The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. august 1872
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 24de August 1872.

Min kjre Andersen!

Det vilde have vret mig en ganske ualmindelig stor Fornielse, dersom De var kommet her til min Fdselsdag; det havde givet et Skjr over denne, som den ellers ikke har, og baade som Venskabs-Tegn og som "Nimbus" til Fdselsdagen vilde det have gldet mig hjerteligt! Men ak! De kom ikke. Astrid havde saa smaat vakt Haabet, og jeg gldede mig i Stilhed til at overraske dem herhjemme og mine Gjster dermed, og jeg vil ikke skjule, at jeg var loviig skuffet da Dagen forud gik uden at bringe Telegram, - saa kunde jeg nok tnke, at De var gaaet min Dr forbi. Vel vilde jeg altid stte meest Priis paa at see Dem naar mine Dttre ere hjemme, fordi Hjemmets Characteer bedst kjendes, naar vi Alle give det sit Prg, og fordi jeg ogsaa haaber at De har Godhed for mine Brn; men srligt til Fdselsdagen vilde Deres Besg gldet mig, og jeg modtager ikke Deres Undskyidning for at komme iaar, med mindre De lover mig - saa sikkert som man kan love Sligt - at hvis Alt staaer ved det Gamle til nste Aar, saa vil ogsaa De besge de gamle Venner og fornye det vanlige Samliv. Jeg skal hilse Dem srdeles meget fra Henrik, ogsaa ham vilde det have gldet hjerteligt om De var kommen, og han beder Dem med mig at stte os blandt de Frste paa Listen til nste Aar, vil Gud; havde jeg mine Dttre hjemme nu, saa slap De ikke for mine Plagerier iaar, jeg kan ikke rigtig lide Opsttelser. - Med min stakkels Moder gaaer det samme langsomme Gang, en Dag lidt bedre, den nste lidt tilbage. Gud give hende dog snarlig Krfter, saa hun kan modstaae de smertelige Tanker, der altid dukker op hos hende; men just disse holde hendes Helbredelse tilbage, troer jeg. At mine Forldres gamle Dage skulde hjemsges af en saadan Sorg, havde jeg rigtignok ikke tnkt mig, og jeg kan ikke tnke mig, hvordan min stakkels Moder skal faae lidt Livsglde tilbage, hvis Gud under os at beholde hende hos os endnu en Stund - Gud forbarme sig over dem og os og lyse op i hvad der nu synes saa mrkt og gldeslst.

Jeg kan tnke at De har det deiligt paa Basns i dette deilige Veir, og at Musen vistnok besger Dem; havde De nu besgt os, havde De maaskee lst Deres sidste Eventyr for mig og de Andre. Maa jeg bede Dem hilse Fru Scavenius mange Gange fra mig, det gjr mig ondt for hende og hendes Datter, at de mistede det lille Barn. Jeg veed ikke - maaskee De vilde vre saa god at sprge derom - om Fru Collet har havt Lejlighed til at sige til Godseier Scavenius fra min Datter Astrid, om han nskede den Bog han har vret saa god at laane hende, tilbage inden sin Afreise, eller om hun maatte beholde den, da hun ikke har lst den ud endnu.

Min kjre gamle Ven fra saa langt jeg kan huske tilbage - levvel. Besg os naar De kan, lad det vre et fast Lfte. Alle herhjemme, Store og Smaa, hilse Dem; men meest af Alle dog

Deres gamle hengivne

Jonna Stampe

Tekst fra: H.C. Andersens Hus