Dato: Juni 1824
Fra: H.C. Andersen   Til: Birgitte Andersen
Sprog: dansk.

Gode Madamme

Andersen

Da jeg kun eengang tilforn, og det var forrige Aar, har været saa dristig at uleilige Dem med nogle Linier, saa haaber jeg at De ikke bliver vred for disse [overstr: Linier]; hvorledes jeg lever, hvad Fremgang jeg giør og deslige, høre De vel af Hr Etatsraad Collin, men det er mig en saa usigelig stor Glæde at turde tale med Dem giennem de døde Bogstaver, at jeg ikke vel kan lade være, skiønt De veed hvad jeg kan fortælle Dem. -

Jeg vil nedskrive Dem min Charakterer for sidste Maaned, de ere blevet de heldigste jeg har faaet i 3de Klasse.


Græsk Godt?
Fransk Godt Godt.
Dansk Gramatik Udmærketgodt?
Matematik Godt?
Historie Godtgodt?
Religion Megetgodt.
Latinsk Gramatik Godt Godt.
Sang Udmærketgodt.
Latin Godt?
Tydsk Godt Godt.
Latinsk Stiil Temmeliggodt.
Dansk Stile Udmærketgodt?
Geografie Godt Godt
B. Historie Meget godt.
Skrivning og Regning Godt Godt.
Hebraisk Godt Godt
Opførsel - hos alle Lærer Udmærketgodt.

Her seer De mine Charkterer! de ere ikke briliante, kun taalelige, Hr Etatsraad Collin bedømmer dem meget mildt og er tilfreds med min Fremgang, men det er hans gode Hierte som giør det, jeg føler altforvel selv hvormeget jeg er tilbage. Min Barndom blev forsømt, altfor megen usund Moerskabs Læsning, gav min Aand det sære Sving den endnu har, mine Ideer bleve overspændte, jeg kunne ikke tænke mig Livet som noget Solid, Virkeligt kun et Phantasiespil; Forsynet tog sig af mig ellers havde jeg med mine Ideer og Begreber blevet meget ulykkelig, - hvad skulde der have blevet af mig ved at gaae og traske i Choret paa Theater? - O jeg føler dybt hvad man har giordt for mig, det var sikkert ikke Evner man sporede hos mig, - thi hvem veed vor store de ere - men Medlidenhed med mig - o hvor gierne vilde jeg ikke glæde mine Velgjørere og Venner med nogen Fremgang; derfor er det at jeg, stedse er saa mismodig da jeg føler min ringe Kraft og hvor meget jeg staaer tilbage, / Jeg giør mig al Umage, men seer mig dog skuffet; jeg er jo ellers Lykkelig, alfor lykkelig for den Stilling jeg blev født i, under saa store Mænds Beskyttelse som mine Velgiørere; eet af min Barndoms største Ønsker - at komme til at studere - er blevet opfyldt; hvad tør jeg ønske mere, og dog det, det at man har giordt og giør saa meget for mig, giør mig mismodig da jeg frygter for ikke at fortiene det; - men Gud er jo god, hvorfor skulde han føre mig saa nær mit kjæreste Maal for at jeg manglende Kræfter skulde desbitrere føle Tabet af det, han har vist sine skiulte, vise, Aarsager, og man maa jo aldrig forsage. Der falder mig ofte nogle ord ind Fru Rahbek sagde mig da jeg læse min Tragedie for hende og hun roste nogle heldige Stæder deri: "At det var næsten over min Alder og at hun just derfor frygtede at, naar hun turde tale billedligt, jeg var et Frøe som snart spirede op og blomstrede strax i hele sin Fylde og derpaa maatte visne, da derimod Træet kun lidt efter lidt udviklede sig!" - Ak! jeg frygter ofte hun har ret; - det som giør mig mismodigen er at jeg er saameget tilbage i Græsk og Latin. - Den latinske Lærer ytret det vel ikke, men jeg føler det nok selv at jeg næsten er mere tilbage i dette end i Græsk hvor Rectoren skiænder saa meget. - Ellers har jeg, som Hr Etatsraad Collin veed, forbedret mig i den sidste Tid i Græsk og jeg haaber ogsaa at det bliver bedre med Tiden, men "jeg er gammel", dette Ord lyder stedse i min Siæl og - de vil ikke smile af det - bringer mig ofte til at græde; at vise mig værdig mine Velgøreres Godhed at glæde dem er mit eneste Ønske. Jeg indseer, og det føler vel ogsaa ethvert tænkende Menneske at for mig saa ganske uden al elementar Dannelse traadte ind i lærd Skole, fremmed for alle Videnskaberne og med en brændende Phantasie som kun var vant til at sværme om fra Blomst til Blomst, maatte Skolelivets fabrikmæssige Gang, den for mig uoverseelige Mark af Kundskaber som laae for mig, giøre et underligt Indtryk paa, og naturligviis den Tanke opstige "mon du har Kræfter til at giennemvandre den"; Saalænge de Indbildninger som Smigrerie over mine smaa poetiske Arbeider havde indgydet mig, var tilbage, saalænge følte jeg ikke ganske min Ufuldkommenhed, men nu, altsom de mer og mer er udspillede seer jeg mig først selv i mit rette Lys; mine Velgiørere og Venner i Kjøbenhavn yttrer mig jo vel Tilfredshed med min Fremgang, men skulde ikke disse Ytringer være en Mildhed for at opmuntre mig mere? - Min yndlings Tilbøielighed, Poesi, bør, og vil jeg ikke for Øieblikket nære / at jeg ikke til denne eller anden Beskiæftigelse spilder min Tid ved jeg, kun i de store Ferier har jeg moret mig med det, og det kan jo intet sige. - Sidste Ferie var jeg en Dag ude hos Digteren Ingemann og morede mig herligt, hans Kone er en meget aandrig Quinde, hun maler paa et stort Oliemalerie af omtrent 4 Alens Høide og Bredde, som mest forestiller et Blomsterpartie fuldt af Pations Blomster, Liljer, Roser og deslige, fra den blaae Himmel daler en Genius ned; Ingemann skriver paa en Roman i Poesi: "Kong Waldemar og hans Mænd; om Eftermiddagen leiede han en Baad og vi seilede over til Parnasset, en Æolsharpe var bundet i Masten af Skibet, Ingemann styrede Roret og saaledes besteg vi Digtekunstens hellige Bjerg. Om en 17 a 18 Dage, begynder Ferien her i Skolen, og varer i 18 Dage. Jeg kommer ikke til Kjøbenhavn eller noget andet Sted, da jeg har isinde at reppetere min Græsk godt igjennem. Jeg veed det nok, at De ikke holder af at skrive, De sagde mig det jo selv, men naar De viste hvorstor en Glæde De skænkede mig saa fik dog - blot en eneste Gang 2 smaa korte Linier fra Dem - jeg ønsker jo ikke saa meget. - Vil De meget hilse Hr Professor Rahbek og Kone fra mig, samt - da De nu sikkert er kommen ud paa Bakkegarden med hendes Naade Fru Colbiørnsen og Døtre, jeg vil i Ferien tage mig den Ære at skrive dem til. - Hr Thile er nok ude hos dem, maaskee De ogsaa hilser ham; men især Hr Etatsraad Collin, hvem De maaske vil give indlagte lille Sæddel; Hvorledes lever ellers Deres lille ..... (jeg kan ikke huske hendes Navn) - hun som er saa flittig til at læse hos Jomfru Dahlen, og den lille Waldemar, o siig ham at jeg husker godt det furgterlige Eventyr han fortalte mig og at han endeligt, naar jeg til Julen kommer ind, maa fortælle mig det igjen. Deres Hr Mand og hans Broder ere dog begge vel, ? Nu maa de dog sende mig et par Linier, jeg venter dem ganske sikkert, og høre hvorledes de alle lever og hvorledes De synes om min Fremgang, siig mig kun alt aabenhjertigt og ærligt, de mener mig det jo godt.

Deres taknemlige Andersen

Adresse

Til H. C. Andersen i

Slagelse lærde Skole

logerer hos Mad: Henneberg

Slagelse [jun]ii 1824

Udskrift:

St kongelige Skuespillerinde

Madamme Andersen

Østergade No 58

Kiøbenhavn

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 39-42)