Neapel den 25 Februar 1834.
(anbefales!)
Til Hr Liunge!
Juleaften vare alle Danske, Svenske og Norske samlede;jeg skrev en Sang hvorved Frederik den 6tes og Carl Johans Skaal udbragtes. Rom havde forenet Skandinavien igjen. Et stort Laurbærtræ med Oranger var vort Juletræ, Gildet stod i Villa Borghese, hvor Skoven var grøn og Aftenen sommervarm. - Petsholt har fuldendt et smukt Landskab af Egnen ved Olevano. Kücklers sidste Arbeide er mit Portræt, det er ypperligt opfattet. Karnevalet der for de sidste Uroligheder har været forbudt i 3 Aar, fandt sted i Aar og var særdeles glimrende. Gaden il corso var en bølgende Strøm af Masker, det regnede Confetti ned og hvor der endtes med Heste-Vædløb, hvor veed en Dreng blev dræbt, da der intet Skillerum er mellem Folk og Heste. Karnevalat endte med Mukoli-Festen, Milioner Lys glimrede i Gaden, som Modpartiet søgte at slukke, smaa Balonner med Voxstabler dalede ned paa os. - I Theatret Alibert var hver Aften glimrende Maskerade, Rygtet gik at midt under Dandsen og Musikken var Een blevet myrdet i en Loge, men da sligt dösses hen er man dog uvis om Sandheden: Den første Dag i Fasten reiste Hertz, Zeuthen og jeg i Selskab sammen til Neapel. Veien er usikker, dog mærkede vi intet. Ved Terazzino var Orangehøsten i fuld Gang; Træerne bugnede af Frugter, det var alt varm Sommer! - /
Madam Malibran giver Gjæsteroller i St Carlo Theatret, jeg har hørt hende i den for Øieblikket forgudede Opera af Bellini Norma; hun blev 6 Gange i Rad fremkaldt, hele Huset stormede Bifald, eet Menneske peeb bestandig. Omfanget af hendes Stemme, Mætheden og Spillet er ganske mageløst. - Vesuv har nu i 3 Maaneder uophørligt sprudlet. En Migliabred Lava Strøm, blodrød, vælter ned af Bjerget. Igaaer besteeg Herts og jeg det. Efter at vi ikke længer kunde komme med vore Æsler gik vi opad i Aske til Knæerne vist 1 Time, gled med hvert andet Skridt eet tilbage, kravlede Siden paa Lavablokkene hen til denøverste Kegle; beegsort Røg og gloende Steen hvirvlede op i Luften, hvert Øieblik skjultes Maanen deraf, saa vi stod i Nat. For at see den ny Lavastrøm maatte vi gaae ud paa den fra igaar, kun den øverste Skorpe var størknet og vi maatte over Spalter hvor den røde Ild kogte. Det brændte os saaledes under Fødderne at støvlrne brast, vi kunde kun to Minuter udholde heden og Svovldampene; var Skorpen bristet, havde vi sjunket i et Ildhav. - Den unge Hr Collin vil kunde give Dem fler Efterretninger. De maae ikke bekjentgjøre dette som Notiser fra mig! Bötcher hilser. - Thorvaldsen arbeider paa et nyt Basrelief: Retfærdigheden. Hils Deres Familie. især den lille Datterog tænk venlig paa mig. Hils Hansen. Lev vel. Venskablig
Andersen
