The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. februar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Lauritz Eckardt
Sprog: dansk.

Paris den 20 Februar 1870

Kjre Ven!

Ja, jeg har vist sagt det fr, men jeg maa sige det igjen, De er i Sandhed en trofast Ven, De giver Deres Venner skrevet Beviis derpaa, stter Dem til at skrive, lgger et Stykke af Deres Hjertelag ind i Papiret og lader det omflagre med alle Hjemmets Rrelser og Nyheder. Scharf gav mig ikke denne Gang Brev, sa faaer han heller ikke noget i Dag, men ligesaa varme hjertelige Hilsener som altid; jeg tage rmig det til Indtgt, prsser en beklagelig undskyldning for mig selv, at jeg ikke skriver, jeg er i en Brev-Gjld til Mange, saa at jeg er ved at opgive Boet. Der var koldt i Nizza,men dog en sydlig Himmel i deilige Solnedgange. Her i Paris er slet ingen Sol, Graat i graat, Vaadt i Vaadt, Kulde saa jeg brnder for 3 Frank hver Dag; /

I Nizza blev jeg til Udgangen af Januar; jeg mdte stor Velvillie og Opmrksomhed fra Venner af mine Skrifter, Folk fra alle Verdens Lande, men dog var jeg aldrig ret glad, Gud veed hvad det var for en lille Nisse der havde lagt sig i min Hjertekule, jeg havde en uforklarlig Uro, en Angest, en Flelse af at vre fjernt fra mit Hjemland, det jeg ikke fornam selv iAsien og Africa, det lille Spring jeg var derovre. Da kom Jonas Collin ned til mig, De veed det vel? Vi vare 14 Dage sammen i Nizza, han havde overanstrngt sig paa Reise derned, var blevet voldsom forkjlet og maatte et Par Dage holde Sengen, det forskrkkede mig en Deel (Gud vre lovet han kom sig snart og jeg er uendelig glad ved at vi, nu tredie Gang reiser / sammen; de to frste Gange var han, efter min Opfattelse, lidt Besrk, noget ungdommelig vanskelig ideligt at leve med, men hvor er han nu forandret! har mere af den ldres Rolighed, hele det unge Hjertes Aabenhed og trofaste Sindelag. Jeg har denne Gang faaet Indblik i ham, og har ham kjr som en Sn eller yngere Broder. Du kan tro, han har ogsaa aabent ie for det vi ofte tale om. Den sidste Januar forlod vi Nizza og gik til Cannes, her var fuldstndigt Foraar, varmt Solskin, Violer og Orangerne blomstre! saa kom vi i Regnveir over Toulon til Marseille, lb i Arles om for at see [overstr./ulseligt: ..-]ske Mindesmrker. Regnen skyllede ned. Vi kom til / Lyon og Dijon, altid Regnveir, uendeligt, den ottende Februar, naaede vi Pairs, og kjrte netop over den urolige Deel, hvor Optierne udbrde et Quarterstid efter at vi i al frede Tanke kjrte der; frst nste Morgen hrte jeg deromog flte mig ikke hyggelig. Helst var jeg strax reist som mange Andre, men blev da Jonas her har en af sine kjreste Venner Petter Mller og desuden har videnskabelige Interesser. Nu synes Alt Gud skee lov roligt. Vi blive her til Torsdag/Fredag, gaae da over Brssel og Kln hjem, det vil beroe paa Vinteren om jeg kommer med Jonas, som taler om at indtrffe den 10 Marts. Fra Emanuel Hansen fik jeg nyeligt et smukt, hjerteligt Brev; vil De give ham min vedlagte Skrivelse Brev.

H.C. Andersen

[langs kanten] Deres Kone de hjerteligste Hilsener i al rbdighed!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 702-05)