Kjøbenh: 13 August 1848
Kjæreste Ven!
naar man staaer ligeover for hinanden i Virkeligheden, og begge to er Mandfolk, saa er der Noget, jeg veed ikke Ordet, Noget der er som en Klemme, man kan ikke ret sige, jeg holder ret inderlig af Dig! men see det kan man sige paa Papiret og en Digter har jo Lov til at sige meget. Tak for dit Venskab for mig, jeg har i saa mange spredte Momenter samlet det, og - vi blive altid Venner, broderlige Venner! ikke sandt? - De to Udflugter til Helsingør have været mig to af de behageligste Dage denne Sommer; Du var saa elskværdig, Rambusch saa behagelig at være med, Du vil forstaae Udtrykkene, og det at sove om bord, første Nat uden Søvn og anden Gang ved Pladsken og Vadsken var noget Aparte, dernæst Bekjendskabet med Sneedorfs, jeg synes saa særdeles godt om denne Familie, de vare saa opmærksomme mod mig og - hvorfor skjule sin Svaghed, - det holder jeg meget af, men de synes ogsaa gedigne, sunde Naturer, de lee saa deiligt og hvor man ret kan lee, der er Hjertet godt.Jeg syntes næsten at være i et Hjem! siig dem, hvad Du af dette kan sige dem med dine egne Ord og hils ret hjerteligt. - Den ældste Datter synes mig ligner Dig saa meget, som man siger at et Par skal ligne / hinanden! dette skriver jeg, fordi jeg mener det, men ogsaa fordi jeg er lidt lumsk, nu kan Du ikke vise dem dette mit Brev. -
Skriver Du mig til i denne Uge, da lad Brevet gaae til din Søster Fru Kock, jeg faaer det da om jeg er blevet her, skriver Du først i næste Uge da send det til Glorup per Nyborg, skriver Du slet ikke, ja saa skriver jeg, men det bliver rigtignok først fra Fyen. - Forleden Dag saae jeg et poetisk Moment af Hverdags Livets Skygge. Jeg gik ud af Nørre-Port, og der kom nogle Soldater, de bar en sort fattig Kiste, Ingen fulgte, kun otte Soldater gik foran med ladte Geværer for at skyde naar Kisten blev sænket. Der var ingen Musik med, det Hele var saa fattigt, saa forladt. "Hvem er det her begraves?" spurgte jeg een af Soldaterne: "Det er en Frivillig, en Student!" svarede han men Navnet kunde han ikke sige, heller ikke Underofficeren vidste det. - Det gjorde et veemodig Indtryk paa mig, jeg tænkte paa den Døde, den Eensomme, der ikke havde en eneste Ven der fulgte, og saa gik jeg med ind paa Kirkegaarden; jeg har i lang Tid ikke fulgt Liig, det er mig saa pinligt. Derinde stode to Soldater og gravede Graven, den var ikke færdig endnu, de havde saa seent faaet det at vide og vare komne lige fra Excereicen; Kisten blev sat i Græsset, Solen skinnede paa den og jeg holdt i mit Hjerte stille Ligtale, og gik bort som fra en Kirkegang, Ingen kunde sig mig / den Dødes Navn ikke en Gang Graveren. - Hvor der dog i det daglige liv er mange poetiske Momenter, Smaatræk der sætte Phantasie og Følelse i Bevægelse, jeg tænker at jeg maaskee engang giver dette Billede og saa faaer han dog, skjøndt noget seent, Mange i Tanken til at følge [sig rettet til:] ham til hans Grav, det er den lykkelige Vælde Digteren har. - Overmorgen naar det engelske Dampskib Camilla seiler om Kronborg, bringer den ikke blot en Hilsen til Steenkulsøen, fra Hamlets Faders Aand, men den bringer tredie Deel af min nye Roman, bare nu Camilla er forsigtig og ikke løber paa eller gaaer tilbunds. - Idag er Skuespiller Holst kommet tilbage, jeg saae ham gaae med sin Kone, det er altsaa Snak, at de to skulle skilles ad, jeg hører ogsaa at han mælder sig til Theatertjeneste. - Jeg er meget begjærlig efter at vide hvorledes det er gaaet din Søster og Svigerinde ovre paa Heden, det er en temmelig romantisk Tour, bare de ikke faae det for besværligt; i fare troe jeg ikke de kunne komme, de fjendtlige Forposter ere jo et Par Miil fra deres Vei, men vore Reisende komme vist frem paa aaben Vogn, de kan faae Regn og Storm, ikke at tale om Havgusse og andre vestjydske Sommer-Alfer. Glæsers nye Opera hvor til jeg har leveret Texten er virkelig melodiøs og livlig, og see det er dog en heel Deel, Besætningen bliver ikke saa ilde, Du er istand til at gaae hen at see den. - De sidste tydske Aviser tyde paa Fred, gid den snart komme, men uden at beklippe Danebrog, og at vore Soldater /under det maa ret kunde raabe Hurra! - Igaaraftes kom de 29 fangne Preusere her til, de steeg af i Hotel de Blokskib. - En lille Historie Du kan give ude hos Sneedorffs og som jeg ikke fortalte, har Du her; der er i een afvore Provindsbyer, en Embedsmand, som er skrækkelig oeconomisk, han har Lærred paa Blegen i sin Have, men vil ikke holde Hund til at passe paa, men saa staaer han selv op to Gange om Natten og gaaer ned og gøer for at Naboerne skulle tro han holder Lænkehund! - Men see nu kan jeg nok skrive som T:jenestepigerne og Flere skrive: "jeg veed ikke mere denne Gang end en flittig Hilsen o s v." I Tankerne trykker jeg din Haand, i Tankerne sidder jeg hos Dig paa den røde Saphians Sopha, og nikker til Vennen, Broderen. Befind Dig vel og glad; hils Holten og Holk, dem seer Du jo og saa "tusinde god Nat!" som Ophelia siger.
Din trofaste
H.C. Andersen
