The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. marts 1870
Fra: H.C. Andersen, Jonas Collin   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

Cln 1.3.70.

Jonas Collin jun.:

Kjre Moer ! Nu er der gaaet 6 Dage, siden jeg skrev, men jeg Kys, at det er en Evighed, ikke fordi jeg har kjedet mig i Mellemtiden, men fordi jeg lnges mere og mere efter at komme hjem. Fra det ieblik jeg kom paa tydsk Grund har jeg en Flelse af, at jeg ligger paa Feltfod med Enhver jeg trffer . . ., og jeg taler ikke med et Menneske. Her er som om man var i et Galehus. I Anledning af Karnevalet gaaer hvert andet menneske maskeret og udkldt i de mest vanvittige Dragter, hujende, hylende og gebrdende sig som Afsindige . . . Optog af Ridende, Kjrende, Dandsende o.s. v. vrimle overalt, kolossale, forgyldte Vogne med Negere, Beduiner og allehaande phantastiske Skikkelser kjre i Rkker gjennem Gaderne, kort sagt: her er Karnevalslystighed som i ingen anden europisk By.–I Brssel var vi to Dage og havde det godt. Jeg savner naturligvis Peter meget, men derved er Intet at gjre. Andersen kom til at holde meget af ham, men kunde aldeles ikke forsone sig med Opholdet i Paris. Hans ngstelser for Optier lode ham ingen Ro, hans gamle Harme over ikke at komme til Keiseren fornyedes og forgedes derved, at Gr. Moltke (Ministeren) ved Middagsbordet drak et Glas med Mogens Friis, men ikke med A; det er jo ogsaa flaut og taktlst, men M. er vist ogsaa en Bffel. Jeg veed med mig selv, at jeg tog alt muligt Hensyn til A. og der var og er stadigt et fortrffeligt Forhold imellem os.

Om min Afhandlings Skjbne veed jeg aldeles Intet. Er den kommen til Paris, saa tager Peter sig af den. Jeg gad dog vidst, hvad Steenstrup siger til den.

Jeg kan ikke forstaae, at Bergse ikke har skrevet et eneste Ord til mig; der er dog hndt saa meget i den naturhistoriske Verden derhjemme, siden Jeg reiste, at der havde vret Anledning nok for ham til at meddele mig lidt, tilmed da jeg har skrevet til ham. Vil Du sige ham det, naar Du seer ham.–

Imorgen reise vi, men neppe lngere end til Hamm; Dagen derpaa til Hannover og saa videre over Hamburg, Fredericia og Odense. Lad mig faae Brev i Fredericia (Poste rest.), det er dog altid et Par Dage fr min Hjemkomst. Hils dem derhjemme og hvem der ellers bryder sig derom; jeg burde skrive til Sophie, men jeg gr det vist ikke, hils hende.–

And. vil gjerne have den sidste Side, derfor Farvel, kjre Moer. Jeg veed ikke, om jeg sender flere Breve.

Din

Jonas.

[HCA:]

Kjre Fru Collin !

Cln den frste Marts 1870.

Med stor Glde forlod jeg Paris, hvor jeg slet ikke morede mig og fandt - det ikke blot vinterligt, men uhyggeligt!–Jonas og jeg foer med et Iiltog i 6 Timer de 45 danske Miil til Brssel hvor vi begge flte os glad og vel. I forgaars naaede vi Cln hvor Carnevalet netop var begyndt og igaar paa sit hieste Punkt, i Dag slutter det. Her var et ganske storartet Arangement, det De nok snart vil see i Billeder i illustrirte Zeitung. Den halve By dandser endnu i Carnevalsklder om i Gaderne, det er ligesaa rigt og festligt som i Rom og her i Cln er gjort mere end der for festlige Optog.

Vi morede os fortreffelig og fik derpaa en stor udsgt Middag, med sters, Skildpadesuppe, Fasaner, Iis, og mange Mellemretter. Saa dreve vi om i Vrimlen. Vi ere begge to meget elskvrdige Mennesker, vi fortjene at faae Reise/Medaillen for Enighed og Opmrksomhed. – I Dag er jeg ikke ganske rask, men Jonas der holder Bog over mit Befindende, glder sig hver Gang jeg fler en ny Smerte men lille. Snart, vil Gud, sees vi, men jeg gaar ikke med Iisbaad. Hils Deres Mand, Louise, Theodor etc.

hjerteligst

H. C. A.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost