The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

Glion den 14 Mai 1873

Kjre fortrffelige Ven!

Tak for al Deres Deeltagelse og Omhue for mig under min Sygdom i denne Vinter, frst nu skriver jeg Dem til men frst nu er jeg kommet her op til Glion, jeg kom her i Sndags, i Dag er det Tirsdag, jeg har allerede igaar og i Dag paa Morgenstunden drukket Molken, der aldeles smager som tynd, flau Hnse Kjds-Suppe. Idag er det netop [utydeligt/rettet] siden jeg forlod Kjbenhavn; strax paa Reisen blev jeg et par Gange forkjlet det slog sig paa Maven, og da, ved Heidelberg, det kolde Veir tog til blev min Slimhoste igjen at tage til, den har endnu ikke heelt forladt mig. I Bern kom strax Dr Dor til mig og undersgte mit Bryst, han forsikkrede, ligesom De at Alt var i bedste orden, jeg gav ham til Gjennemlsning Deres Brev, som han tillege med eet fra sig selv gav mig til Lgen i Vevevay der besger Glion. Den Mand kom til mig om Aftenen, lige idet jeg havde spiist en god Middagsmad, han var saa alvorlig, ikke et Smiil, han udersgte igjen mit Bryst, knugede min fyldte mave og sagde at jeg havde en / Hjerte-Svaghed, som jeg havde gaet lnge med, men den havde ikke at betyde, imidlertid blev jeg ved hans Tale forfrdelig nerveus, fik Hjertebanken og Rystelse. Han har sagt til Dor at jeg var meget let til at blive forskrkket, Dor svaredet at det var nu min Naur og sagde (Dor kom nemlig i Besg til Vevay medens jeg endnu var der) at den omtalte Hjerte Svaghed havde han nok fornemmet men det var saa ringe at der slet ikke skulde tales til mog om den, jeg havde baaret den i 20 Aar og kunde bre den i 20 Aar til. - Doctoren fra Vevay lovede at besge mig forrige Torsdag, men i Dag er der gaaet hele 14 Dage siden Undersgelsen og jeg har ikke seet ham. Det er jeg glad ved. nede i Vernex, tt un der Montreux, boede jeg hele forrige uge, da her endnu var Snee paa Glion, der fik jeg Besg af en ung dansk Lge Leerbeck, som har nedsat sig i Clarences; han kom igaar herop til Glion og besgte mig og Bgh, han havde sin Kamerad, Fru Jrgensen fra Silkeborg og denne ldste Datter / de syntes meget glade og lykkelige. Jeg kan endnu ikke ret tale om mit Befindende, saaledes at jeg selv er forniet jeg tager Molken Klokken 8, spadserer saa en Time, drikker da Kaffe med Mlk. Klokken 1 faae vi en solid Frokost og Klokken 6 en stor Middag. Jeg gaer meget trt i seng Klokken 9, og har Mlk at drikke til Natten, men jeg sover i mange Afbrydelser, neppe mere end een Time ad Gangen.

Appetiten er god og Maven i jevn god Orden, men jeg bliver strax trt naar jeg har gaaet en Snees Skridt, ma hvile mig og er ikke ganske fri for Svimmel. Den rde Plet som viiste sig hjemme paa mit Skinneben viser sig nu aldeles som en Ringorm, der kler ubndig og vdsker hvad gjr jeg? Lige over den er en Aare kommet meget strk frem, men ondt gjr den ikke uden naaer jeg gaaer en Deel.

Bgh er meget opmrksom og omhygelig, dertil er han aldeles henrykt over Naturen her, saa et det er en stor Fornielse. I Vernex traf jeg Byfogeden Christensen der er gift med Fru Gades Sster han var der med sin Kone og Datter og kom igaar herop til Glion for at sige os lev vel! de vare / meget elskvrdige og aldeles i Henrykkelse over Udsigten her oppe paa Glion, vi have de snebedkkede Alper lige fra dent du Midi til Jurabjergene og hele Genfersen, her er aldeles Sommer og en vidunderlig Stilhed.

Hils Deres Kone, Brn og alle kjre.

Hjerteligst

H. C. Andersen

E.S.

I Dag har jeg gaaet min lngste Tour som frem fra Tvergaden til Theatret.

Til

Hr Dr: Professor

E. Hornemann.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan, 13, 971-74)