The Hans Christian Andersen Center

Dato: Maj 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Marie Henriques
Sprog: dansk.

Kjre, lille Marie!

Nu er jeg paa Landet, langt lngere ude end paa Petershi, men dog ogsaa ved Vandet, hvor Skibene seile, og hvor der er Badehuus og flere end een Hund, der ligner "Tschack" og kan vise Tnder. Saa langt borte kan jeg dog tydeligt see Dig; Du sidder paa Din hie Stol ved Frokostbordet, spiser Dit g og drikker Mlk til. Jeg seer Dig kjle for Mo'er, jeg hrer Dig snakke hit og springe med Edmund, Fa' er kysser Dig med sit store Skg, saa det baade kilder og gnaver Dig om Munden, jeg seer Dig i al Din Pynt, med den hvide Kabuds paa Hovedet, gaae Tour med Amalie og ikke bryde Dig om at kjre i Sporvogn. Ja, jeg seer Dig heel og holden paa Gaden og i Stuen, ja, i Din lille Seng, hvor Du sover, fra Solen er nede, til Solen staaer op! Det var et yndigt Brev, Du med Din Moder og Blyanten skrev mig til; Robert skrev ogsaa, og derfor skal ogsaa Du og han hver have et Brev igjen. Dette kan Du lade Moder eller Amalie lse for Dig, og saa kan Du hilse Amalie og Sidse og Karen, Som laver den deilige Mad, der gjr saa godt i det Indvendige, saa at man nsker to Portioner og faaer dem ogsaa. Hils nu ogsaa Fader og Moder, Sstre og Brdre, Jomfruen og hendes Forlovede, det hele Huus, lige til de sidst ud sprungne Bgegrene, som jeg ikke har seet; men til dem har jeg en Hilsen fra de udsprungne Bgetrer i Skoven ved Basns; disse befinde sig alle vel i deres nye, grnne Kjole, kyssede af Solskinnet og forniede af Sangfugl ene. Kukkeren siger "Kuk, kuk! Smuk, smuk!"; Turtelduerne kurre og synge min Vise om Gurre; de hilse Marie!

Din rigtig kjreste Ven

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost