The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 13. juni 1850
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hovedqvartereti Kolding

d: 13 Juni 1850.

Kire Ven!

Jeg har lnge tnkt paa at erindre Dig om at jeg lever, men har ikke saa accurat vidst hvor jeg skulde lade min Brevdue flyve hen, for at trffe Dig, da jeg nu netop i Dag erfarer ved et Brev fra min Jette at Du opholder Dig paa det yndige Glorup, hvor jeg veed at Du lever et roligt fredeligt Liv, fuldkommen for Dig selv, og netop derved mest for os, thi hvad Tanker og Ideer flyver ikke ud af Din Hierne i Din Skoveensomhed, for at glde os andre med deres poetiske Fylde og friske Duft. Men det er ikke alene mig, der lnge har villet ladet hre noget fra sig, men ogsaa min Jette har villet det; men Du veed vel, at hun desvrre siden Pindsen har vret lnket til sin Seng, og har lidt meget i Halsen, og Brystet og Hovedet; ja jeg troer endogsaa at hun var nr ved at faae en Brystbetndelse, saa det nok ikke var langt fra at vi havde mistet vor lille Sster Jette. Nu er det Gudskelov bedre med hende, hun har vret Time i Haven, og kirt en Tour, men jeg har kun faaet et Brev med Blk fra hende, thi det frste efter det Svreste af Sygdommen var med Blyant, da hun ikke kunde taale at sidde opreist; Endnu kan hun kun skrive kort ad Gangen, ellers havde hun selv skrevet til Dig. Men vil Du glde og opmuntre hende lidt i hendes Reconvalescense, saa skriv lidt til hende. -

Du seer af Overskriften paa mit Brev at jeg har ombyttet Treforken med Spyd og Bue; jeg er nu halv Landmand, og flger nu med Hovedqvarteret hvor det gaaer frem; jeg [er] nemlig ansat hos den commanderende General, som hans maritime Adjudant, og ledsager ham bestandig naar det gaaer paa den vaade Vei. - Jeg har nu levet en 14 Dags Tid i Kolding, hvilket ikke er altfor moersomt, men Worsaae, som jeg hrte fra for noget siden, har gldet mig med at Du muligviis vilde komme hertil et ieblik. Kommer Du ikke selv, saa haaber jeg at Du med et Par Linier lader mig vide hvordan Du har det, og hvad Du tager Dig for, hvilke Perler Du for ieblikket er i Vrk med at indfatte i det reneste Guld, og om Du snart glder Dine Landsmnd med noget Nyt.

Min gir, som saa trolig har fulgt mig siden Krigens Udbrud, forlod jeg med Veemod, men maaskee jeg kan faae den Fornielse at see den nede i Flensborg, dersom vi snart maa befrie vore slesvigske Landsmnd fra Forrdernes Aag. Jeg haaber ikke at det skal vare lnge. -

Worsaae venter jeg herover om en 14 Dags Tid; det vilde vre morsomt om vi alle tre kunde forsamles her; men skal vi samles maa det vel skee snart, thi jeg haaber ikke at vi lnge skal ligge stille her. Vil Du med Din sdvanlige broderlige Overbrenhed tage til Takke med disse Linier; men et Hovedqvarteer frembringer saa lidt af Interesse, at der ikke er videre at forhandle derfra. Glder Du mig med nogle Linier, da veed Du at Intet er mig velkomnere, undtagen det skulde vre Dig selv.

Levvel! min kire Ven, og tnk med Godhed paa Din

broderlig hengivne

Chr. Wulff

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost