The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. februar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: A. P. Liunge
Sprog: dansk.

Neapel den 25 Februar 1834.

(anbefales!)

Til Hr Liunge!

Juleaften vare alle Danske, Svenske og Norske samlede;jeg skrev en Sang hvorved Frederik den 6tes og Carl Johans Skaal udbragtes. Rom havde forenet Skandinavien igjen. Et stort Laurbrtr med Oranger var vort Juletr, Gildet stod i Villa Borghese, hvor Skoven var grn og Aftenen sommervarm. - Petsholt har fuldendt et smukt Landskab af Egnen ved Olevano. Kcklers sidste Arbeide er mit Portrt, det er ypperligt opfattet. Karnevalet der for de sidste Uroligheder har vret forbudt i 3 Aar, fandt sted i Aar og var srdeles glimrende. Gaden il corso var en blgende Strm af Masker, det regnede Confetti ned og hvor der endtes med Heste-Vdlb, hvor veed en Dreng blev drbt, da der intet Skillerum er mellem Folk og Heste. Karnevalat endte med Mukoli-Festen, Milioner Lys glimrede i Gaden, som Modpartiet sgte at slukke, smaa Balonner med Voxstabler dalede ned paa os. - I Theatret Alibert var hver Aften glimrende Maskerade, Rygtet gik at midt under Dandsen og Musikken var Een blevet myrdet i en Loge, men da sligt dsses hen er man dog uvis om Sandheden: Den frste Dag i Fasten reiste Hertz, Zeuthen og jeg i Selskab sammen til Neapel. Veien er usikker, dog mrkede vi intet. Ved Terazzino var Orangehsten i fuld Gang; Trerne bugnede af Frugter, det var alt varm Sommer! - /

Madam Malibran giver Gjsteroller i St Carlo Theatret, jeg har hrt hende i den for ieblikket forgudede Opera af Bellini Norma; hun blev 6 Gange i Rad fremkaldt, hele Huset stormede Bifald, eet Menneske peeb bestandig. Omfanget af hendes Stemme, Mtheden og Spillet er ganske magelst. - Vesuv har nu i 3 Maaneder uophrligt sprudlet. En Migliabred Lava Strm, blodrd, vlter ned af Bjerget. Igaaer besteeg Herts og jeg det. Efter at vi ikke lnger kunde komme med vore sler gik vi opad i Aske til Knerne vist 1 Time, gled med hvert andet Skridt eet tilbage, kravlede Siden paa Lavablokkene hen til denverste Kegle; beegsort Rg og gloende Steen hvirvlede op i Luften, hvert ieblik skjultes Maanen deraf, saa vi stod i Nat. For at see den ny Lavastrm maatte vi gaae ud paa den fra igaar, kun den verste Skorpe var strknet og vi maatte over Spalter hvor den rde Ild kogte. Det brndte os saaledes under Fdderne at stvlrne brast, vi kunde kun to Minuter udholde heden og Svovldampene; var Skorpen bristet, havde vi sjunket i et Ildhav. - Den unge Hr Collin vil kunde give Dem fler Efterretninger. De maae ikke bekjentgjre dette som Notiser fra mig! Btcher hilser. - Thorvaldsen arbeider paa et nyt Basrelief: Retfrdigheden. Hils Deres Familie. isr den lille Datterog tnk venlig paa mig. Hils Hansen. Lev vel. Venskablig

Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 31, billed 6209-10)