The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. januar 1875
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Cannes, Beau-Sjour. d. 9de Januar 75.

Tak min kjre Ven! for det udmrkede Brev jeg fik idag, som vi Alle havde stor Fornielse af. Det var rigtig saa kjnt af Dem at skrive til mig, jeg blev ganske rrt, da jeg saae Deres kjendte Haandskrift. Og saa indeholdt Brevet saameget, som morede os at hre om, og som ikke Andre havde tnkt paa at skrive om. Hvad De fortalte om Dramaet "Kong Valdemar og Bisp Absalon," var mig ganske nyt, baade dets Tilvrelse og den unge Forfatters Optrden paa den Bane. Jeg veed nok, at han meget tidlig begyndte at skrive og udgav Smaa-Blade i Forening med andre halvvoxne Drenge, men disse Frembringelser naaede kun hans Venner; om deres Godhed havde jeg strk Tvivl. Dog vilde det more mig hvis her var en opgaaende Stjerne; mens de store gamle Stjerner snart kunne sige med Hostrup: "vi som sang og l som synge, komme snart til Visens Ende", ville de med Glde - som nu De hilse de nye, hvis det i Sandhed er et godt og tindrende Lys de ville skinne med. Naar man sidder saa rigt i'et som De, med hele den uvisnelige Skat om sig, som ikke kan tabe Glandsen, men som netop bliver meer baade Iysende og varmende, alt eftersom Flere se af den, saa har man netop Storhed nok til at see med Glde og Sympathie paa de vaagnende unge Krfter, der muligt vil bringe nye Kildevld frem af den Poesiens uddelige Aand, hvoraf man selv har st og uddelt saa rigeligt. Kjender De Poesiens Aare i hans Frembringelse, saa vil den ogsaa nok med Tiden findes af os Andre, naar han frst har gaaet den Luttrelsens Skole igjennem, som alt Overmod maa tugtes i. Kommer jeg hjem, maa jeg see at faae fat i den Bog. Morsomt er det ogsaa, hvad De fortller om Bloch og om Gade. Vort lille plyndrede Folk har dog beholdt det Bedste tilbage, naar dets Aand altid maa fostre Snner, der vidne om dets Livskraft. Hvad De som Digter og Thorvaldsen som Billedhugger har vret for Danmark, vil Tid og Fremtid altid taknemligt erkjende, og Enhver, der kommer uden for Landets Grndser, erfarer hvor hit det Land holdes i re, hvem saadanne Mnd skyldes. Kan nu Bloch paa Maleriets, Gade paa Musikkens Vegne tale vor Sag, saa fornyes Vidnesbyrdene om, at vi br skjrmes mod Undergang. At Deres eget Land, min kjre Andersen! Deres eget Folk og den Slgt, der har levet med Dem, nske Deres Statue vist i Hovedstaden, er jo saa naturligt, og Barne?Verdenen som fdes op med Deres Eventyr og Historier vil baade som smaa og store gldes ved Billedet af Deres Skikkelse. De vil ikke som Oehlenschlger faae vsenligst Betydning for Deres Samtid; det var ikke dens dunkle Trang De gav Ord; det var hele Barne?Livets Tankegang (flles for alle Brn) De lukkede op for, og den dybe Viisdom, der var kldt i saa hjemlig en Form, gjorde Eventyrets Skatte umistelige for det modnede Sind. De vil, saa lnge der er Brn til, vre en aldrig dalende Stjerne. Tak derfor!

Vi har ikke Grund til Andet end at takke Gud for det gode Veir vi her leve under, og den gode Virkning paa Astrid. Det kaldes Vinter her, hvad der for os er et mildt Efteraar, og skjndt man ganske vist baade kjender Regn, Blst og lidt Frost hernede, er disse Ting dog saa kortvarige og det gode stille Veir med den varmende Sol saa fremherskende, at vi maa vre taknemlige for at vre her, mens alle Beretninger hjemmefra Iyde paa en haard Vinter. Det viser sig ogsaa, at Astrid gaaer godt fremad, baade Lgens Udsagn og hendes eget IIdseende tyde derpaa. Hun kan vre ude i Luften hver Dag; og da vi snarere boe paa Landet end i Byen, har vi de smukke og behagelige Spadseretoure lige ved llotellet. Vi sge at faae lidt Udbytte af Tiden ved at lse endeel, hver for sig, da Hver har sit som isr optager hende; men det kan man dog ikke leve alene af, saalidt som af Naturen, hvor herlige begge Dele end er, man trnger altid til Mennesker. Nu er vi ganske vist sammen med en Deel her, og deriblandt baade vakre og eiendommelige Damer (af Herrer er her saa godt som ingen,) men til at faae rigtig Udbytte af hinanden hrer der et lngere Bekjendtskab end man kan gjre ved et Table d'h8te, og en strre Eensartethed i Udvikling end der let findes hos forskjellige Folkeslag. Nei, vor bedste Glde er Brevene fra Hjemmet, og den Dag mrkes med et sort Kors, som intet bringer os. Derfor var det et kjnt og godt lndfald af Dem at skrive til mig og vi skjnnede Alle meget derpaa.(At jeg blrede mig lidt ved table d'h8te med at have faaet Brev fra lI.C.Andersen, vil jeg ikke skjule.) Jeg skal hilse saameget fra Alle her, Henrik og Brnene, hver isr, baade Rigmor og Astrid sende Dem specielle Hilsner. Gud vre takket at min kjre Moder har det saa forholdsviis godt iaar, Gud lade det holde ved, og lade os, naar vi endelig komme hjem, finde alle vore Kjre raske og tilfredse, det give Gud! - Hils Fru Melchior og tak hende for Anvisningen paa "Beau-Sejour," som vi ere meget taknemlige over. Hils hvem De ellers seer, der bryder sig om en Hilsen fra mig, Gud give vi var godt hjemme!

Deres hengivne

Jonna Stampe.

Christine beder mig hilse srligt fra hende.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus