The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 9. januar 1831
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d 9de Jan 1831.

Kjre Andersen!

Min Tak for Deres nye Digtsamling og for den Tillid og Hengivenhed, De viser mig, skal - som jeg veed De helst nsker det - bestaae i en oprigtig og uforbeholden Meddelelse af hvad min Deeltagelse for Dem tilsiger mig. De synes tildeels i Bogen som ogsaa i Brevet at rbe en vis lidende Sindsstemning, som har gjort mig ondt og som jeg frygter skal have en forstyrrende Overvgt saavel i Deres Liv som i Deres Digtning. Den Flelse, De fr vel letsindig har spget med, synes nu at ville hvne sig ved at betage Dem den Sjlsfrihed og Besindighed, der udfordres til enhver Konstvirksomhed og selv til at give Kabinetsstykker fra Hjertekamret konstnerisk Holdning og Klarhed i Skyggerne. Dersom Digtet "Livet en Drm" - som det lader til - er et sandt Billede af noget Oplevet, da har Livet vistnok sat Dem paa en haard Prve. Maaskee har nogen Selvskuffelse forbundet sig dermed; men hvorledes det end hnger sammen, saa lad Livet ikke for Alvor blive Dem en Drm og endnu mindre en ulykkelig Drm! men lad det vakte Hjerte netop overbevise Dem om, at der selv i den dybeste Smerte kan vre Spiren til en hiere Glde, og at det sande Aandens Liv, det Guds-Rige, vi bede maa komme til os, ogsaa virkelig og her kan komme til os! - Den Forandring, De selv fler der er foregaaet med Dem og som Deres nye Digte ogsaa tildeels vidne om, haaber jeg imidlertid vil bringe Dem Sandheden og Skjnheden i Livet som i Poesien nrmere, naar det kun kan lykkes Dem at finde et fast Standpunkt mellem de Hider og Dybder, De nu svimler ved og som De fr ansaae for Fantomer, men som netop i deres Sandhed og Storhed danne de skjnneste og herligste Livsbilleder. - En Betnkelighed er herved faldet mig ind, som jeg beder Dem selv betnke om er grundet; det forekommer mig nemlig, som De iler vel meget med at ville give enhver Flelse Luft i poetiske Udbrud, inden den ret kan faae Tid til at udvikle sig med Klarhed og Bevidsthed, og at De derved undertiden ligesom puster i Sjlens Blomsterknopper for at faae dem til at springe ud fr Tiden. Opsg for Alting ikke poetiske Ulykker! de kunne, fr De veed af det, blive virkelige. Deres Lyst til ret at studere Byrons Fortvivlelses-Poesi synes mig en saadan Higen efter tungsindig Sjlenring og i enkelte af Deres Smaadigte seer jeg en saadan Lyst til mrke og menneskefjendske Forestillinger fornemmelig i "Maleriet fra Jyllands Vestkyst".

Af de tre Digte, De selv synes bedst om, synes jeg ogsaa meget godt om "rkenens Sn" og "Livet en Drm". Det frste er et smukt poetisk Hjertesuk og det sidste har saamegen Sandhed og Hjertelighed, at det, som sagt, har gjort mig bekymret for Forfatterens Hjertefred. Luftaanden synes mig til Deels en Reminiscens, og jeg seer ikke, hvorledes De har kunnet finde Sfrernes harmoniske Musik i den fredlse Aands Klage over en uendelig Disharmoni og Universets formeentlige Hjertelshed. Spasen med den latinske Grammatik anseer jeg for mislykket. Nogle af de erotiske Smaavers og adskillige af de andre, der synes blotte Fragmenter uden nogen hel udfrt Ide, havde jeg nsket udeladte. En strengere Korrecthed i Formerne og en strre Prcision i Udtrykket havde vistnok ogsaa vret nskelig; dog er jeg langtfra med den nye Gjenganger at stte Formen over Ideen. Eet af Deres Digte som behager mig allermeest, uagtet det i Begyndelsen noget erindrer om Ticks Alfer, er "Den fremmede Fugl", hvor jeg finder Barnefantasien, Menneskelivet og Dden smukt og poetisk beskuet. I Digterskibet finder jeg ogsaa nogle meget smukke Trk, skjndt den elegiske Slutning maaskee vel nedslaaende antyder den Utilfredshed med Livet, som netop Digterskibet skulde hve os ud over. I "Spillemanden" har De fremstillet en poetisk og tragisk Situation, hvor jeg dog havde nsket noget mere Bestemthed og Klarhed.

De seer, at jeg saaledes i det Hele er saare langt fra at miskjende det Poetiske, der lever og rrer sig i Dem og som jeg vist haaber skal udvikle sig til en langt strre Modenhed, naar det kun kan lykkes Dem at holde Ligevgten i Livet som i Kunsten, med det Skjnneste og Hieste for ie, uden at forvildes af Roes eller ubillig Dadel og af den urolige Tidsaands tusende Dmoner. Gud velsigne Dem! Lev vel! God Lykke til Deres nye Arbeider! Det vil glde mig at hre, at der atter er Fred og sand Glde i Deres Indre - i den urolige S kan ingen Stjerner afspeile sig - men post nubila Phoebus . -

Deres venligt hengivne Ingemann

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (65)