Dato: 1. marts 1870
Fra: Jonas Collin   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

Cøln 1.3.70.

Jonas Collin jun.:

Kjære Moer ! Nu er der gaaet 6 Dage, siden jeg skrev, men jeg Kys, at det er en Evighed, ikke fordi jeg har kjedet mig i Mellemtiden, men fordi jeg længes mere og mere efter at komme hjem. Fra det Øieblik jeg kom paa tydsk Grund har jeg en Følelse af, at jeg ligger paa Feltfod med Enhver jeg træffer . . ., og jeg taler ikke med et Menneske. Her er som om man var i et Galehus. I Anledning af Karnevalet gaaer hvert andet menneske maskeret og udklædt i de mest vanvittige Dragter, hujende, hylende og gebærdende sig som Afsindige . . . Optog af Ridende, Kjørende, Dandsende o.s. v. vrimle overalt, kolossale, forgyldte Vogne med Negere, Beduiner og allehaande phantastiske Skikkelser kjøre i Rækker gjennem Gaderne, kort sagt: her er Karnevalslystighed som i ingen anden europæisk By.–I Brüssel var vi to Dage og havde det godt. Jeg savner naturligvis Peter meget, men derved er Intet at gjøre. Andersen kom til at holde meget af ham, men kunde aldeles ikke forsone sig med Opholdet i Paris. Hans Ængstelser for Optøier lode ham ingen Ro, hans gamle Harme over ikke at komme til Keiseren fornyedes og forøgedes derved, at Gr. Moltke (Ministeren) ved Middagsbordet drak et Glas med Mogens Friis, men ikke med A; det er jo ogsaa flaut og taktløst, men M. er vist ogsaa en Bøffel. Jeg veed med mig selv, at jeg tog alt muligt Hensyn til A. og der var og er stadigt et fortræffeligt Forhold imellem os.

Om min Afhandlings Skjæbne veed jeg aldeles Intet. Er den kommen til Paris, saa tager Peter sig af den. Jeg gad dog vidst, hvad Steenstrup siger til den.

Jeg kan ikke forstaae, at Bergsøe ikke har skrevet et eneste Ord til mig; der er dog hændt saa meget i den naturhistoriske Verden derhjemme, siden Jeg reiste, at der havde været Anledning nok for ham til at meddele mig lidt, tilmed da jeg har skrevet til ham. Vil Du sige ham det, naar Du seer ham.–

Imorgen reise vi, men neppe længere end til Hamm; Dagen derpaa til Hannover og saa videre over Hamburg, Fredericia og Odense. Lad mig faae Brev i Fredericia (Poste rest.), det er dog altid et Par Dage før min Hjemkomst. Hils dem derhjemme og hvem der ellers bryder sig derom; jeg burde skrive til Sophie, men jeg gør det vist ikke, hils hende.–

And. vil gjerne have den sidste Side, derfor Farvel, kjære Moer. Jeg veed ikke, om jeg sender flere Breve.

Din

Jonas.

[HCA:]

Kjære Fru Collin !

Cøln den første Marts 1870.

Med stor Glæde forlod jeg Paris, hvor jeg slet ikke morede mig og fandt - det ikke blot vinterligt, men uhyggeligt!–Jonas og jeg foer med et Iiltog i 6 Timer de 45 danske Miil til Brüssel hvor vi begge følte os glad og vel. I forgaars naaede vi Cöln hvor Carnevalet netop var begyndt og igaar paa sit høieste Punkt, i Dag slutter det. Her var et ganske storartet Arangement, det De nok snart vil see i Billeder i »illustrirte Zeitung«. Den halve By dandser endnu i Carnevalsklæder om i Gaderne, det er ligesaa rigt og festligt som i Rom og her i Cöln er gjort mere end der for festlige Optog.

Vi morede os fortreffelig og fik derpaa en stor udsøgt Middag, med Østers, Skildpadesuppe, Fasaner, Iis, og mange Mellemretter. Saa dreve vi om i Vrimlen. Vi ere begge to meget elskværdige Mennesker, vi fortjene at faae Reise/Medaillen for »Enighed og Opmærksomhed«. – I Dag er jeg ikke ganske rask, men Jonas der holder Bog over mit Befindende, glæder sig hver Gang jeg føler en ny Smerte »men lille«. Snart, vil Gud, sees vi, men jeg gaar ikke med Iisbaad. Hils Deres Mand, Louise, Theodor etc.

hjerteligst

H. C. A.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost