The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. februar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Martin Henriques
Sprog: dansk.

Paris den 11 Februar 1870.

Kjre Ven!

Den 31 Januar forlod jeg, med Jonas Collin, det nsten hjemlige Nizza, hvor to Vinter-Maaneder vare tilbragte; af Bekjendtskaberne der er isr eet jeg er glad ved, jeg lrte at kjende en hist elskvrdig Familie fra Leipzig, Boghandler Geibel; han og hans Hustru indbde mig til, naar jeg herefter kom til Leipzig, at boe hos dem. Deres lille Datter, Marie, var det som ved Julefesten bragte mig Laurbrkrandsen. Jeg fortalte den lille om min lille Kjreste i Kjbenhavn, der var endnu yngre end hun og ogsaa havde Navnet Marie; Collin og jeg reiste til Cannes og blev der paa anden Dag, gik saa til Marseille og derfra til Arles, hvor vi i Skylregn saae paa de romerske Ruiner og dovnede forresten i det eensomme Vertshuus, her var ikke morsomt. I Lyon var livligere og bedre; derfra gik det med Hurtigtog til Dijon, og Dagen derpaa, i Tirsdags, til Paris hvor vi indtraf KI 6 om Aftenen; en halv Time gik paa Banegaarden fr vi fik vort Ti og Vogn til Hotellet; Veien derhen frte over Bastillepladsen. Boullevarden var saa mennesketom og lidt belyst at jeg yttrede min Forundring til Collin og sagde, "det er jo som var det seent paa Natten hjemme i Kjbenhavn, hvor her er eensomt! troer jeg ikke at Boutikerne ere lukkede". Dagen efter hrte vi frst om Urolighederne her havde vret, vi vare kjrte der omtrent et Qvarteer forud, det havde vret hist uhyggeligt om vi vare kommet der de Minutter senere og kjrt lige ind i det Styr. De har vel lst derom i Aviserne. Nu troer og haaber jeg at det er overstaaet og at vi fredelige Mennesker kunne gaae i Fred og Rolighed. Vinteren er imidlertid begyndt igaar og taget til i Dag, det er bitterligt koldt. - Vinden blser saa skarpt som om den vaskede Een med Skeevand i Ansigtet. Jeg sidder tt op til Kaminen og skriver dette, man har slet ikke Lyst til at gaae ud at drive, staae og see paa Boutikker, det Paris ellers indbyder til, Vinden dreier Eens Nse hjemad til den varme Stue. Her er saaledes, som De seer, slet ikke lysteligt at vre, saaledes som hele denne Reise synes mig at tegne sig som Graat i Graat i Erindringen. Til sidst i Maaneden tnker jeg imidlertid at Collin og jeg bliver her, rimeligviis gaae vi herfra til Briissel, men det er endnu ikke afgjort. Den Dag jeg forlod Nizza, fik jeg endnu i Morgenstunden, et rart Brev fra Deres Sster med gode Efterretninger om Anna; til Deres Anna, som gldede mig med Brev, lgger jeg her i dette, en lille Skrivelse, som De vil give hende. Deres Kone sige De hvor meget jeg lnges efter hende, Dem, og Alle tilsammen. Det vil vre en Glde igjen at see de milde ine, hre de glade Stemmer, fortlle selv og hre fortlle. "Hjemkomstens frste ieblik er Bouquetten af hele Reisen!" skrev jeg da jeg sluttede "En Digters Bazar", den Stning staaer altid sand og levende for mig. - Bring Hr og Fru Biile min hjerteligste Hilsen! jeg skrev ham til fra Nizza, jeg troer kort efter Juletid, jeg vil haabe at han har faaet Brevet, et Par til mig ere ,gaaede tabt saaledes eet fra Deres Sster og eet fra Deres Svoger. Bournonville bringer De ogsaa min Hilsen og siger ham at jeg ret glder mig til at see hans Ballet om Cort-Adeler. Hartmann og Gade - ja jeg maa regne en heel Rkke Navne op, skulle alle Kjre nvnes, hvem jeg nsker De bringer Hilsen. Endnu har min Muse ikke ,besgt mig paa Reisen, men jeg haaber at hun paa Kjbenhavns Banegaard tager imod mig med Smk-Kys, saa Luften klinger og alt hvad ddt er, fra Brostene til Skorstene gjennemstraales, faae Liv og fortlle hvad de vide og jeg ikke veed, der sad og frs i "de varme Lande!" Og nu lev vel! endnu engang kan jeg nok faae Brev fra Dem i Paris, poste restante, dersom De vil vre stadigt saa elskvrdig, som altid.

Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 260-63)