Dato: 29. marts 1823
Fra: H.C. Andersen   Til: Birgitte Andersen
Sprog: dansk.

Gode Madamme Andersen. [med anden skrift:] 1823

Bliv ikke vred at jeg skriver Dem til; men jeg længtes saameget efter at tale med Dem, og da jeg ikke anderledes kan, end med de døde Bogstaver, saa tager jeg mig den Frihed, som jeg ved De ikke vil tage ilde op. Men maaskee at De endnu ikke veed hvem Brevet er fra, nu vel! Det er fra "Der kleine Declamator." - Jeg føler nu fuldkommen, at Studeringer er nødven[ven]dige for mig, for engang i Tiden at kunde sikkert betræde min valgte Bane. Dagligt faaer jeg ogsaa min Lyst, og indseer nu fuldkomment miine store mangler. All elementæirt Dannelse og Forkundskaber manglede jeg. - Jeg er ogsaa flittig, uden at rose mig selv; men Grammatik Lexer kommer jeg ikke saa godt udaf, men det er jo en Ting, som kommer med Øvelsen. - Jeg var i Paaskeferien hjemme i Odense og besøgte min gamle Moder, som jeg ikke havde seet i snart 4de Aar. O det var mig nogle salige Timer; Hun kjendte mig ikke strax, og græd af Glæde ved Gjenkjendelsen. - Ja alene alle Gjenstande i Byen gjorde dybt Indtryk paa mig, saa at, jeg skammer mig ikke ved at skrive det, jeg græd af barnlig Glæde. - / For 4de Aar siden drog jeg jo ogsaa ud af Byen, et fattigt Barn paa 14 Aar, uden Hjelp eller Leder; Barnligt satte jeg min Lid til Gud og han var mig en kjærlig Fader. - Jeg havde virkeligt mange Sorger i Kjøbenhavn, som De nok selv kan indsee; Tak skee Herren at mange umilde Dage glemmes ved en glad Time. - Nu er jeg jo kommen i en god Vei som kan lede mig til mit Hjertes høie Maal. - Jeg er ogsaa nu i den Alder, at jeg kan see hvor tjenligt Stræben er for mig. - Og Alt vil, haaber jeg, ved Guds Hjælp gaae godt, dog hvorledes det end vender sig, skal jeg dog søge aldrig at Have det mindste at bebreide mig selv. - Mit Barnagtige Væsen Har jeg rigtignok endnu, men jeg føler mig saa vel ved det. - Dersom nogen kan blive Digter ved de Begivenheder og de Omstændigheder som Hændes Ham i Hans Barndom, saa maa jeg blive det. - Dog, ikke en lille Digter; dem er der nok af, kan jeg ikke blive en stor, vil jeg dog stræbe at vorde et nyttigt Lem i Staden. - Min Fader er død, og Moder meget fattig; jeg har ingen Fader / uden Gud, men han kan ogsaa bedst hjælpe. Aften og Morgen beder jeg fromt til Ham, og Han vil sikkert ei forlade mig. - Jeg faaer hver Maaned udmærket godt i Skolen for min Opførsel, det glæder mig selv meget. - Jeg underretter maanedligt Hr. Etatsraad Collin mine Charakterer og har bedet ham at mælde mig sine Tanker om dem, samvittighedsfuld tilmælder jeg ham saa vel det gode som det mindre gode om mig, da han dog nu er den eneste jeg har i Verden at tye til; han har jo selv frivilligt paataget sig en Faders Plads; jeg skal ogsaa stræbe at vise mig sønligt værdig! Jeg har nu været snart et halvt Aar i Skolen, jeg har ikke udmærket mig ved noget andet end ved mine Religions Lexer, B.Historie, og ved min Opførsel; men da jeg veed det Sidste er noget af det Bedste - og at jeg nok ved mere Øvelse vil gjøre Fremgang i Græsk og Latin, saa er jeg rolig. - Jeg havde saa meget at vilde fortælle Dem, men jeg haaber at komme til Byen, i Pindse Hellige Dage, og da er jeg saa dristig at besøge Dem. O Hils Deres Hr Mand og Børn fra mig, - Siig hr Etatsraad Collin og Professor Rahbæk, at De har faaet Brev fra mig, og jeg har bedet Dem om at hilse dem mange Gange. /

Til et Beviis paa at De ikke er blevet vred paa mig, fordi jeg har skrevet Dem til, o skriv mig et lille par Ord til, maa Tiden tillade Dem det, eller mld mig det i Etatsraad Collins Brev.

Min Adresse er

Til H. C. Andersen

i Slagelse lærde skole, logerer hos Frue Henneberg. -

---

Jeg skriver slet ingen Vers nu, skjønt Lysten tidt kommer over mig, men jeg har endnu stridt som en Helt. - Det er ellers en kjedsommelig Bye og dens herskende Tone. - Jeg betragter mine Studeringer her, som et stort tykt Træ, inden for hvis haarde Bark er en herlig Saft, der naar jeg faar den nydt, styrker og begeistrer mig til Saligflugt; men jeg maa først afgnave den haarde Bark, og det gjør i Begyndelsen ondt i Tænderne. - O skriv mig til gode Madam Andersen.

lev vel

Deres

ærbødige og hengivne Andersen.

Jeg har i Dag første gang faaet et Udmærketgodt? for min Geografi. -

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 35-38)