The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. juni 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 27

Fra H.C. Andersen til Louise Collin den 7. juni 1840.327

Nys den 7 Juni 1840.

God Dag i Stuen! dersom man skal tro hvad en persisk Digter siger, at hver Dag er en Guldring i Evighedens Kjde,328 saa er der da nu gledet mig fire Guldringe bort, som ikke har viist mig Deres Speilbillede!329 dog i Tanken har De staaet saa lysende og smukt; thi naturligviis har alle Stjerner det tilflles at de lyse smukkest i en vis Afstand. Men for at gaae fra Poesie til Prosa, jeg vil ikke tale om Dem, men nu om mig! Veiret blev ret taaleligt herud, men saa hundekoldt, skjnt det var Skjrsommer, jo skjre gjr den, iiskoldt skar Vinden og jeg havde ingen Kappe, da min Karl til det sidste ieblik hjemme, havde glemt at hente den hos Hartmann, hos hvem den endnu var fra Bal parr.330 Frken Schvartsen reiste med herud, men Modtagelsen med hende var saa kold da hun kom til Nys, at hun i Dag til Morgen har forladt Huset for bestandigt og er reist til sin Moder i Kjbenhavn. Nsten maa jeg dog troer331 at det halvt har vret aftalt at gribe den frste lille Leilighed, for at tage bort, thi det har vist mange Gange vret anderledes stridbart, desuden var Baronessen siden efter saare bielig. Professor Schou332 med Kone og Brn kom fra Italien, i Torsdags Aftes, omtrent en Time efter min Ankomst. Schou er i Dag reist ind til Byen. Jette Wulff befinder sig srdeles vel herude, hun beder mig hilse den "fortrffelige Louise" og "den gode, men forfrdelige Ingeborg", Ja, siger Jette, "jeg kan blive som knust, naar Ingeborg tager fat paa mig, jeg bliver saa grndsels ulykkelig og forladt over hendes Magtsprog."Broderen Christian ventes ud imorgen og efter Thorvaldsen er der en almindelig Lngsel.

Baronessen fortller at Marianne Schmidt,333 der i Grunden er meget styk, ved den store Sorg hun har prvet og den pludselige Glde have faaet noget saa overjordisk Interesant. Hun vilde slet ikke troe Roslffs Dd,334 og skjndt de Alle sgte at rokke denne Troe, kjmpede hun imod, men man saae dog at hun aldeles trede hen, hun vilde neppe een Maaned til have udholdt denne Uvished. Faderen335 har givet hende det Lfte at hun frst af dem Alle maatte aabne ethvert Brev fra Roslffs Broder,336 der337 kunde bringe Afgjrelse, da det kom, hvori stod han ikke var dd! havde hun lst, medens de stode om hende,338 pludselig blev hun bleg og brast i Graad i det hun raabte: "Gud, det er formeget!" og sank om! De saae nu at han levede! hun skal have vret som vanvittig, leet og grdt. Det rrte mig at hre det! Hils Lind, Deres Fader og Moder, Jetterne og den altonaeske Marie Shc-!339 Den lille Vullereng340 og Lovelace341 sendes med Familie en galant Hilsen, ligesaa de gode Venner bag Hovedvagten. Theodore svver for mig i sin ungdommelige Pragt og Ssteren, den joviale Fru Drewsen staar truende, i det jeg tillader mig at sende ung Harald342 den venskabelige Mindelse, at han endelig maa vende sig af med at stamme, mule og slaae "hie Personer" med Pidsken! "O det F! altid har han ondt af det sde Barn! Du skal ikke bryde dig om det min velsignede Dreng!" siger hun, jo, jeg har Erfaring og Menneskekundskab. I Dag er det sommerligt! jeg har spadseret til Skoven og hrt over Vandet Kirkeklokkerne ringe, medens Skibene flaggede i Prste-Bugt! dog er det sandt, De holder ikke af Natur-Skildringer. Lev vel! Brev faaer jeg jo ikke fra nogen! Mange Tak! Deres broderlig hengivne

H.C.A

[Udskrift]

Til Frken Louise Collin.

afleveres hos hivelbaarne Hr Conferentsraad, Storkors, & Collin

Amaliegade. i Kjbenhavn

frit.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus