"Rolighed" 15 August 1873.
Kjære Fru Melchior! Det var mig tungt at sige lev vel til Dem og Deres Mand da De igaar forlod os. "Ingen veed hvad imorgen skeer." Det synger og suser mig ideligt for Ørerne. Strax da De var borte kom Eckardt og da han igjen forlod mig kom den unge Johan Krohn, saa at jeg tilsidst følte mig aldeles udmattet og maatte see at komme i Ro; da gleed i det samme Dampskibet forbi "Trekroner", det maatte, efter Tiden, være det Fartøi De var ombord paa; jeg skyndte mig ud paa Altanen, svingede med mit hvide Lommetørklæde saa længe som jeg troede at det kunde øines, jeg havde det stille Haab at De maaskee dog fra Skibet saae henimod "Rolighed". Veiret blev godt syntes det her. Ud paa Aftenen fik jeg to Breve fra Modum, eet fra Deres Broder, eet fra Fernanda, de vare begge saa livligt skrevne, jeg sendte dem strax ned til Børnene i Stuen, og nu lægger jeg Brevene her inden i, og faaer dem vel, ved Leilighed tilbage. I Nat var det dejligt Maaneskin, jeg tænkte paa Dem og at De ret havde det godt. I Formiddags, fra Klokken halv elleve til halv tolv, kjørte jeg med Anna og Harriette ud [overstreget:af] ad Strandveien, lige til Charlottenlund. Det var første Gang jeg var ude i Luften siden jeg nu paa tredje Uge har speidet efter den og de grønne Træer oppe fra Altanen. Strax angreb Luften mig saaledes at jeg var ved at falde isøvn, men siden havde jeg saa godt af den. I Dag, hører jeg at det er Tivoli-Fødselsdag og at Frøken Louise med Heymanns, efter at have spiist til Middag, jeg troer hos Fru Meyer, skal tilbringe Aftenen derude. Jeg har stadigt ondt ved at synke og min Hals og Tunge er som var den kalket. - Medens jeg skriver dette er De, riimeligviis paa Veien fra Hanover til Køln; der kom Telegram fra Dem, afsendt hiin Side Lybek. Vi hørte det da vi kom hjem fra Touren ad Strandveien. I dette Øieblik fik jeg et venligt, deeltagende Brev fra Nicolai Bøgh; jeg vilde ønske at han havde skrevet et Par Dage tidligere, saa havde jeg sluppet for at afsende mit som nu har krydset hans og som dog var skrevet med en bitter Smag i Munden, men maaske kun jeg selv har fornummet den. I Dag er Veiret smukt, Solen skinner, men jeg har ikke seet Besøg. Brødrene Bloch ere i Holland komme først til Paris i September, skriver Bøgh, de synes at have vanskeligt med at gjøre sig forstaaeligt for Hollænderne. Drengene lee af dem naar de lave hollandsk Sprog; hvorfor tale de ikke Tydsk eller Fransk, og hvorfor tale de med Gadedrengene. Hils nu Deres trofaste, kjærlige Mand og lad mig snart, ved Deres kjære her hjemme, høre fra Dem.
Hjerteligst
H. C. Andersen.
