The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. juli 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 13 Juli 1831

Kjre Hr: Professor.

Da her just er en god Leilighed, eftersom min kjre Christian Voigt, reiser hjem til Fyen, og paa Veien vil besee Sore, kan jeg ikke andet, end jeg maa skrive Dem til, skjndt jeg i Grunden Intet har at fortlle Dem, men saa taler jeg dog, paa en Maade, med Dem, og det veed De nok er mig saa usigeligt kjrt. - Jeg veed ikke ret endnu om jeg faaer Dem og Deres Kone at see i Sore, denne Sommer, Kammeraad Bang paa Nrager har inviteret mig til sig, og paa denne Udflugt vilde jeg da komme til Dem i Sor, men jeg kan ikke ret blive enig med mig selv, skjndt det nu er paa Tiden, vil jeg reise; jeg har meget at bestille med min Lanterna magica (jeg veed ikke om jeg har sagt Dem, at det bliver Navnet paa min Reise), jeg skriver daglig paa den, men maaskee blev det dog bedre, der ude i Guds frie Natur. Jeg finder det ogsaa drbende her i Byen, og nsten daglig flagrer jeg ud til Venner paa Landet, tager en Bog med Sjlefde i Lommen, og Blyant og Papir i min Tegnebog, og saa skriver jeg Digte / om den smukke Bjergnatur, jeg nu, ikke lnger seer, uden med mit sjlelige ie. - Disse komme, naturligviis ind i Reisen, her er to som en Prve;

#

Hit paa Bjerget hvor Skyerne gaae,

Hvor de sorte Graner staae,

Hvor Kilden risler fra Fjeldets Stene,

Sidder jeg ene.

Snart er Fjeldet en ;

Skyerne staae, som en uhyre S;

Nu skilles de her,

Og i Sol-Lysets Skjr

Seer jeg dernede den grnne Vang.

Der var jeg engang,

Der, hvor Fuglene slaae,

Hvor de brune Hytter staae,

Hvor Rgskyer, blaalige, hvide,

Hvirvle ad Bjergets Side.

Et Hjem fandt jeg der!

Jeg fandt en Hjertenskjr.

Tanke og Sjl flte jeg brnde

Ene for hende!

Hun elskede mig - hun var tro.

Tro - derfor skildtes vi to.

Hun var Brud - dernede de bygge

I Hytten hist hvor Egene skygge,

Hvor Rgskyer hen over Toppene blge.

Hun sin Tanke maa dlge,

Hun tr ei tnke paa mig.

Dog, drmmer Hjertet kun Dig!

Synd jeg dynger paa Synd i min Smerte, /

Du, kun boer i mit Hjerte!

- - O Du Skyernes blgende Hav,

Skjul mig min Kjrligheds Grav!

----

Et andet lille Digt der har samme Grund-Tone, vil jeg ogsaa meddele Dem:

Kulbrnderen.

#

Mellem Skovens Graner her,

Skinner Ildens rde Skjr;

Kulsort Rg fra Hytten gaaer,

Foran Ilden Svenden staaer,

Og belyst af Trets Gld,

Seer han ud halv sort, halv rd!

Han de store Masser vender,

Strkere det brnder.

#

Lnet til sin Lfte-Stang

Nynner han en gammel Sang:

"Granen voxer Aar for Aar,

"Altid lige froe den staaer,

"Som min Kjrlighed saa skjn,

"Altid grn - men dunkel grn!"

- Sangen ingen Trst ham sender.

- Dybere det brnder. ----

Hils Deres gode Kone fra mig og gld mig dog med et Brev, Deres af Hjertet

hengivne

Andersen.

[Udskr:]ST

Hr. Professor og Ridder

B. S. Ingemann

i Sor

ved Godhed

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 47-50)