The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. maj 1851
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjre Andersen!

jeg har 2den Gang med sdvanlig Fornielse fliet med Dem gjennem Sverrig. Med Dem gaaer det altid flyvende, og jeg kunde nok nske undertiden at gaae eller sidde eller ligge lidt rolig, og faae de rullende Billeder til at staae stille saalnge - men dertil giver De nsten aldrig Frist - dog jo; naar De selv falder i Tanker og glemmer Reisen og Sverrig over Fugl Phnix eller den gamle elskvrdige Bedstemoder (et deiligt Hjertestraa i Foraarsbouquetten) eller ved Historien om den strenge Prst og hans Drm (en rar kjrlig Fantasie) eller ved den gamle forulykkede Students stumme Bog som jeg ogsaa holder meget af - saavelsom ved Prkenen i Naturen og Indblikket i Poesiens Californien, i hvilke 2 sidste Betragtninger De synes mig alt for strkt paavirket af Empirikeren og Naturalisten H.C. rsted og hans blot dynamiske Aand i Naturen det gjlder isr det Poesiens Californien, hvori Videnskaben navnlig Naturvidenskaben (den rstedske Kjp-Pegasus) skal oprulle en ny Verden for den nye Aladdin, der lukker iet for Menneskeaanden og dens Historie:, som en udtmt Kilde, der nu staaer stille som en Pyt med eet og samme evig gjentagne Billede - medens han kun seer Aand og Liv i Dampmaskiner, electromagnetiske Telegrafer og i det copernicanske System, som han troer er splinternyt og aldrig fr seet af nogen Digter. Nei, tro mig, kjre Ven! det Guddommelige og evig Sande i Menneskenaturen, i Menneskeaanden, i dens Liv og Historie, er Poesiens evig friske og evig uudtmmelige Kilde - hele den vrige Natur med al dens Skjnhed og Herlighed er Stafage og Ramme for Mennesket - og Gudmennesket og - for Gud, saaledes som vi her kunne see ham. rsted har nok ogsaa forledt Dem til - trods Deres poetiske EventyrKjrlighed og inderlige Romantik - at drage tilfelts mod Overtroen - der jo i vor Tid er en Veirmlle - og hos os - i Middelalderen som i Oldtiden - Folkefantasiens Mythedigtning, sammensmeltet med Livet i en rig, skjn, poetisk drmmende Tid. Hvad jeg kalder Romantik er mig Sjlen i enhver Tids Poesie - jeg kan heller ikke med Deres Marionetspiller - som jeg ellers godt kan lide - saaledes hylde Corsartidens Lattermildhed, at jeg vil henvise hvad man bevgedes ved (tvinte over) for 30 Aar siden eller for 1000 Aar siden - til Dukketheatret for Uconfirmerte. Al sand Flelse er dog vel ikke forbeholdt vor allernyeste Tids Antiromantik og man vil dog nu vel ikke sige: at Kristus tvinte over Jerusalem?

See der har De hvad Ondskab, De har fremkaldt i mig ved Deres smaa Offringer til Tidens og Naturens Aand i antipoetisk Paavirkning - Forresten har jeg med Liv og Lyst fulgt Deres Reisefugl og takker Dem venligst for de mangfoldige Billeder baade de alvorlige og de humoristiske - fra Wadstenas tragiske Minder til Seglgarnet paa Tiggerdrengens Bag!

Min Lucie takker Dem hjertelig saavel for deres maleriske Naturbilleder, som for de deilige Genrebilleder, som gjerne saa [saa] stor en Rigdom af Flelse. Det var netop hendes Ord, som jeg ogsaa kan gjre til mine.

Deres hjertelig hengivne

B.S. Ingemann

Sor d. 25 Mai 1851.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter