The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 23. juni 1850
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hovedqvarteret i Kolding

d. 23: Juni 1850.

Min kjre Ven!]11 Tak for Dit kire, elskvrdige Brev, strax ligesom jeg fik det var det min Hensigt at skrive til Dig igien, men Smaatoure og andre Distractioner, har hidindtil afholdt ulig derfra. Det var inderlig kjedeligt at jeg ikke traf Dig i Fredericia. Var Du blot kommet lidt fr, saa havde jeg faaet Dig at see, og saa skulde Du have giort Bekjendtskab med den elskvrdige Oberst Hodges, og det vilde have forniet ham at see vor Digter Andersen og Dickens's Ven og Aandsbroder, men Skibnen som den Gang kunde have vret os gunstig, vil en anden Gang virkelig vre det, og maaskee vi fr vi vide det, atter skal skues Ansigt til Ansigt. Tak fordi Du strax skrev til Jette, da Du hrte at hun var syg, det lignede Dig, hun blev ogsaa meget taknemlig derover, og jeg veed at hun igien har skrevet et lille Brev til Dig, som Du formodentlig nu har faaet; lange Breve er hun endnu for mat til at skrive.

Jeg har hidtil sat den mest ubegrndsede Liid til Din Trovrdighed, jeg troer paa Tinsoldatens Standhaftighed og jeg troer at Storkene tale gyptisk; men - ja undskyld mig - at troe at der har vret Solskin i Sor, det er for strkt, det overgaaer saa langt alle Probabilitets-Beregninger, at dersom det ikke var Dig, der sagde det, vilde jeg ligeud erklre det for L ...; -

Her ved Hovedqvarteret, hvor der for ieblikket ikke er meget at bestille, leve vi ret gemytligt; hvor der er saa mange Mennesker samlet, er der altid en Deel vakkre og ligesinde [de]; vi gire jevnlig militairiske idylliske Udflugter til Skamlingsbanken og andre smukke Steder, som der er en Masse af i Nrheden, baade i Snder- og Nrre-Jylland, ja er Fyen Danmarks Have, saa er Jylland Danmarks Vang og Vnge, og det en frugtbar Vang og Vnge, der nok er vrd at slaae et Slag for, og ikke lade det rive ud af Hnderne af den frste den bedste tydske Rver. - Hvad Politiken angaaer, saa forekommer det mig, at det seer temmelig krigerisk ud for ieblikket, og der er vel al Sandsynlighed for at Freden ikke kan conserveres, med mindre Omstndighederne tage en uforudset Vending. Lnge vente vi ikke at blive liggende rkeslse i Kolding. Slesvig vil vi vel snart giste; og vi vil vel ogsaa med Lethed komme der, hvor vi vare frend den ulykkelige Paaskedag 1848, men hvad saa? - det er jo umuligt at forudsee saalnge vi har med Forrderi, Falskhed og Lgn at bestille, og det har vi jo saa lnge Preussen er Preussen. Det forekommer mig tit at vor Herre er macchiavellistisk; thi det er meget muligt at Preussens Storhed kan bidrage til sand Oplysnings Fremme; men Midlerne han bruger er ikke altid retfrdige, dog han har jo Lov til at vre macchia[vel]listisk, da han veed hvad Resultat, der kommer ud deraf; hvilket vi smaa Mennesker jo ikke vide. Jeg haaber at Du benytter Dit deilige rolige Ophold paa Glorup til at frembringe nogle Sager, der vil glde, opmuntre, trste og rre Dine Medmennesker, og at vi til Efteraaret vil hste Frugterne deraf. - Nu vil jeg sige Dig Farvel, min egen kire Ven! glder Du mig atter med et Par Linier, gir Du en god Gierning; thi skindt jeg har mange nye Venner, er man dog altid ene, nar man [er] skilt fra dem, man er sammenvoxet med, og dertil regner jeg Dig.

Din broderlige Ven

Chr. Wulff.

Den lille fortrffelige Lieut: Rosen hilse Dig meget. -

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost