The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. maj 1873
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d. 23de Mai 73.

Hjertelig Tak, kjre Andersen! for Deres Brev, som var mig dobbelt kjrt at modtage, fordi det gav mig Anledning til at skrive til Dem, hvad jeg tidt har havt Lyst til, men ikke gjort, fordi jeg - naar jeg skal vre rlig - ikke troede De brd Dem derom. Dette er sagt uden Braad, og krver ikke Svar, den Slags Fornemmelser kommer man bedst over ved at afgjre dem med sig selv; jeg nvner da kun Grunden til, at heller ikke ieg "af Familien" har skrevet til Dem. - Det glder mig inderligt at De fler Dem bedre og at baade Luften og Curen gjr Dem godt. Jeg er nsten misundelig over, at jeg ikke faaer nogle af de eindommelige Bouquetter De stter; jeg husker dem saa godt fra tidligere Dage, og havde just anskaffet mig flere Smaaglas til disse nydelige Tingester, da De forrige Gang havde lovet mig at komme. Nu maa De nies med mine Sommerstninger. Rart er det, at Deres ReiseKammerat er Dem til Behag og at De fler Varme og Milhed baade fra Luften og fra "Menneskenes Brn". Gid De maa blive ved med at befinde Dem vel i alle Henseender og nyde de Goder, som paa en egen Maade blive Dem, der selv er saa eiendommelig, tildel!

De kan tro mit Hjerte banker af Glde, naar jeg tnker paa, at jeg Fredag-Morgen - vil Gud - skal see mine kjre Savnede komme med Dampskibet fra Kiel, mens jeg staaer paa Broen i Korser, hvor jeg agter at tage ned for at modtage dem. Rigmor har havt Typhus i Pau, derom er der ingen Tvivl, men er nu, Gud vre lovet! saa rask, at hun kan taale at reise hjemad og see sig lidt om underveis. Jeg er saa umaadelig taknemlig derover, og bliver det dobbelt naar jeg, som idag, hrer, at Wichfeldts ldste Datter er dd af Typhus, som hun kom hjem med fra Udlandet, og som paa et Par Dage paafrte hende Dden. Jeg kjendte hende kun lidt; men det gjr altid Indtryk at erfare Dens Dd, som man senest har seet danse og vre munter. Det var Deres gamle Veninde Frk. Charlotte Raben, som dde for circa 14 Dage i Kjbenhavn, 81 Aar gammel. Hun var dog ret rask i Vinter, jeg besgte hende flere Gange, og hendes Dd var stille og smertefri, hun sov hen. De antager, at hun vidste hun skulde de, da hun tog Bestemmelser for sine Folk; derom talte hun ikke, men kun om at komme hjem til Beldringe. Hun var af den gte gamle Slags Mennesker, som man kunde stole paa i Alting og som ikke glemte sine Venner; hun spurgte saa tidt: ~og min gamle Ven Andersen, hvordan lever han?"

Med Moder er det Gudskelov! bedre igjen, jeg haaber at hun kommer herned i Juni-Maaned, og det er et stort Fremskridt, hele ifior Sommer var hun her ikke. Men sin gamle Elasticitet har Moder ikke, siden hiin Sorg ramte hende. Den ligger altid paa Kunden og dukker op ved den sagteste Berring. Han var det mmeste Punkt i hendes Liv, fordi han trngte meest til hende, mere end nogen af hendes Brn laae han hende paa Sinde. Nu gaaer hendes Tanke ud paa at faae ham at see, naar hun kommer ud til mig, jeg skulde kjre med hende derned. Jeg veed endnu ikke om det tillades, han har det lidt anderledes nu end fr, skrev Pro Jensen, han var bleven lidt "apathisk," saa det er jo et Sprgsmaal hvad han kan taale, og vi maa ganske rette os efter Lgen. Einars sidste Brev var meget rart, men jeg vil ikke sige, at Lgens var forhaabningsfuldt, og det var dette som Moder led under, saa hun igjen blev syg. Jeg troer nu hun vil have meget godt af at komme lidt herud og skifte Opholdssted; de sidste Aars srgelige Oplevelser knytte sig alle til Hjemmet og mde hende lettere der end her. Fader venter jeg i Pintsen; han tager senere hen til Norge for at besge Valdemars og see den Eiendom, som min Broder har kjbt sig ved Skien. Mon Nogen fortalte Dem at Laura Clasen (fdt Nysted) dde i April-Maaned, efter en lang Lidelses-Tid og tilsidst en Operation? Jeg troer nok ikke De havde videre Sands for hende, men hun miner Dem dog vist om den "gamle Gaard" og om Bedstefader, som hun elskede saa hit; en Kjrlighed som hendes finder man ikke tidt og jeg er inderlig bedrvet over hendes Dd. - Jeg havde gldet mig til at kunne fortlle Dem, at Storken iaar byggede hos os, yhi da vi kom hjem, stod her en paa Taget, som vendte tilbage flere Dage i Rad, men altid ene; og nu er den borte, sagtens sgende sin Mage. Ogsaa Nattergalen var her et Par Aftener i Nrheden, men er nu forstummet; de mener at her er formange Katte. Jeg vilde saa gjerne havt at disse Poesiens Dyr skulde opslaaet deres Bo her. Koldt og vaadt er dette Foraar, saa man endnu lever et Vinterliv med lid i Kakkelovnen og varme Dragter; vel er Skoven grn, men Veiret er ikke til at nyde den i; det er godt at De er i det milde og lette Clima. Jeg er lidt bange for Forandringen, naar mine Kjre nu kommer hjem. Rigmor var meget forniet med sin Lge i Pau og vilde gjerne vise ham en lille Venlighed. Hun var saa heldig at faae "Andersens Eventyr" paa Fransk i Pau, og gav ham denne Bog til sine Brn, idet (h)un skrev foran i den, at hun nskede de smaa franske Brn maatte elske disse Eventyr saaledes som alle Brn i Danmark gjorde det. De var meget fortryllede over Biarritz og det deilige Hav og havde stor Lyst til at blive der lnger.

Jeg har nylig seet Fru Scavenius (Basns) som var meget rar og god (og meget talende.) Mun havde nylig faaet Brev fra Dem. Paa Fredag kommer hendes Sn og Mogens Frijs hjem; nu skal der jo snart vre Vddelb, hvortil den Frste er selvskreven. Jeg nsker altid de umiskjendelig gode Krfter i O. Scavenius kunde faae en hiere Retning; men jeg er bange for at han ikke hver sig over Middelmaadigheden.

Min kjre Andersen, levvel! Gud give Dem at have det godt i alle Henseender. Det glder mig hjerteligt naar De tnker med Venlighed paa mig og bryder Dem om at hre fra mig. Onkel Theodor havde fortalt mig om Kongens Hjertelighed, den lignede ham saa ganske. Naar De engang har Tid, saa lad mig hre lidt om Dem og hvor De agter Dem hen fra Glion.

Deres hengivne Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus