkte paa Dem igaar, paa den historisk mrkelige Dag, De fik Lov til at flyve ud paa, med den l/180 af Menneskeslgten, der i denne Deel af vort Aarhundrede farer til den store Banegaard, hvor Farten gjennem alle Himle frst ret skal begynde. - Lykke! saa meget De har godt af - og Velsignelse uden Betingelse til Flugten gjennem alle Stationer!

Eritis sicut Deus kjender jeg ikke. Ideen maa nok vre den samme, som er behandlet i Der Storck und seine Familie af Arndt. Er det en Goethes Aand der gaaer over den kan jeg dog ikke forstaae, hvorledes den af de blasphemiske og lidenskabelige Hvirvler kan dukke op til nogen hiere Sphre, end det moderniserte Olymp.

Vi har havt det hyggeligt og godt her i Vinter. Jeg har heel og holden vret inde i en Digtning, som nu er under sidste Gjennemsyn og Reenskrivning. Det er et Eventyrdigt Guldblet i 12 Sange (paa omtrent en halv Snes Ark.) Frst i Mai haabe vi at see Dem i Kjbenhavn, livsfrisk og glad. Gud velsigne og bevare Dem

Deres hjertelig hengivne

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter