The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. juli 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Hanover 22 Juli 1873.

Kjre Fru Melchior! Iaftes kom jeg her til her til Hanover og modtog Deres kjre Brev, hjertelig Tak! - Jeg skrev senest fra Nrnberg og lagde i min Skrivelse en deilig Rose jeg havde faaet af Kaulbach, jeg vil haabe at den er naaet til Dem. De saae ivrigt vistnok at jeg var meget forstemt over mit Befindende, det Bgh ikke ret kan bedmme, han seer Alt i Rosenrdt, maaskee for at trste mig. Det var en meget piinlig Reise fra Nrnberg til Bamberg, i det jeg leed af Mave-Onde og havde min Nd med Banetoget. Jeg maatte to Gange, efter Lgens Raad, tage Opium for [at] holde imod; Dagen derpaa havde jeg det bedre og vovede Farten til Meiningen; her i den deilige friske Luft, Hotellet ligger ud til Slotshaven, blev jeg saa godt som helbredt for det Onde, jeg nu havde lidt af i en Uge og saa godt som Intet nydt uden Risengrd, Havresuppe og Opium, men Krfterne vare mrkeligt aftagne og Blodet stiger mig til Hovedet strax naar jeg reiser mig fra en Stol, saa at jeg maa holde mig fast for ikke at falde og det er dog skeet tre Gange, siden jeg forlod Mnchen. Nu reiste jeg til Eisenach for at Bgh kunde faae Wartburg at see da vi havde opgivet Dresden. - Han var meget glad og isr ved at hre at Digteren Fritz Reuter boede her, ja havde bygget sig, udenfor Byen, en stor elegant Villa. Det kan den Poet! jeg er ikke blevet stillet saaledes, og har maaskee dog ligesaa megen Betydning som Fritz Reuter og et ganske anderledes verdensstort Publicum! Jeg gav Bgh et af mine Kort til ham og Bgh blev hjerteligt modtaget og kom med eet af de forniede Ansigter hjem, jeg saa gjerne seer; han havde faaet Reuters og Kones Portrtter af dem, og havde til mig tusinde hjertelige Hilsener, men han kunde ikke besge mig, da han havde Gigt i Benene og ikke kunde gaae. Nste Morgen leiede jeg en Vogn op til Wartburg, men da vi var saa temmeligt deroppe holdt Vognen; lnger turde ikke kjres, det steileste Stykke Vei var tilbage. Jeg ansaae det for en Umulighed at naae derop, men efter stor Anstrengelse og flere Steder at have hvilet kom jeg til Slottet, hvor jeg sank aldeles sammen. Bgh gik at see Borgen, jeg drev det til at see Luthers Vrelse og Sangersalen; derpaa besgte vi Reuter i hans rige Huus. De vare meest opfyldte af "Nur ein Geiger", den Bog havde trstet og oplivet ham i hans Fngselstid, sagde han. Mig var Besget paa Wartburg ikke godt, jeg havde betydeligt overanstrnget mig; Bgh trngte strkt paa at forcere Reisen og gjentog og gjentager altid: "Lgen vil jo at De snarest skal komme hjem!"; men der er Maade med Alt, jeg veed bedst hvad jeg kan og jeg gjr saa hvad jeg vil! - Her i Hanover fik jeg iaftes ogsaa brev fra Excellensen Beaulieu i Dresden, han raadede mig til at komme der, Cholera-Tilfldene vare saa godt som ingen; men nu er jeg engang i Hanover og iaften gaaer det til Hamborg hvorfra Deres Broder har skrevet at Sundheds Tilstanden er god. Overmorgen, om Gud vil, gaaer det da til Fredericia og er der et godt Hotel i Middelfarth bliver jeg der et Dgn sammen med Veber. Jeg troer at Bgh derfra gjerne vil til sine Forldre og det er jo ogsaa en Besvr herfra at gaae til Kjbenhavn og igjen tilbage til Fyen, en Vei han kan udenad. Han er meget lykkelig over Deres venlige Brev til ham. Hvad Heltens Navn angaaer, i det Digt han skrev om Friebourg, da kjender Ingen dennes Navn, hans Gjrning er hans Bermmelse Lindetret og Sagnet hans Monument. Jeg kan tnke mig Deres store Glde ved den kjre Carls Hjemkomst og ved at see ham saa kraftig, saa udviklet og dog det samme naturlige, ufordrvede Menneske. Hvor jeg nu lnges efter at see Dem Alle paa Rolighed! Af Deres Mands Brev har jeg forstaaet at jeg til enhver Tid var velkommen, men af Deres Brev seer jeg hvor opfyldt af kjre Venner, De har det derude og nu hrer jeg at der jo kommer to af Simon Henriques Snner til. Har De da Plads for mig! - Rimeligviis reiser jeg bort ud paa Efteraaret, dersom jeg har Krfter der til, sjleligt har jeg det godt, men den Mathed jeg fler er saa stor, synes mig, som den var i Vinter; dog maa jeg tilfie, det var efter i otte Dage at have lidt af Mave-Onde, ikke ret faaet at spise og derpaa i 5 til 7 Timer kjrt med Hurtigtog i den mest brndende Varme! Hils alle Brnene, hils Deres Mand, Husets Folk og Vennerne som komme der! - Bgh hilser!

Hjerteligst

H. C. Andersen.

E.S. hermed et Egeblad fra Wartburg

Tekst fra: Niels Oxenvad