Kjøbenhavn den 22 August 1852
Deres Naade
modtage min ærbødige, hjerteligste Tak for det deilige, rige Brev De igaar glædede mig med; jeg modtog det netop i det jeg, kommende Hjem fra Falster, traadte ind i min Stue. Det var en smuk Velkomst-Bouquet, jeg betragter den ogsaa som et godt Varsel for mig her i Hjemmet.
I fjorten Dage har jeg været paa Corselitse; der sagde jeg igaarmorgen Levvel til dette Aars Sommerliv i Skov og paa Mark; jeg tænkte ikke, at endnu et Par smukke Dage skulde forundes mig og det paa Sorgenfri, i hendes Majestæts Nærhed. Vil Deres Naade ret udtale min dybtfølte Tak; det er saa uendeligt smukt, saa mageløst elskeligt og naadigt af /den hjertensgode, ædle Enkedronning. Gud glæde og velsigne hende derfor.
Til Baronesse Pechlin vil Deres Naade sige hvormeget jeg glæder mig til ogsaa at være nogle Dage sammen med hende, Nyt har jeg ikke skrevet i denne Sommer, paa en lille Historie nær, som jeg skal tage med, og har det Haab hun vil synes vel om. Hos Frøken Sieveking vil Deres Naade bringe mig i venlig Erindring, og selv, nu, og snart mundtligt, - modtage min Tak for den glædelige Forkyndelse Deres Brev har bragt mig.
Gjerne kom jeg allerede imorgen men da jeg lige er kommet hjem fra Reisen og har Eet og Andet først at ordne og besørge, kan jeg ikke komme før paa Torsdag; tør jeg paa den Dag, betids nok til Taffelet, vente den belovede Vogn, jeg hører vel om Tiden den kommer; helst ønskede jeg den Klokken 1½, / da var jeg, tre om Eftermiddagen derude. Troer Deres Naade at jeg tør bestemme mit Ophold der, fra Torsdag til Mandag Morgen, det er hele tre, halvfjerde Tage. - Veiret, vil jeg haabe, vedbliver at være smukt, nu har vi jo Nymaane og den bringer stadigt Veir; i Dag strømmer Varmen ned, som om vi var paa Lombardie-Sletten, det maa blive smukke Dage, som det allerede er det ved hendes Majestæts høie Naade og Godhed mod mig. -
Deres Naades ærbødigt hengivne
H. C. Andersen.
Til
Deres Naade Frøken Rosen
Hofdame hos Hendes Majestæt Enkedronningen /
