Dato: 7. marts 1823
Fra: Engelke Margrethe, f. Falbe Colbjørnsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn, den 7. Marts 1823

Deres Brev, min kjære Andersen, har jeg rigtig modtaget; det var uden Datum; men dette gjør nu Intet til Sagen; jeg siger Dem det kuns, for at De en anden Gang kan give lidt mere Attention: jeg udrettede Deres Commission til min Datter; men Frue Roepstorff er endnu ikke kommen fra Lolland, min Datter kan altsaa Intet udrette for Dem i denne Henseeende; derimod har hun hos Kronprindsessen udvirket Dem en Sum af 10 Rd., som følger indesluttet.

Disse Penge, formoder jeg, ville være Dem en god Hjælp til Deres fyenske Reise; men spar Dem nu ogsa til dette brug, hvortil Prindsessen har havt den Naade at give dem, og forbrug dem ikke til Unødvendigheder.

Det vil stedse glæde mig at erfare, at De gjør god Fremgang, og jeg haaber, at De for Deres eget Vels Skyld vil anvende muligste Flid og betænke, hvor meget lykkeligere De er end de Fleste i Deres Stilling, da saa mange, gode Mennesker have Dem under Armene.

Den lille Vise, De sendte mig, finde vi Alle ret net. Jeg bad min Datter at lade Kronprindsessen læse den.

Een Ting vil jeg bede Dem om, kjære Andersen, lad ikke Tanken om eengang at blive, hvad De kalder noget Stort - ja, meget Stort, alt for dybt rodfæste sig hos Dem, det kunde ellers maaskee skade Dem meget. Søg heller at lære noget Grundigt, at De maaskee i Tiden kunde faae et lille Embede, som De med Duelighed kunde bestride. Dette er mit velmeente Raad. De veed, jeg siger min Mening reent ud. Lad mig nu ved Leilighed vide, om De har modtaget dette.

Lev nu stedse vel. Mine Børn hilse Dem.

E. H. Colbiørnsen [Der står E. H. i den trykte udgave]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost