The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. november 1855
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Wien den 4.de Novbr 1855.

Kjre Andersen, hitrede Ven!

Jeg behver vel nppe at sige Dig, hvor meget det gldede mig og hele min Omgivelse at modtage Dit Brev, der ligesom alle Dine vrige Skrivter besad den tredobbelte Egenskab at rre, underholde og more - ja kjre Ven, foruden den Hjertelighed der lyste frem af hver Linie, var Brevet i hi Grad morsomt og den Latter vi fik over Din humoristiske Beskrivelse over Theatrets Fortppe med alle dets mere eller mindre afrundede "Fremtoninger" gjorde os saa inderlig godt og bevirkede en gavnlig Reaction i min temmelig nedtrykte Sindsstemning. De smukke Trstens Ord, som Du fremsender til mig i Anledning af de Vanskeligheder jeg har at bekmpe for at stte min Kunstanskuelse igjennem, skal heller ikke vre uden Frugt, det forsikkrer jeg Dig, og det er langtfra at mit Mod skulde synke, om jeg ligesom Herkules blev sendt fra det ene Kmpevrk til det andet men jeg stder her, ligesom hjemme paa Confusion og Udygtighed i at bestyre de forhnden vrende Krfter. Forskjellen bestaar kun deri, at her delgges Theatret af en urimelig Travlhed, hjemme derimod af en fabelagtig Slvhed. Begge ere lige fordrvelige: Ved uheldige Combinationer, begyndte min Carriere her, med at vente sex Uger paa Her Borris Ballet, der tilhrte den forrige Saison. Dette skamlse Plagiat - der med Musik, Skizzer og Costurner var overbragt fra Paris - hvor det hedder Jovita - men her gik upder navnet Carita, var ikke andet end en forgyldt Ramme for en Dandserinde, der hopper fra Begyndelsen til Enden, men det blev souteneret af en formidabel italiensk Clique og uagtet Huset var tomt, bliver Directeuren altid saa glad, naar han hrer Applaus, at han fra nu af svor til den fr hen saa ringeagtede Borris Fane. - Heri maa Du atter bemrke en Forskjel imellem Cornet og Heiberg, thi den sidste fatter complet Nag, til Alt hvad der gjr et Slags Lykke. Disse to store Mnd danne i flere Punkter ret interessante Contraster, der rigtignok flyde sammen i eet Endepunkt, at de respective drbe alt Kunsdiv der rrer sig i deres Nrhed. Cornet er expedit i Correspondance, contractsmssig, blander sig uden Smag og Indsigt i alle Fag, er den gediigneste Tlper men betaler i Penge. Heiberg derimod er Nul i Forretninger, svvende og ubestemt, lader sine onde Lidenskaber beherske sin sthetiske Samvittighed og glemmer aldrig Gendemanner undtagen naar der er Tale om Ln eller Betaling. - For at komme til mit eget ringe Jeg, var den Lunkenhed, hvormed Abdallah blev optaget, Signalet for Cornet til at skjnke min Virksomhed sin fuldkomneste Mistillid og da man allerede ventede Taglioni i de frste Dage af October indskrnkede mit hele Arbeide i den Mellemtid sig kun til Remonteringen af Toreadoren og til nogle nye Dandse i Hugenotterne og Jdinden. Dette lykkedes overmaade godt, men frinden de feirede Gjster ere frdige med deres Forestillinger kan jeg ikke tnke paa at, stte nogen ny Ballet i Scene. Det er endnu ubestemt hvilken det bliver, men jeg troer at Napoli vil nyde Fortrinet, altsaa blive min Juleglde!!! Imilertid arbeidede jeg flittigt med mine talentfulde Elever og navnlig Juliette Price gjorde forbausende Fremskridt - men saa kom der en Forkjlelse med Halsbetndelse og otte Dages Sengeliggen netop ligesom hun skulde assistere Taglionis. Denne uheldige Begivenhed var min yderst ubehagelig - da den paa eengang satte os i en skjv Stilling til de Nysankomne, kuldkastede vore gode Fremskridt og foraarsagede vor lille Sylphide en contraktmssig Afkortelse i sin Maanedsgage, - Nu ere vi atter paa Benene og !aften spiller hun en nydelig Rolle i Balletten Satanella, samt dandser en Pas de deux med sin Ftter. Midt i alle disse Gjenvordigheder, der have virket paa mit Humeur navnlig ved den meget Tid, der var levnet mig til Reflection - og Gud veed, ikke de lystigste - have vi dog Aarsag at takke Gud for overmaade Meget. Vor Sundhed har, paa denne Forkjlelse nr vret uafbrudt i denne critiske Cholera-periode, vi have en deilig Bopl, med alle huslige Beqvemmeligheder. Vi leve et velsignet hyggeligt Husliv og mde mange venlige Mennesker, vore danske Venner skrive os flittigt til, Veiret har vret yndigt og i dette Efteraar usdvanligt mildt, Vi lave vor gode Mad hjemme og qvge os ved liflige Druer, baade i Classer og Flasker, engang imellem falde vi ind paa en Kneipe og naar Aanden trnge til at lftes gaar vi i Kirke om Sndagen og i Theatrene om Aftenen. M og til modtage vi Scandinaviske Besg og vi takke Dig ret for det behagelige Bekjendtskab Du har forskaffet os i Dr Claesen fra Frederiksvrn det er en meget vakker Mand, som vi glde os til at see ofte i Vinter. I vrigt hersker der Virksomhed i vort Hjem, der lses, skrives, spilles og synges den hele Dag, Timer og Dage gaae hurtigt og naar LverdagsRegningerne komme veed man ikke hvor Ugen er blevet af. Da frst i de sidste Dage Famillierne ere komne ind fra Landet, har jeg kun gjort faa Visiter og sandt at sige kun vret lidt skikket dertil- men nu skal jeg ufortvet besge Fru v: Gthe, og med det samme bringe Dit aargamle Brev til Castelli. Du maa vide at endskjndt jeg ved saa mange Leiligheder havde seet Castellis Navn paa oversatte Digte, var hans litteraire Virksomhed mig i Ordets fulde Betydning" en lukket Bog". Tnk Dig, forleden lser jeg paa et Gadehjrne, hans udvalgte Skrivter tilsammen 14 Bind til nedsat Priis fra 15 til 2 ? Guiden; jeg styrter hen, kjber Bgerne og nu er jeg i frd med at gjennemlbe det Hele, for anstndig udrustet at prsentere mig for den bermte Digter - og sandelig jeg kan uden Smiger bevidne ham min Beundring, thi jeg har virkelig gldet mig ved mange ypperlige Ting i hans Vrker, baade humoristiske og ophiede.

I den dramatiske Litteratur, rrer der sig ikke noget betydeligt Liv og saavel Rapporterne over Stykkernes Optagelse hos Publicum som selve Critikens Kjendelser vidne om en hi Grad af Blaseerthed, dog have adskillige Ting gjort Lykke: Paa Burgtheater er der gaaet et nyt Lystspil afBauernfeld Die Virtuosen, der vist vilde passe for Hoftheatret hjemme, ligeledes er Benedix en Forfatter der har mange af de Fortrin, som vi stte Priis paa, nemlig veltegnede Characterer og en rask Dialog Situationerne staae altid tilbage for de franske og navnlig Scribesl71 Producter.

Josephstadter Theatret har efter en fuldstndig Renovering eller Restauration - som Du vil kalde det - af de ydre Forgyldninger, forsgt paa at igjenvinde sin tabte gyldne Tid, men jeg troer nppe det lykkes endskjndt Frau Braunecker Schaffer der leverer Den falske Pepita med alle hendes Virkeligheder i complet Tilstand ingenlunde er nogen Sancta Gjertrud, men desvrre det Speil hun holder for os - saa slaaende sandt det end kan vre, er dog ikke Thalias og Gratierne holde ikke af at betragte det.

Paa Carlstheatret har jeg seet en Sammenstilling af fire Stykker: Die Posse in vier Jahrhundert og mrkvrdigt nok det bedste var virkelig Das hey Eysen af Hans Sachs, fordi det bar Originalitetens Prg. De vrige Tre var mere eller mindre stjaalne fra det Franske, navnlig Hanswurst som Doctor der var en jammerlig Forvandsking af Molieres Medecin malgre lui, og den ganske nye Vaudeville, hvori Treumann spillede Hovedrollen var ikke til at udholde for bare Flothed. - Et lykkeligt Greb derimod har vor lille Baron Klesheim gjort paa Theater an der Wien, men sine Marchen rur kleine und groe Kinder. Jeg har endnu ikke vret der da Tillbet er umaadeligt, men Forholdet er saaledes: Klesheim kommer personlig frem og forelser sine Eventyr - der fremstaae illustrerede i pragtfulde Tableaux. - 250 Brn danne Personalet og i den sidste Fortlling, Der Knig der Liliputier, bliver det til en virkelig Opera hvori Ungerne spille, synge dandse og udfre Chor, der skulle vre ligesaa eiendommelige ved Toner som ved det udmrkede Ensemble. - Recensionerne ere uudtmmelige i Roes over disse Forestillinger, men som sdvanlig og nsten ligesom hos os, gaaer Forfatterens Fortjenester temmelig undsede hen og selve Forelsning betegnes som drbende Kjedsommelig. Da jeg nu har gjort Runden om Basteyerne maa jeg vel ogsaa nvne lidt om vor egen Boutik nachst dem Krnthnerthor. Her dominerer Operaen og fortrinlig den store, da Syngespillet altid strander paa Mangelen af reciterende Skuespillere blandt Sangerne. Perlerne ere altid Ander som Tenorist og Beck der som dyb Baryton har en Stemme, der i Styrke minder om det gamle Sagn om Strkodder der havde tre Mnds Kraft. M Sangerinder ere her flere gode men en egentlig Primadonna sges endnu og til den Ende fremstaaer den ene brillante Debut efter den anden, deilige Stemmer, Frdighed &c men Fordringerne ere store og Gud veed om de virkelig vilde vre *nte med en rigtig Primadonna, da Repertoiret, der bestaaer af 40 forskjellige Operaer, rrer sig i saa forskjellige Genrer.

[Skrevet i margen:]

Fortsat d 5 Novb:

Endelig maa jeg tale om Dagens vsentligste Nyhed, de Taglioniske Forestillinger: De ere i hi Grad glimrende, Kaiseren og Hoffet have egentlig ladet Dandserparret Marie Taglioni og Charles Mller komme hertil for sin egen Mund, da hverken Ballettens Udstyr eller det aftenlige Honnorar kan udbringes af Indtgten uagtet der bestandig er pragtfuldt Huus. De gave Igaar deres tredje Gjstespil (de to frste (Forestillinger] vare Die verwandelten Weiber eller paa Fransk Le diable a quatre). Det var den bermte Satanella, hvori Mller er en Student, der lade sig lede paa Vellystens Vei af en meget smuk Djvelinde. Sujettet er en travesteret Sylphide, men udstyret med en saadan Pragt af Dandse, Decorationer, electriske Ildvirkninger, og fantasirige Episoder at man morer sig den hele Tid.

Bouquetten er et virkeligt Vandspring der forvandler alle sine Straaler til Fyrvrkeri og dermed slutter Balletten. Hovedrollen var Marie Taglioni en ung Kunstnerinde, som jeg maatte have mere Plads til at beskrive, nok, hun har et imponerende Ydre et afrundet Talent og et Ansigt hvis uskyldige friske Udtryk paa det bestemteste modsiger alle de Djvlerier hun bedriver. Vor lille Juliette udfrte sig Parti yndigt og vandt meget Bifald. Taglionis stter meget Priis paa hendes Talent og vi pleie venskabelig Omgang da det er min faste Villie at gaae ham til Haande, hvor jeg kan. Da Du har vret saa god at love mig Svar bevarer jeg en heel Deel Theatersnak til nste Brev og beder Dig om, saavel fra mig selv som fra min Kone at bringe Hilsener til den Collinske Famillie samt til alle deeltagende Venner.

Din hengivne Ven og Schtzer

August Bournonville

[

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter