105. Til E. Collin.
Paaskemorgen! [31. Marts 1839]
Kjære Ven!
Renzos Bryllup blev forkastet, En Ødeland, som Heiberg selv erklæret Oversættelsen for bedre end Originalen ogsaa forkastet, nu kommer Mulatten med samme Skjæbne. Det er overladt til en Holsteins Dom at omstyrte min hele dramatiske, ja maaskee Fremtids Virken. Jeg kan ikke i Blade skrive, »alle sige mit Arbeide, er noget fortrinligt og jeg bliver dog søndertraad af en Tyran!«, men siges maa det! – Er De min Ven, som jeg troer, da opfordrer jeg Dem til, blot at fortælle det Factiske, eller, som en Stemme i Publicum opfordre mig til at sige hvad jeg veed om Stykkets Skjæbne. Det er ingen flyve Idee af mig, jeg har kjæmpet nok med mig selv før jeg her udtalte den for Dem. Mit Stykke maa spilles, eller jeg har spilt min Rolle ud! jeg kan og vil ikke lide denne Uretfærdighed. Mine Venner maa tage sig af mig eller opgive mig!
H. C. Andersen.
