The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. august 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

"Rolighed" gamle Kalkbrnderivei den 3 August 1874.

Kjre, deeltagende Ven!

Fortrffeligt havde jeg det paa Bregentved, fornam ret at jeg var velkommen og havde Alt saa rigt og godt. Veiret var varmt og deiligt, jeg flte Sundhed i Blodet, godt Humeur, [overstr: kom] og kom til Krfter. Det var med tungt Hjerte at jeg, efter tre ugers Ophold, sagde lev vel til de kjre Mennesker. Alle, Store og Smaa, fulgte mig til Jernbane-Stationen. Liegsaa hjertelig blev jeg modtaget er ved Kjbenhavn af Melchior og Frue, jeg kom her forrige Mandag, har altsaa i aften vret her en Uge, men jeg begynder igjen at sygne! /

Jeg frygter her er ikke sundt at boe og troer nu at jeg i den korte Sommertid maa see at blive rask skal jeg nogensinde blive det! herom er det jeg vil skrive. - Min Sygdom [overstr: for to Aar s] begyndte herude, nu snart for to Aar siden, bedre blev jeg ikke, da jeg ifjor kom her fra Glion, men jeg kom jo rigtig nok i en ynkelig Tilstand. Iaar begyndte jeg forunderligt at bedres ved de tre til fire Ugers Ophold paa Holsteinborg, nu da jeg atter havde vret 14 Dage paa "Rolighed", fik jeg daarlig Mave, det kan jo rigtignok vre tilfldigt; nu reiste jeg til Bregentved, Veiret var udmrket, dagligt kunde jeg drive om i den store have og flte mig snart saa vel at jeg begyndte at tnke paa en lille Reise i Udlandet. Jeg har nu i kun en Uge vret her hjemme igjen og fler mig / atter ilde. Der er jo nu rigtignok at sige, at Veiret atter har forandret sig og bragt Regn og Kulde, som jeg ikke taaler, dernst fik jeg i disse sidste dage en Efterrretning fra Amerika, som Mange vist ville kalde smigrende og fornielig, men jeg har optaget den anderledes, den afficerede mig, mine Nrver bleve strax saa anagrebne saa at jeg brast i Graad og laae en heel Dag hen. Nu fik jeg strke Mavesmerter og i to Dage Diareh, som endnu ikke ganske har sat sig. Mit Humeur er igen trykket; jeg har ikke ret Mod paa at reise, men vil det vre mig det bedste, da gjr jeg det. Jeg tnkte frst paa at lgge mig en 14 Dage ind paa Skodsborg-Hotel, men jeg frygter der er kjedeligt. (?) Jeg vilde gjerne vre paa et Sted, hvor jeg kunde trkke / mig tilbage i Eensomhed og dog naar jeg vilde, vre imellem Mennesker, hre Musik og tage Deel i Livlighed. Det kan jeg ved at reise, men hvorhen? Jeg skrev til Theodor Colin her om, han svarede at han vel ikke ganske havde imod at jeg reiste, men tilfiede, at han aldrig havde syntes om min Reiselyst. Dog det ligger hos ham, der aldeles er uden Reise-Drift. Tnker jeg paa Vinteren, tnker paa at skulle igjen ind i min Hospitals-Leilighed i Nyhavn, fler jeg mig forstemt. - De har vel talt med den ldste Frken Ballin, talt i Deres Navn, som De sagde og lovede. Hvad er Resultatet? Jeg vil haabe at Samtalen ikke har belyst hendes Stemning mod mig saa at jeg fler noget Ubehageligt, det vil gjre mig Opholdet der, hvor min Sympati er meget kjlnet, hist uhyggelig. - /

Lad mig nu ogsaa vide hvorledes De selv har det; lad mig vide om Deres Kone og Brn, om vore Venner paa Ellekilde og Alt hvad der kan gjre mig godt.

Deres taknemlig

hengivne

H. C. Andersen

E.S.

Hos Melchiors taler De ikke om at jeg troer, at her om Kalkbrnderiet er usundt, det vil bedrve dem og jeg veed at De see mig gjerne, ligesom jeg ogsaa er taknemlig ved at vre hos disse fortrffelige Mennesker.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 1001-05)