The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. marts 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 4de Febr: [Marts] 1870

Min kjere Etatsraad Andersen!

Jeg har med megen Fornielse modtaget Deres tvende Breve, et af 14 fra Paris og et andet fra Brssel den 25de og deraf seet at De G v l var ved godt Helbred og srdeles gldet mig over at De var kommet i Stemning til at skrive. Deres yndige Foraarssang var fuld af Poesie og bragte mig i en glad og ungdomsfrisk Stemning; ja, Kukkeren siger sandt, "De skal leve i mange Aar!" De er i Sandhed ung med de Unge, og jeg kjendte Dem frst rigtig igjen, efter denne lille Hjerte-Udgydelse, De har sunget saa trist, og Tonen har hidtil vret forstemt, men nu ter Sindet op med Vaar Solen og alle Erindringer fra Reisen, som ligesom have ligget i Dvale under den kolde Vinter, vil nu komme frem for Lyset og i Sommerens Lb bre rige Frugter. Tak fordi De sendte mig det. Gid det stod i min Magt at afskrive Melodien, der acompagnerede Oplsningen af Digtet, alle de smaa Fugle stemte i Sandhed i, der var netop et saadant Fuglechor, da hele Skaren saa lystelig kom flyvende og sgte til deres Reder i det ttte Lv udenfor Vinduet. Da jeg modtog Deres Brev fra Paris, blev jeg, som sdvanlig glad over at see Deres velbekjendte Haandskrift imellem alle de mange Gratulations Breve til min Fdselsdag den 16de, jeg havde denne Uge ikke faaet frre end 48 og maa jeg tilstaae at jeg blev lidt bedrvet over at De havde glemt den; jeg vil ikke sige for meget derover, da jeg kjender Deres blde, gode Hjerte, og jeg er overbeviist om at det nu gjr Dem ondt at De har glemt det, og det maa ikke forvolde Dem nogen Sorg, men jeg syntes dog at jeg maatte sige Dem hvor skuffet jeg blev; men nu tnker jeg ikke mere derpaa. Jeg havde saa mange Beviser paa Deeltagelse og Venskab at jeg var ganske rrt derover; min uforlignelige Mand havde beredet mig en magels Overraskelse, idet han sendte mig et stort udmrket Photographie af sig, samt Carl Emil og Theas Portraiter og Johanne Poul og hendes Mands Billede, alle fortrffelige; og heldigvis, tiltrods for Iis Passagen over Beltet kom det hertil netop paa Festdagen, da vi vare kommet hjem fra en lille Pick-nick som vi sammen med nogle gode Venner havde foretaget til Jardin d'essay. - Dog nu frst om Dem selv; jeg blev meget forundret over at De allerede tnkte paa at reise hjem, De burde dog ikke have tnkt paa at gaae saa tidlig bort fra Syden; jeg havde endnu bestandig en lille Idee om at jeg skulde have formaaet Dem til at gaae fra Marseille hertil og tilbringe Resten af Vinteren eller Foraaret i dette velsignede Clima, hvor De snart vilde have glemt Reisens Ubehageligheder, for alle de Nydelser De kunde have havt her; men det er vist dumt at tale derom nu da det er for silde og dette Brev jo rimeligviis naaer Dem i det kjere Kjbenhavn, hvor De atter er omgivet af saa mange kjere Venner, der har budt Dem et hjerteligt Velkommen. Jeg vilde nske at De maatte mde Melchior underveis, thi det var kjedeligt om De forfeilede hinanden. Det gjorde mig ondt at De ikke kom til at deeltage i Hofballet, men troer jeg at det ligger en Deel hos Dem selv, thi De burde have bedet Greven om at blive presenteret, eller blot at skaffe Dem en Indbydelse. Er det ikke Noget Consulen kan udrette? Her er Consulen de Fremmede til megen Nytte. - Jeg har oplevet saa uendelig meget siden jeg sidst skrev, at jeg neppe ved hvad jeg skal foretrkke at fortlle Dem om; thi denne Gang bliver min Epistel neppe lang, da jeg har saa Mange jeg skal besvare, men Alt kan jeg ikke overkomme selv, men maa tage Dttrene til Assistance. Veiret er velsignet deiligt, Solskin og Varme, ja tnk blot afvexlende 16, 18 og 22 R, endog en Dag have vi havt 30 i Solen; her er en Rigdom og Fylde i Vegetationen, hver Dag nye Overraskelser, de skjnneste Blomster, hele Jordbunden op af de hie Skraaninger, er bedkket af Millioner af Blomster af alle Arter, blaa og rde Anemoner, lig dem man finder i Villa Doria i Rom; jeg svlger i Nydelsen af dem, og til vor garcons store Bestyrtelse bringe vi hver Dag nsten en heel Have hjem med os i Vognen fra vore deilige Udflugter; vi tage vor Frokost med os, der da bliver nydt enten paa Hiderne, eller nede ved det skjnne Middelhav, hvor vi da udsge en Plads paa de udspringende Klippestykker, og for at vi skulde have det rigtig mageligt breder Kudsken gjerne Sderne af Vognen ud paa den haarde Steen. Ja Algier har den skjnneste Beliggenhed man kan aldrig blive trt af at beundre den; hvor jeg glder mig til at vise min Mand alt hvad han ikke kjender her og isr til atter at have ham hos mig; jeg forbauses over at Tiden er gaaet saa hurtig; jeg kan umuligen tnke mig at vi have vret 4 Maaneder skildte; jeg har saa lidt tilovers af Tiden, jeg kan umuligen faa alt det udrettet, som jeg saa gjerne vilde. Vi vare i Mandags til et storartet Bal hos Marchallen Mac Mahon, le duc de Magenta, der frst for 8 Dage siden er vendt tilbage fra Paris. Jeg har vist tidligere beskrevet Dem, det mauriske Slot de bebo, men det var den Aften forvandlet til et Feeslot; hele Gaardspladsen, der var indrettet til en Balsal, foruden den egentlige store Balsal, var foroven tillukket med et broget Drapperi til Tag med de franske Farver; fra alle Buer hang store arabiske Lygter af couleurt Glas og Bronce, en Uendelighed af Kandelabere; hvor iet saae hen mdte det Grupper af Blomster, i Form af Rosen Guirlander der var draget langs med Gesimsen i hele den fiirkantede Bygning, eller Kurve, der hang ned fra Loftet. Slottet var udenfor illumineret, med Gasblus og tog sig omtrent ud som Illuminationen af Peterskirken; store Blomsterbed vare fremtryllede ved Siderne af Indgangen og ligesom broderet med smaa Gasblus; hele dette magiske Lys, kastede sin strke Glands over den store brogede Menneske Masse i de mange forskjellige Costumer; de havde stillet sig op af den brede Trappe der frer op til Cathedralen, der ligger lige ved Siden af Slottet, og hele Place Malacoff, der var et stort Menneskehav. Jeg tr ikke indlade mig paa en mere vidtlftig Beskrivelse, men vil kun sige Dem at vi morede os udmrket og at jeg havde den Fornielse at blive presenteret for "le prince Mustapha", en smuk gammel Mand med hi Turban og en meget rig Dragt, Sn af en Kaid, men hvis Rolle nu er udspillet, under det nye Regimente her, men det er en Mand der nyder megen Agtelse. Desuden blev mange andre interessante Strrelser presenteret for mig, saasom l'aid de Camp du Marechal, flere hie Officere, men isr morede det mig at underholde mig med nogle arabiske Hvdinger, som talte srdeles godt Fransk. Brnene vare meget fteret og dandsede meget. Mairens Madame Sarlandes Bal har jeg vist fortalt Dem om. Dagen efter Marchallens Bal skulde vi have vret til en Soire hos Sou Gouverneuren le Baron de Durrieu, men vi bleve forhindret i at gaae, da vi havde modtaget en Indbydelse til at foretage en Seiltour over til Cap Malipur, i en Jagt, der tilhrer en meget rig Englnder, Mr Wylie; vi tog bort Klokken 11 og man havde sagt os at vi skulde vre hjemme igjen Klokken 3, men tnk Dem vor Skrk, da vi omtrent 5 Minutter fra Kysten, komme paa Grund paa en lille Sandklippe, og efter en heel Time at have forsgt at komme ls, ved megen Anstrengelse af de 17 Matroser og alle Herrerne ombord, blev vi ndte til at tage Skibsbaadene og begynde at ro Passagerene over imod den de lave Kyst, hvorhen jeg, der kom i den frste Baad netop havde sat Fod iland, da man ovre fra Skibet gav Signal at det var kommet af Grund, rimeligviis fordi 50 Mennesker havde forladt det og det var blevet saa meget lettere. Vi trstede os nu, efter at jeg i Hjertet havde takket min Gud, at vi vare sluppet saa lykkelig fra det lille Uheld, der kunde have antaget en meget farlig Caracteer, naar vi ikke saa hurtig var kommet i Sen igjen, thi hen ad Natten blste der en meget strk Storm, - med en meget elegant Frokost, der blev serveret i en elegant lille Salon; det blev imidlertid sildigt, Solen gik ned og nu frembd der sig et Syn, som jeg vist aldrig glemmer. Algier laa i det Fjerne, som et stort Stjernehav, Lysene blinkede fra Maurerhusene oppe paa Bjergene, nede i den moderniserede By, skinnede Gasblussene, og fra Skibene i Havnen og fra Fyrtaarnene kastedes rde og grnne lange Straaler ud i det stille klare blaa Hav, der i sin hele Majestt, selv lyste som et Flammehav og som om Tusinder af Ildfluer omsvrmede det og de smaa Baade, der fulgte ved Siden af Skibet, drev afsted i Ild, for hvert Aareslag, var det ligesom om en Flamme vilde opsluge og tilintetgjre det lille Farti; det var Phosfor som enten Jordbunden, Luften eller Vandet bestaaer af, jeg veed ei ret hvad det er, men henrivende deiligt var det. Vi naaede frst hjem Klokken 9 og blev paa Trappen modtaget med Jubel af alle Vennerne, der havde vret ngstelige for os, i det mindste troede de ikke mere at vi vare kommen hjem den Aften . - Endvidere have vi bivaanet flere Vddelb, og en srdeles interessant Offerfest af Negerne, men jeg har alt flere Gange beskrevet den og er det muligt at De vilde lse derom engang hos Johanne, saa jeg vil ikke gjentage den her, men oprigtig talt mest fordi Tiden ikke tillader det. Vi have gjort Bekjendtskab med et Par ualmindelig interessante Folk, en Mr Cagley med Kone og to velsignede Brn. Han, som skal vre af en meget god engelsk Familie, er en mrkvrdig Mand. De ere kommet hertil fra Palma, ombord paa en lille Fiskerbaad, have medfrt hele Deres Bohave hvoraf Konen og han selv have gjort flere af Mblerne; i 48 Timer vare de ombord og sov da i en lille Baad ovenpaa Dkket. Her have de imod Sdvane leiet dem et lille Huus midt oppe i Araberbyen. Han kan Chinesisk, har begyndt at lre Harriet lidt Arabisk, taler alle levende Sprog, har endog engang af Prinds Albert faaet Guld Medaillen for et Digt han har skrevet om de nordiske Mythologier, Balders Baal, han har lrt Brnene en Maade at brodere paa, saa De seer at han er en Tusindkunstner. Men nu maa jeg for Alvor slutte; jeg har fuldendt mit Brev, idag den 5te om Morgenen og sidder jeg for aabne Altan Dre og sender mine Tanker over til Dem med en lille Smule af en Medlidenheds Flelse over de kolde Fornemmelser, som De nu rimeligviis maa have i Kjbenhavn, dersom De alt er ankommet dertil; er De der da nsker jeg Dem hjertelig Velkommen, er De underveis, da en behagelig lykkelig Reise. Den kjere Anna har det idag bedre end de sidste Dage, da hun ikke rigtig har kunnet taalt den strke Sirokko her har blst. - Jeg har rent glemt at omtale det livlige og muntre Carneval, som havde vret Topmaalet af overgiven Lystighed i Tirsdags, le mardi gras, og som interesserede mig magelst. Og nu Farvel, hils den kjere Fru Collin og hele den elskvrdige Familie, Fru Lund, Blochs, Billes, hvem De seer af mine Venner og vr selv hjertelig hilset af Deres hengi[vne]

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad