Dato: 4. september 1824
Fra: Henriette Wullf d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Søcadet-Academiet den 4. Septembeer 1824

Gode Andersen!

Af Deres sidste Brev seer jeg, at det endnu bestandigt er det Samme med Deres Utilfredshed; Deres Venner gjør, hvad man kalder: at præke for døve Øren; thi saavel Collins, som begge Guldbergernes trøstende, opmuntrende venskabelige Breve til Dem ere uden Virkning. Og saa vist som De skal ære Deres Foresatte, bør De ogsaa vise det mod Deres Rector, men iøvrigt være ligegyldig ved hans Urimeligheder, - kun tie og høre derpaa med Taalmodighed i den bedre Overbeviisning, at De ikke fortjener hans uværdige Tiltale, som han i Enhvers Øine maa tabe mere ved, end De. At flytte Dem i en anden Skole er uhensigtsmæssigt, da De altid ved Forflytning kommer i en anden Classe under den, De forlod; at gaae til Amerika, som De berører, fandt jeg næsten uværdigt at besvare, da jeg ingen Fornuft saae i hele den Periode i Deres Brev, men vil dog gjøre Dem opmærksom paa Forskjellen i Deres Stilling der og her. Vel sandt, som De siger, at Gud er Deres bedste haab! - men han har selv visselig indrettet det saa, at her paa Jorden er menneskelig Hjælp til Guds Hjælp, og jeg finder det uskjønsomt og utaknemligt af Dem, Andersen, at De saa ofte og saa heftigt udbryder, at De er ene, at De Ingen har at stole paa uden Gud, at denne Jord ikke er for Dem! Hvortil al den Svulst, kjære Andersen? Fat Dem lidt roligere, vær lidt jevnere, gaa Deres Bane stille hen som andre unge Mennesker; gaa Deres Skoleaar igjennem; De er maaskee ikke det mageløse Lys, som De muligt selv havde gjort Dem Idee om; men De er heller ikke stupid, dum, eller alt Saadant, hvad Rectoren og De selv siger. De er et godt Menneske med gode, jevne, naturlige Evner, som seent begyndte at lære Noget, men som nok kan blive en nyttig Borger i Staten. De bliver ikke Minister, ikke Landets første Poet, men heller ikke Skrædder eller Skomager; men gives der ikke hundrede og hundrede Andre foruden disse? Deres Moder er jeg vis paa, De glæder, naar De kun ikke selv ved Deres utilfredse, voldsomme Udbrud, som hun maaskee ikke forstaaer, foruroliger hende; men med jevnt og roligt Gemyt vil De styrke Deres Helbred og derved snarere blive skikket til Virksomhed. Der gives intet Menneske paa den hele Jord, som ikke behøver andre Menneskers Hjælp, om og paa forskellig Maaade; altsaa, gode Andersen, at De modtager Understøttelse - og ene af Landets Fader, - er jo langt fra under Deres Værdighed; thi af Ham kan vi Alle modtage uden Blusel, og De kan ene gjøre Dem værdig til denne Naade og Lykke, som han yder saa utaalig mange Flere end Dem, ved jevn og rolig Flid. Det store Maal, De saa ofte taler om, veed jeg ikke, hvad De mener med; thi at blive et godt og skyldfrit Menneske, som De er, og en nyttig Borger for Staten, i hvad Stilling De end kommer, det er det eneste Maal, jeg synes, De kan have, og det naaer De med Guds Hjælp nok, naar De selv i Stilhed og med Roe vil arbeide derpaa. - Lykke til i Deres forestaaende Examen, gode Andersen, og lad os strax vide Udfaldet af den; vi interessere os Alle for Dem og hilse Dem.

Henriette Wulff

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost