The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. februar 1839
Fra: Henriette Hanck, Augusta Seborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 17de Februar [1839]

Det var jo ret et muntert, gldeligt kjrt Brev, jeg sidst fik fra Broderen, Gudskeelov at De er saa rask, at De har saa megen Erkjendelse, og af Hjertet fler den velgjrende Virkning deraf paa Deres Sind, De kan troe vi tage Alle hjertelig Deel deri og jeg, ikke mindst ! Hos os gaaer det ikke saa godt, Fader er ikke bedre end for 14 Uger siden, da han begyndte at holde sig inde, og min sde Moder er i den senere Tid nsten ligesaa svag som De fandt hende ifior Sommer, De kan troe det koster mig Anstrngelse af al min Kraft ikke aldeles at lade Modet synke, det hjelper jo at vi i Vinter ere flere Sstre samlede, og at nogle undertiden gjre smaae Udflugter paa Landet, og saa bringe lidt Afvexling, lidt fornyet Mod og Friskhed med hjem igjen; saaledes er Gusta nylig kommen tilbage fra en kort Reise til Balslev, og begge Linerne ere for ieblikket i Marslev. De siger at De har godt af mine Breve, derfor skriver jeg kjre Andersen, endskjndt jeg har saa lidet Godt, og aldeles intet Interessant at underholde Dem med. I Grunden kan jeg ikke begribe at De der elsker Lys, Solskin og Glde saa hyt kan finde nogen Hygge og Tilfredsstillelse ved mine Breve, der jo desvrre i den senere Tid har saa mange Skyggepartier, Sorger og Klager, jeg er tidt vred paa mig selv fordi jeg kommer med dem; men jeg synes altid at jeg maae give mine Venner Sandhed. selv om den kun er lidt oplivende. Jeg vil lgge Deres Brev foran mig og besvare hvert Punkt i det, maaskee det kan give mine Stninger lidt Liv. De beklager Dem over de mange Leilighedsdigte De har maattet skrive, jeg kjender ogsaa en lille Smule til denne Kjedsommelighed; men jeg har det Fortrin for Dem, at mit Navn aldrig kommer under slige Haandsprodukter, jeg anvender kun meget faae jeblikke derpaa, og om de end ere nok saa slette, saa trster jeg mig altid ved, at de de ere skevne til , vilde ynde dem for Emnets Skyld, og at Giveren paa Grund af at de ere pyntede med hans eller hendes Navn, vil ansee dem for eget Arbeide og flgelig finde dem fortrffelige; derimod har jeg en anden Lidelse, det ulyksalige Rye at vre nem i Fingrene . Ingen som ikke har vret i samme Stilling veed hvordan et saadant Rygte stiler Tiden. Der gaaer nsten ikke een Uge uden jeg har et eller andet aparte Arbeide at hjelpe denne eller hiin af mine talrige Bekjendtere med; som yngre har jeg selv ofte, deels af Godmodighed, deels af Forfngelighed, vel ogsaa af en uimodstaaelig Lyst til at rette hvad jeg saa der gik galt, tilbuden min Hjelp; men nu maa jeg sandelig bde derfor, thi at sige: Nej naar Nogen beder mig om en Villighed det kan jeg ikke godt! De siger: "hvem der kunde skaffe Deres Fader et godt Bid af Yduns ble", ak ja hvem der kunde; kjre Andersen, jeg vilde gaae langt for at opsge det til ham, ja jeg troer at jeg vilde bryde det, selv om det var den forbudene Frugt, dog nej, saa vilde det jo ikke smage ham, og mindst af hans Barns Haand ! De vilde "nske ham Deres Vren", siger De ogsaa; om De nu virkelig for et jeblik som i: "Lykkens Galocher!" kunde bytte med ham, saa troer jeg at dette jeblik af Faders eensformige smertefulde Tilvrelse vilde drbe Dem, medens Fader, selv med Deres 26 Aar ( og lidt over ) med Deres Navn, Deres livlige Omgivelse, i Deres afgjorte Stilling, dog altid som den gamle Vgter i Eventyret, vilde savne Moder og Rollingerne , de halvgamle Piger; men som dog altid ere Brn i deres Kjrlighed til ham ! De siger at De aldrig har mdt saa megen Opmrksomhed i Hjemmet som nu, det glder mig inderligt, og jeg haaber, nej, jeg er overbeviist om at det ikke er Lapseuniformen, som De gjerne vilde bilde os ind, der er Skyld deri. Andersen vil kun gjerne faae os til at troe at dens Renning er Bitterhed og dens Islt Fornuft og Menneskekundskab, og saa kigger dog Forfngeligheden ud af hver Traad, dog jeg er ubillig, alt for slem, Ungdommen og det bedre Helbred har givet Uniformen Farve og Glde og Taknemmelighed sadt den smukke Apretur paa ! Deres Overerkjendelse har givet Dem Navn i Hjemmet, og da de strenge Recensenter nu endelig har lrt Deres Vrker at kjende, saa fler jeg ogsaa at de maae erkjende dem. Jeg glder mig ret til det Eventyr der kommer, og har seet af Bladene, at de fremsagte have gjort Lykke, naar De igjen skriver saa fortl mig lidt af Emnet til: "Fata Morgana", vil De ikke nok - Bladet Phnix vilde jeg grumme gjerne have Fingre i, deels af Nysgjerrighed, deels af Jalousi, thi jeg vilde strax begynde med at rive Palmerne ud af Spillemandens Hnder! Fader har i disse Dage taget den ind til sig for paany at lse den.

De skriver at De istdet for Oversttelsen af Tinsoldaten, vil bede mig om en anden Ting, hvis det er Noget der staaer i min Aflagt, veed De, at det med Fornjelse skeer, selv om det er et stort Krav til min Fingernemhed Fru Drevsen er dog vel nu i Bedring? Stakkels Kone som saa lnge har maattet lide ! Er lille Vulles Kighoste nu forbi, tak hende for hendes Hilsen og gjengjld den ! At De har lrt hende at sige: Tante Ane har fornjet og bevget mig, saalnge de sde smaae Barnelber ikke have glemt at udtale dette Navn, saalnge vil ogsaa Andersen med broderlig Godhed mindes Ssteren, endskjndt hun desvrre kun har lidet tilflles med sin Bogs Heltinde. Mad. Simonsen har jo ret begeistret Dem, da jeg for 6 Aar siden var i Kjbh. saae jeg hende som Forpagterkonen i: hvide Dame og fandt hendes Person nydelig og hendes Stemme meget behagelig, er hendes naturlige Liv ligesaa elskvrdigt som det kunstige maae hun vre srdeles vakker og jeg siger da med Dem : "Skade at hun alt er givt!" Har De ikke gjort Jfr. Lichtensteins njere Bekjendtskab, medens hun var her i Byen var hun ikke meget anseet for hendes Konst der jo nu saa smukt har udviklet sig, derimod kom hun i nogle gode Familier hvor man fandt hende vakker og godlidende, den gamle Madame Becker, der var en agtvrdig gammel Kone, skal, (hvad der er saa sieldent i hendes Stand ), have lrt hende Flid og Huslighed . Det er jo en fortrffelig Roes for Mulatten at der ikke er Spoer af Andersen i det Stykke, jeg kunde i vrigt have Lyst til at klamres med de Folk, som sige at Improvisatoren mangler noget, han er og bliver min Helt, derimod troer jeg slet ikke at jeg vil synes om Mulatten, hvad Fr. Lesse ikke tr komme i Nrheden af uden at blive brndt, hvad Louise Collin kalder kelt kreolsk, det vil bestemt ikke behage mig, vi faae nu at see, o, hvor jeg lnges efter at see den opfrt! Nu skal jeg fortlle Dem hvordan det gik mig forleden Dag. Fader var i forrige Uge saa betydelig bedre, at der begyndte nogle ret lyse Ideer at spge omkring i mit Hoved, jeg tnkte paa min Kjbenhavnsreise til Foraaret, paa at jeg flere Aftner vilde besge Theatret der. "Jeg vil vre krsen" sagde jeg til mig selv, "meget krsen," og jeg har Ret dertil, min naturlige Sands er ikke som de fleste Kjbenhavneres slvet ved den idelige Comediegang, jeg vil sammenligne med Virkeligheden, og ikke med denne eller hiin Skuespiller, med Phister eller Fr. Heiberg som jeg veed skulle give deres Roller godt, jeg vil ikke som Hovedstadsbeboerne lade mig smitte af Modetonen! Midt i mine stolte Drmme bankede det paa Dren, det var en Indbydelse fra Reckes til at flge med dem paa Comedie for at see Tiedchens Selskab spille Kean271; jeg kunde ikke godt undskylde mig; men maatte love at komme. "Saa skal jeg da ndes til at see dette elendige Gods hvor ndvendigviis al Illousion maae gaae tilgrunde !" sagde jeg til Sstrene og kom for frste Gang i Vinter hen i det gamle Skuespilhuus, fuldkommen beredt paa at kjede mig ganske forfrdeligt. Jeg kjendte ikke Stykket, det spendte mig, Udfrelsen gik over al Forventning, jeg syentes at der var saa mange Sandheder i det Stykke da Kean beskriver Livet paa Brderne, bag Scenen, tnkte jeg "Gudskeelov at Andersen var for mager til at blive Skuespiller272 , jeg flte hvor hjt Deres Konst stod over Keans , jeg tnkte mig for frste Gang Digterens Uddelighed som noget ret Stort og Ophjet, medens Skuespilleren saa ganske lever for det forfngelige og forgngelige jeblik. De vil maaskee ikke tro det men det er dog virkelig sandt at Keans Rolle blev givet med srdeles Liv, Jfr. Sichlau var en ret elskvrdig Anna, ikke saa routineret, men langt kvindeligere end Jfr. Andersen, og med et meget smukkere Organ. Mod Slutningen var jeg saa ganske inde i Stykket, at jeg blot nskede, at jeg inden Flugten kunde tage Anna et jeblik til Siden, for at sige til hende: "Har Kjrligheden da gjort Dig saa aldeles blind, at Du troer paa en Konstners jeblikkelige Begeistring, har Du dog ikke endnu saa megen Stolthed og Fornuft tilbage at Du formaaer at afslaae den Haand han halv af Fortvivlelse halv af Medlidenhed byder Dig, saa tnk dog paa Fremtiden hvor ydmyget og ulykkelig Du vil blive !" Men saa gik jeg da hjem og drak et Glas koldt Vand ovenpaa. Dagen efter vare her endeel Visiter, ingen af dem havde seet Stykket Aftnen forud; men de paastode Alle at det vist var gaaet slet og Kalkar svarede kun paa min Forsvarstale: "Ja De er vist saa mildt dmmende!" Det rgrede mig meest273 ! Fra Schleppegrell har jeg mange Hilsener, hun kom herop forleden for at fortlle mig at hun havde havt Brev fra gl. Kammerherreinde Schilden274 , der havde fortalt at hun hos hendes Broder havde vret samlet med Dem, at De havde forret hende en Bog (hvilken?) som hun paa tydsk vilde lade sig forelse, samt at De havde bedet at hilse Schleppegrell, og isr havde talt med srdeles Agtelse om Prioinden275 , da det forekom mig som om Fr. S? ikke godt kunne synke den megen Agtelse for en Anden end hende selv, forelste jeg hende af Deres Brev, at der og var bleven sagt meget Smukt og Godt om hende, det hjalp ! Er gamle Fr. Schilden ikke en meget vakker Kone, der er noget ved hende som ret tiltaler mig, noget rligt og fornuftigt! O, hvor jeg lnges efter varm Luft, blaa Himmel og grnne Trer. Foraaret er det eneste siger Lgerne der vil hjelpe paa Fader, jeg har intet hjere nske end at han var rask igjen; men jeg har ogsaa adskillige mindre nsker, eet af dem er, at det stod i min Magt at tilbringe hele Sommeren paa Landet, og saa frst mod Efteraaret gjre en lille Reise til Kjbh. det er min bedste Aarstid, skal jeg ret nyde Noget maae det vre i Septbr. Maaned. Naar De i Deres Breve fortller mig hvor ung hvor lapset De er saa ja nu maae De ikke lee afmig ! saa forekommer det mig som om jeg snarere kunde vre Deres Moder, end Deres Sster, og jeg er jo dog i Virkeligheden over et yngere end De, er De virkelig saa aldeles ung som De siger saa skriv et Digt ganske i den Aand som De har lagt i Deres "Juni Maaned" og jeg vil troe Dem ! Naar De seer min kjre Fr. Lesse da hils hende ret hjerteligt fra mig, jeg lnges saa ofte efter at see og tale med hende, dog Gud veed naar det skeer! Jeg vilde frst have sendt dette Brev bort Onsdag Aften ; men da De beder mig skrive snart vilde det maaskee vare Dem for lnge, og det er stygt at vente. Alle herhjemme sende deres bedste Hilsen. Og nu Levvel min kjre Broder og glem ikke Deres Sster Jette.

Nei bed Vulle ikke at lade Dem glemme mig.

Undskyld de mange Overstregninger; men jeg maae skrive her i Stuen hvor de Alle tale i Mundene paa hinanden og kan ikke samle en sund Tanke.

Imorgen kommer Tante A? op til os saa vil jeg foreslaae hende at tilfre nogle Linier paa dette Brev. I Mandags skulde: Skilles og mdes vre givet her ; men det blev forandret da det var Fastelavn.

(Augusta Seborgs Haand: ) Gode, kjre Andersen ! Dersom De lover ikke at ville brnde dette Brev, fordi det er bleven vanret med mit Navn, og min Skrivt saa vil jeg iflge vor gode Jettes Opfordring, blot bringe Dem en venlig Hilsen heri ! og min bedste Lyknskning for det nye Aar vi ere traadte ind i ! Gud glde Dem, og gjre Dem ret lykkelig! og forund mig fremtidig stedse Deres Venskab! samt und mig Deres Overbrelse med Hensyn paa min Tavshed, som ikke foraarsages af Mangel paa Venskab, hvilket jeg vil haabe De er overbevist om, men ene paa Grund af min SindsUroe, som den der kunne lse i min Sjl ikke ville finde besynderligt, Gud give mig dog engang fuldkommen Ligevgt i mit humeur; Livsglde vil jeg ikke mere gjre Regning paa. Da jeg virkelig haaber ret snart at ivrkstte en ret lang Epistels Afsendelse til Dem saa lad det nu vre nok hermed lev vel ! og tnk med Godhed paa Deres hengivne

Augusta Seborg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost