The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. maj 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 1ste Mai 1870.

Kjre Fru Melchior! I forgaars modtog jeg Deres prgtige, riigholdige Brev, det jeg meget lngtes efter, henved en Maaned var gaaet siden jeg havde faaet en Skrivelse fra Dem, stilet til mig selv. Tak for Blomsterne De lagde i Brevet, dog endnu mere frisk og duftende havde De lagt een endnu som mine Tanker lftede ud og saa blomstre, det deilige bgestore Orangetr med sin Blomstersnee og de gule Roser som slyngede sig op om Stammen. Jeg fornam selve Duften; jeg sad under Tret og legede med det lille ndebrune Barn; jeg fortalte lille Marie om hende, da jeg senere besgte Henriques; Deres Svigerinde Fru Therese talte med saa megen Kjrlighed om Dem, lngtes saa inderligt efter et Par Ord fra Dem; beklagede saa meget at hun var saa lidt skikket til at skrive Breve, ikke havde Stemningen men hele Hjertelaget; hendes Mand skulde skrive og give Halvdelen fra dem hver. De som er saa hjertens god, gld hende med en lille, ganske lille Skrivelse. Lg den som en Blomst, et Blad, ind i et af de frste Breve De sender hjem og jeg veed De skaffer hende en stor Glde. Alt hvad De fortller mig om Landets Deilighed, om Folkelivet og det skjnne Foraarsveir fylder mig, med Lngsel efter at komme der! hvor det dog var ilde at jeg slet ikke betids flte Trang dertil, ja nsten maa jeg tilstaae, Skrk derfor. Jeg syntes der forestod mig noget ondt. Kan der vre en Anelse om Sligt, da har jeg flt den og faaet den og saaledes fulgt "hieste Villie!" mon jeg skulde komme til Algier? mon jeg der et kommende Aar skulde samles med Dem, Deres Mand og Brn? Ja det er nsten som at vilde tyde Begivenheder i Maanen. Jeg har ikke for ieblikket Lyst at reise, og dog har jeg atter en Lngsel efter at komme afsted, men jeg veed [ej] hvorhen, det er alene ned i Solskinnet, ind under grnne Trer, fornemme Foraaret rundt om mig. De har det nu i hele dets rige Fylde og i Sydfrankrige vil det jo ogsaa nu blomstre, jeg saae det i Cannes, hvor jeg paa Hjemreise blev i to Dage. Den frste Dag jeg var der med Jonas Collin, blste ikke en Vind, Solen skinnede varmt, Paaskelillier og Primulaer blomstrede, Mandeltrernes Knopper svulmede store; det var den eneste sollyse Dag paa hele min Reise, Dagen derpaa var det regnfuldt og Middelhavet vltede svre Blger. Nu er De snart i den lille venlige By, er der, jeg formoder det, ogsaa med Deres Mand, som vel ikke flyver mod Danmark, naar De er naaet Marseille. Gid jeg var hos Dem! ja gid jeg mdte Dem i Schweiz! - dog Vaaren kommer vel snart til Danmark og De og Deres kommer naar der "rides Sommer i By"! - Jeg bliver til ind i Mai her paa Hibroplads, da det synes ikke at vre Hindring derfor; saa flyver jeg, maaskee den 12 til Espe, til Basns, til Holsteinborg, eller - ja kommer der en Guldregn fra Lotteriet, eller fra ukjendt Stormand i England eller Amerika, der indstter mig til Universal-Arving, ja saa flyver jeg Dem imde, ellers - og det er ogsaa godt, saa faar jeg Noget bestilt, bliver jeg i Hjemmet og nedskriver det Meget min Musa fortller mig. Paa Hibroplads har hun hyppigt forundt mig Vesit og jeg har at lse for Dem "Hvad hele Familien sagde", "Oldefaer", "Lysene" og "det Utroligste". Igaar begyndte jeg et nyt Eventyr: "Lykke-Peer".-

Fra Bloch og hans Frue har jeg mange Hilsner til Dem, han er i forgaars blevet Professor.

For Tiden maler han paa "Korsfstelsen", man seer Christus ophngt paa Korset, Marie ligger besvimet, Marie Magdalene hensjunken i Smerte og Aramathia staaer deeltagende hos dem. - I Fredags er Professor Hyen dd, han laa en otte Dage tilsengs men leed ikke. Det er underligt at mrke hvorledes Rkkerne af betydende Mnd fortyndes, hvilken Skare har jeg dog kjendt som Alle ere flyvne hen - "som Skyen der ikke kommer tilbage!" - Jo nrmere man selv staaer for Tour til Reise ind i "det ubekjendte Land", des oftere kommer det Een i Tanken: hvor og hvorledes? og ligemeget vide de Viseste og de Eenfoldigste. Lille Marie Henriques spurgte forleden sin Moder i stor Alvor: Har Bedstemoder faaet sin egen Seng med op i Himlen eller ligger hun i den gode Guds." Der er noget yndigt og dog halvt komisk i Barnets Forestilling om det Hinsides, men er vor stort klogere? - Nu, jeg stoler paa: "det bedste skeer!"

- Med mit legemlige Befindende er det i de sidste fire, fem Dage godt, jeg generes ikke lnger af de kunstige Tnder, men da to af de naturlige under alle Prvelser ere ifrd med at gaae deres Vei, frygter jeg for at en ny Tour forestaaer, men efter denne er det vel heelt overstaaet. De seer altsaa hvor ung jeg igrunden er: "jeg skifter Tnder", som det jo kaldes. Igaar tilbragte jeg Middagen hos Deres Svoger Hr Moses Melchior, den unge forldrelse Hollnderinde, som nu er kommet her til, var netop indtruffet ledsaget af den unge Hr. Dehn fra Hamborg; hun saae ganske quik ud. Deres Datter Fru Johanne var livlig og glad ved Eventyret: det Utroligste. Idag har Frken Jette Melchior sit store Brne-Selskab. Igaar gik jeg tidlig fra Familiekredsen for at faae en Plads i Theatret hvor Wagners Opera "Lohengrin" frste Gang blev opfrt og tog sig godt ud; den gjorde Lykke, Frken Pfeil og Choret bidrog isr hertil. Det nye Drama: et rigt Parti af Fru Magdalene Thoresen er meget beslgtet med "De Nygifte", men i dette kommer Aandrigheden indenfra, her synes den hngt paa udenfra, det er et bredt tungt Arbeide, der neppe holder sig paa Scenen, dog vidner det om en begavet Forfatterinde, kun ikke for Theatret. Dette Brev haaber jeg kommer til Dem fr De forlader det foraarsskjnne Algier. Hils Deres Mand og Dttre paa det hjerteligste.

Deres taknemligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad