The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juli 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Maxen ved Dresden 12 Juli 1855.

Kjreste Ingemann!

De erindrer fra mit Livs Eventyr, mit Tr i Maxen, hos Familien Serre, De vil da kjende lidt til Stedet hvor jeg nu er og imorgen har opholdt mig hele otte Dage; det ligger omtrent lige langt fra Toeplitz, som fra det sachsiske Schweitz, her er meget smukt; mit Tr staaer frodigt og stort lige ved Dybden; naar jeg sidder paa Bnken her seer jeg, som Fuglen fra Luften seer, ned paa en stor Landsby, med Enge hvor Het staaer i Stakker, Bhmens blaanende Bjerge har jeg for mig og rundt om, paa den Grund jeg er voxe Kirsebrtrer og Kastanier. Faarene gaae med Klokker, der klinge, som var jeg i et Alpeland. Serres Eiendom er dertil en prgtig gammel Gaard, med hvlvede Gange og et mgtigt Taarn; Fruen er i hieste Grad god og opmrksom mod mig, smuk Musik hrer jeg, Componister, Poeter og andre skikkelige Folk flyve ud og ind, som var det et aabent Herberg. -Jeg har desuagtet ganske min Frihed, gaaer og kommer, som jeg vil, og saaledes fler jeg mig vel her, men det er Menneskene som meest bidrage dertil, og jeg fler paa denne Reise mere end fr, at jeg trnger til, om ikke Familieliv, saa dog Mennesker jeg holder af, at vre sammen med; derfor bliver min Lyst til denne Gang at besge Italien daglig mindre;jeg kommer rimeligviis heller hjem til Vinteren, nu flyver jeg om otte Dage til Munchen og da ind i Schweitz hvor jeg ret tnker at leve ind i Alpenaturen, giver kun Gud mig Sundhed og et forniet Sind, dette sidste har egentligt manglet mig endnu den hele Reise; denne var[ede] jo rigtignok kun Dage, men disse vare mig nsten piinlige. Hamborg syntes mig en tom Brs, Veien til Berlin, en stvet koghed Kathakombe; jeg havde ikke Lyst at besge Nogen i Berlin, gik derfor ikke til en Eneste, kun Theatret besgte jeg, hvor jeg saae Balletten Esmeralda efter Victor Hugos Roman; i Dresden hrte jeg Meyerbeers Propheten, der slet ikke tiltalte mig, bedre er derimod Nicolais Opera: De lystige Koner i Windsor, der er Characteer og Farve. - Frst herude i Guds Natur, hos venlige Mennesker er jeg igjen ligesom levet op! hjemme fra har jeg modtaget to Breve fra gamle Collin, disse ere de eneste der ere sendte mig, men nu haaber jeg, naar dette naaer Dem da vederqvger De mig med et Par Ord, skriver De snart da vil De stte der paa Dresden postrestante, skulde det imidlertid indtrffe efter at jeg er afsted, da vil man paa Posthuset her vide hvorhen Brevet skal gaae for at finde mig. De vil nu have faaet: Mit Livs Eventyr, jeg overdrog Hr Delbanco at besrge det; ogsaa Lieutenant Pedersen i Sor skulde have eet, jeg tnker De begge have samme; jeg gad nu vi[d]st med hvilket Hjertelag denne Bog hjemme optages! - I Toeplitz er ikke, som man har sagt, Cholera, derimod i Prag; den aftager i Wien, men det er dog ngsteligt med denne Sygdoms Lbenomkring, man kan paa Jernbane flyve den imde fr man veed det. - Tydsklands bermteste Characteer-Skuespiller Davidson, (egentligt en polsk Jde af Fdsel, siger man), er i Dresden og glimrer som Richard den 3die, Schylock, og Otello, jeg har endnu ikke seet ham. - Professor Vogel von Vogelstein boer ikke i Dresden, men i Munchen, der, rimeligviis seer jeg ham og skal bringe Deres Frues Hilsen. Borgen i Nrnberg er i denne Tid blevet frdig efter en stor Restauration og indviet med middelalderlig Stads og Festlighed. - Fra Kjbenhavn veed jeg at Gades Brn ere blevne dbte: Felix og Emma, Drengen er saaledes opkaldt efter Felix Mendelssohn. - Nu er vel i Sor Ferien begyndt og altsaa Swanes borte, ere de der endnu da bring ham og hans Kone min hjerteligste Hilsen, saaledes ogsaa Knuths og hvem af flles Venner og Bekjendter der venligt huske mig! - Tnk nu selv paa at flyve ud med Deres Kone; i fire Timer er De fra Stetin i Berlin og i fem Timer naae De derfra Dresden; hele Tydsklands Reisen er saaledes, naar Setouren er endt, dog ikke mere end det er at tage fra Sor til Kjbenhavn i Udstillingstiden; glem fra tidligere Tid den lange Vei det var her ned, nu flyve vi, paa Fausts-Kappe. - Jernbane-Flugten vil De komme til at erkjende er den meest poetiske Flugt vi legemstunge Mennesker heel og holden kunne gjre. En Indbydelse har jeg faaet at komme til et Gods i Schlesien, det er hos den bermte Pjanist og Componist Henselt, men jeg gjemmer det til en anden Sommer; Fru Henselt har jeg lrt at kjende her i Maxen, det er en aandfuld, elskelig Kone; Literatur kjender hun srdeles til ogsaa Deres Arbeider havde hun lst flere af; det er i det Hele mrkeligt hvor Meget der er af danske Forfattere udbredt og lst i Tydskland, kun blander man endnu lidt Forfatternes Fdrelande, slaaer Danmark sammen med Norge eller Sverrig; dog Dem, ehlenschlger og mig veed nsten Alle om at vi ere danske. Gid jeg kunde titte lidt ind i Stuen til Dem og Deres herlige Kone, hils hende inderligt; ogsaa Deres Pige beder jeg Dem bringe en Hilsen og De selv - ja De glder mig jo snart med Brev og hrer De tale godt om min sidste Bog, saa siig mig det kun, men kun godt! - Lev hjertelig vel! Gud bevare Dem frisk og glad!

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen

[Tilfjelse i margen s. 4:]

Professor Dahl er i hi Grad svagelig og udtret, neppe til at kjende, han bad mig hilse Dem og Deres Kone.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Maxen ved Dresden 12 Juli 1855.

Kjreste Ingemann!

De erindrer fra "mit Livs Eventyr", mit Tr i Maxen, hos Familien Serre, De vil da kjende lidt til Stedet hvor jeg nu er og imorgen har opholdt mig hele otte Dage; det ligger omtrent lige langt fra Toeplitz, som fra det sachsiske Schweitz, her er meget smukt; mit Tr staaer frodigt og stort lige ved Dybden; naar jeg sidder paa Bnken her seer jeg, som Fuglen fra Luften seer, ned paa en stor Landsby, med Enge hvor Het staaer i Stakker, Bhmens blaanende Bjerge har jeg for mig og rundt om, paa den Grund jeg er voxe Kirsebrtrer og Kastanier. Faarene gaae med Klokker, der klinge, som var jeg i et Alpeland. Serres Eiendom er dertil en prgtig gammel Gaard, med hvlvede Gange og et mgtigt Taarn; Fruen er i hieste Grad god og opmrksom mod mig, smuk Musik hrer jeg, Componister, Poeter og andre skikkelige Folk flyve ud og ind, som var det et aabent Herberg. - Jeg har desuagtet ganske min Frihed, gaaer og kommer, som jeg vil, og saaledes fler jeg mig vel her, men det er Menneskene som meest bidrage dertil, og jeg fler paa denne Reise mere end fr, at jeg trnger til, om ikke Familieliv, saa dog Mennesker jeg holder af, at vre sammen med; derfor bliver min Lyst til denne Gang at / besge Italien daglig mindre; jeg kommer rimeligviis heller hjem til Vinteren, nu flyver jeg om otte Dage til Mnchen og da ind i Schweitz hvor jeg ret tnker at leve ind i Alpenaturen, giver kun Gud mig Sundhed og et forniet Sind, dette sidste har egentligt manglet mig endnu den hele Reise; denne var jo rigtignok kun Dage, men disse vare mig nsten piinlige. Hamborg syntes mig en tom Brs, Veien til Berlin, en stvet koghed Kathakombe; jeg havde ikke Lyst at besge Nogen i Berlin, gik derfor ikke til en Eneste, kun Theatret besgte jeg, hvor jeg saae Balletten Esmeralda efter Victor Hugos Roman; i Dresden hrte jeg Meyerbeers Propheten, der slet ikke tiltalte mig, bedre er derimod Nicolais Opera: De lystige Koner i Windsor, der er Characteer og Farve. - Frst herude i Guds Natur, hos venlige Mennesker er jeg igjen ligesom levet op! hjemme fra har jeg modtaget to Breve fra gamle Collin, disse ere de eneste der ere sendte mig, men nu haaber jeg, naar dette naaer Dem da vederqvger De mig med et Par Ord, skriver De snart da vil De stte der paa "Dresden post restante", skulde det imidlertid indtrffe [overstr: her] efter at jeg er afsted, da vil man paa Posthuset her vide hvorhen Brevet skal gaae for at finde mig. De vil nu have faaet: Mit Livs Eventyr", jeg overdrog Hr Delbanco at besrge / det; ogsaa Lieutenant Pedersen i Sor skulde have eet, jeg tnker De begge have samme; jeg gad nu vist med hvilket Hjertelag denne Bog hjemme optages! - I Toeplitz er ikke, som man har sagt, Cholera, derimod i Prag; den aftager i Wien, men det er dog ngsteligt med denne Sygdoms Lbenomkring, man kan paa Jernbane flyve den imde fr man veed det. - Tydsklands bermteste Characteer-Skuespiller Davidson, (egentligt en polsk Jde af Fdsel, siger man), er i Dresden og glimrer som Richard den 3die, Schylock, og Otello, jeg har endnu ikke seet ham. - Professor Vogel von Vogelstein boer ikke i Dresden, men i Mnchen, der, rimeligviis seer jeg ham og skal bringe Deres Frues Hilsen. Borgen i Nrnberg er i denne Tid blevet frdig efter en stor Restauration og indviet med middelalderlig Stads og Festlighed. - Fra Kjbenhavn veed jeg at Gades Brn ere blevne dbte: Felix og Emma, Drengen er saaledes opkaldt efter Felix Mendelssohn. - Nu er vel i Sor Ferien begyndt og altsaa Swanes borte, ere de [overstr: he] der endnu da bring ham og hans Kone min hjerteligste Hilsen, saaledes ogsaa Knuths og hvem af flles Venner og Bekjendter der venligt huske mig! - Tnk nu selv paa at flyve ud med Deres Kone; i fire Timer er De fra Stetin i Berlin og i fem Timer naae De / derfra Dresden; hele Tydsklands Reisen er saaledes, naar Setouren er endt, dog ikke mere end det er at tage fra Sor til Kjbenhavn [overstr: til] i Udstillingstiden; glem fra tidligere Tid den lange Vei det var her ned, nu flyve vi, paa Fausts-Kappe. - Jernbane-Flugten vil De komme til at erkjende er den meest poetiske Flugt vi legemstunge Mennesker heel og holden kunne gjre.

En Indbydelse har jeg faaet at komme til et Gods i Schlesien, det er hos den bermte Pjanist og Componist Henselt, men jeg gjemmer det til en anden Sommer; Fru Henselt har jeg lrt at kjende her i Maxen, det er en aandfuld, elskelig Kone; Literatur kjender hun srdeles til ogsaa Deres Arbeider havde hun lst flere af; det er i det Hele mrkeligt hvor Meget der er af danske Forfattere udbredt og lst i Tydskland, kun blander man endnu lidt Forfatternes Fdrelande, slaaer Danmark sammen med Norge eller Sverri; dog Dem, ehlenschlger og mig veed nsten Alle om at vi ere danske. Gid jeg kunde titte lidt ind i Stuen til Dem og Deres herlige Kone, hils hende inderligt; ogsaa Deres Pige beder jeg Dem bringe en Hilsen og De selv - ja De glder mig jo snart med Brev og hrer De tale godt om min sidste Bog, saa siig mig det kun, men kun godt! - Lev hjertelig vel! Gud bevare Dem frisk og glad!

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen

[Langs kanten:]

Professor Dahl er i hi Grad svagelig og udtret, neppe til at kjende, han bad mig hilse Dem og Deres Kone.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 367-70)