792. Til E. og Henriette Collin. Bregentved den 22 Juli 1874.
Hjertelig Tak, kjære Ven, for Deres velkomne, høist elskværdige Brev! De glædede mig saa meget, satte mit Humeur i Ro, det har endnu altid sine Svingninger. »Det er nu saa min Natur !« og dermed undskylder man sig. De viser mig at min Formues Omstændighed er meget god og jeg stoler paa at Vorherre og De vaager paa det bedste over den. De har i den Sag altid taget Dem saa broderligt, saa trofast afmig og jeg betroer oghar jo altid betroet Dem at stille Formuen saaledes som De troer det er mig bedst, heller meget ringe Renter, end større med Usikkerhed for Capitalen. Sikkerhed er Hovedsagen. Sparekassen har jeg stor Tillid til! Gjerne vilde jeg ved min Død efterlade en Sum, som De af mit Testament da vil see jeg vistnok har gjort fornuftig Bestemmelse med. Jeg vil jo ogsaa gierne de Aarjeg endnu har at leve i, leve ret godt og det vilde være en Fortvivlelse at nedsynke nu i trange Kaar. Gud alene raader !–Deres Broder, Dr: Theodor, glædede mig igaar med Brev, vil De takke ham; han er Skyld i at jeg strax i Dag skriver til Dem, i det jeg af ham hører at De havde ventet Brev samtidigt med det han fik fra mig. Det bliver her imidlertid kun et Par Ord og heller ikke mere til Deres Kone end hvad jeg ihast kan nedskrive paa næste Side, thi Posten venter.
Deres hjerteligt hengivne
H. C. Andersen.
[I Margen:] E. S. Læs endeligt Jonas Lies: Lodsen og hans Hustru, det er en fortræffelig Bog !
