The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 9. januar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 9 Jan: 1874

Kjre Fru Koch!

Det nye Aar synes ikke at ville forunde mig at see mine Venner i deres Hjem. Ikke engang min sdvanlige lille Vandring om Formiddagen, nppe en halv Time, har jeg seet mig i Stand til at gjentage. Professor Hornemann opmuntrede mig imidlertid til igaar at tilbringe en Middag hos sig, jeg skulde samles med Gade og Hartmann, jeg forstod alene vre sammen med disse to, men der var stort Herre Selskab, Hall, Fenger, Lehmann & - Der var meget behageligt! De vare Alle saa venlige og opmrksomme mod mig! jeg flte mig meget glad ved at vre der og havde Lov at kjre hjem saasnart vi reiste os fra Bordet, det gjorde jeg da ogsaa, menflte mig altfor oplivet, kunne ikke sove inat og har det daarligt i Dag. Trthed i alle Lemmer, og Trykken i Brystet, jeg vover derfor ikke at tage ud igjen i Dag, maa blive i min Stue og [kan] ikke samles med Dem og Deres, kjre trofaste Fru Koch. Melchiors og Henriques har jeg heller ikke kunnet vre hos i dette Aar, jeg sidder aldeles og groer fast i min Stue. Min Hshed er imidlertid nsten borte, De fornam selv hvor betaget jeg var af den, da De sidst gldede mig med Besg. Det er allerede lnge siden De var saa venlig at see op til mig. De er dog ikke vred fordi Doctoren paa en Maade skyndede paa at De og de andre Damer forlod mig da jeg var saa trt og nervs. Giv nu Gud at jeg nste Fredag maa vre rask nok til at samles i det nye Aar med Dem og Deres Brn! hils hver isr.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn den 9 Jan: 1874

Kjre Fru Koch!

Det nye Aar synes ikke at ville forunde mig at see mine Venner i deres Hjem. Ikke engang min sdvanlige lille Vandring om Formiddagen, nppe en halv Time, har jeg seet mig i Stand til at gjentage. Professor Hornemann opmuntrede mig imidlertid til igaar at tilbringe en Middag hos sig, jeg skulde samles med Gade og Hartmann, jeg forstod alene vre sammen med disse to, men der var stort Herre Selskab, Hall, Fenger, Lehmann & - Der var meget behageligt! De vare Alle saa venlige og opmrksomme mod / mig! jeg flte mig meget glad ved at vre der og havde Lov at kjre hjem saasnart vi reiste os fra Bordet, det gjorde jeg da ogsaa, men flte mig altfor oplivet, kunne ikke sove inat og har det daarligt i Dag. Trthed i alle Lemmer, og Trykken i Brystet, jeg vover derfor ikke at tage ud igjen i Dag, maa blive i min Stue og ikke samles med Dem og Deres, kjre trofaste Fru Koch. Melchiors og Henriques har jeg heller ikke kunnet vre hos i dette Aar, jeg sidder aldeles og groer fast i min Stue. Min Hshed er imidlertid nsten borte, De fornam selv hvor betaget jeg var af den, da De sidst gldede / mig med Besg. Det er allerede lnge siden De var saa venlig at see op til mig. De er dog ikke vred fordi Doctoren paa en Maade skyndede paa at De og de andre Damer forlod mig da jeg var saa trt og nervs. Giv nu Gud at jeg nste Fredag maa vre rask nok til at samles i det nye Aar med Dem og Deres Brn! hils hver isr.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94, 97-100)